Mine fisk dør

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

dani — 16. november 2006, 21:03

Er der nogen der kan hjælpe mig?
Siden i eftermiddags er mine fisk begyndt at dø, først en øksefisk og siden da neon, de dør en af gangen. Neonerne svømmer sammen og pludseligt begynder den ene at komme op til overfladen, hvor den dør, så starter det samme igen med en til. Vandet er skiftet i søndags og nitriten målt idag (det er i orden).

Finkeldinken — 16. november 2006, 21:11

Puha - det lyder da træls!
Jeg tror, jeg ville skifte lidt mere vand for en sikkerheds skyld - det kunne være en forgiftning af en slags, fx. ammoniak...
Hvor længe har akvariet kørt?
Ved du, om pumpen måske har været slukket ved et uheld? Strømafbrydelse eller lignende?
Hvordan er temperaturen - det kan være dit varmelegeme, der er gået i udu.
Har du ellers ændret på nogle ting i dit akvarium for nylig?

De bedste hilsner
Lise

Finkeldinken — 16. november 2006, 21:13

En bøn: Prøv at udfylde din profil med akvariets størrelse, og din fiskebestand evt. varmegrader, og hvilken slags filter, du har - måske kan der ses noget dér...

De bedste hilsner
Lise

dani — 16. november 2006, 21:17

Akvariet kører siden marts måned, temp. er ok (25 grader) og pumpen fejler ikke noget, det eneste jeg har gjort er igår nat er at jeg har lukket lidt for luft ventilen så det ikke larmer så meget når vandet kommer ind i akvariet (fra pumpen).
Juwel Trigon 190 l.

Finkeldinken — 16. november 2006, 21:26

Hmmm...det lyder godt nok sært...
Jeg ville lave et 30-40% vandskift og se, om der var ændringer.
Man må jo sige, at det er lidt af en akut situation du står i, og når det ser så voldsomt ud, og går så stærkt, må man næsten gå ud fra, at der er et eller andet galt med vandkvaliteten. Det er ihvertfald mit bedste gæt.

Desperat skud fra hoften: Du har ikke en hensygnende Spathiphyllum eller Dieffenbachia stående i akvariet, vel?
Eller en stor, længe død mysteriesnegl, der har gemt sig et sted?
Jeg ved godt, jeg griber efter halmstrå her, men de udskiller alle en hel del farlige toxiner, som kan koste dine fisk livet...

De bedste hilsner
Lise

dani — 16. november 2006, 21:42

Først vil jeg lige sige tak, fordi du gider bryde dit hoved med, hvad der kan være galt i mit akvarie. Jeg har kommet 4 nye pansermaller i idag. Jeg ved, at de kan udskille gift når de bliver stressede, men jeg hældte ikke transport vandet i akvariet kun fiskene, og de svømmede stille og roligt ned på bunden. Det er også lidt underligt, at det kun er neonerne der dør. Jeg har også molly'er og guppy'er i akvariet. Og jeg har hverken mysteriesnegle eller de planter du nævnte.

Finkeldinken — 16. november 2006, 21:49

Jamen selv tak, da - vi er her jo for at hjælpe hinanden 🙂

Hmmm...altså - neoner ER jo sarte, så det er muligt, at de reagerer på nogle bakterier eller virus, som dine nye panserbasser har indslæbt. Indrømmet - det er godt nok en inkubationstid, der vil noget, men jeg tror, det er en virus eller noget, og pansermallerne er sygefri smittebærere...
Der er ingen af de andre fisk, der har symptomer af nogen slags?

De bedste hilsner
Lise

dani — 16. november 2006, 21:51

Ikke indtil videre

Finkeldinken — 16. november 2006, 21:58

Det er altså en hård nød at knække... 😛
Også fordi, at med de symptomer, du nævner, har jeg ingen anelse om, hvilken sygdom, der er tale om, og kan derfor ikke råde dig med evt. medicin. Jeg er bange for, at du bare må se tiden an til imorgen og så overveje at bruge et karantæne akvarium næste gang...jeg er ked af, at jeg ikke kan være til mere hjælp. :S

De bedste hilsner
Lise

dani — 16. november 2006, 22:00

Tak for indputtene. Vi venter og ser hvad der sker imorgen.
Godnat
Dani

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.