Hvilket sand/grus skal jeg købe?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bondepigen — 13. november 2006, 07:46

Jeg regner med at skulle have disse fisk:
10 stk. Kobber tetra
1,3 stk. Guppy
1,1 stk Colisa fasciata Gurami
8 stk. Kobber pansermalle
1 ancistrus sugemalle

Så hvilket sand/grus skal jeg købe til dem?

Med venlig hilsen
Louise

Bruger #687873 — 13. november 2006, 07:54

Jeg har dværg-pansermaller Corydoras Pygmaeus. Og de kræver fint, afrundet grus/sand - uden skarpe kanter, af hensyn til deres små "fimretråde" de bruger til at køre rundt i bundlaget med, når de søger føde. Jeg bruger str. 1-2mm og det fungerer fint. Dette må også kunne gøre det for kobber pansermallerne ...

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

Bondepigen — 13. november 2006, 07:56

ok takker 😮) så har jeg lidt at gå efter

Med venlig hilsen
Louise

nalle — 13. november 2006, 08:17

#2 Enig! Jeg bruger "neptun" fra akvastabil (1-2mm), og det er alletiders! http://www.eldorado.dk/Grus.448.aspx


De bedste hilsner
Natasja W. Petersen

Bruger #687873 — 13. november 2006, 08:19

#4 Så er vi mindst to, der bruger det samme ;-)

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

nalle — 13. november 2006, 08:29

#5 Tror vi er mange flere 😉 - man kan jo også købe det i stortset alle dyreforhandlere!!

De bedste hilsner
Natasja W. Petersen

Bondepigen — 13. november 2006, 08:33

Hvad med sådan noget som lavasten - eller andre sten?

Med venlig hilsen
Louise

zardor — 13. november 2006, 08:37

Lavasten er ikke gode, de er meget skarpe så fiskene kan skære sig på dem hvis de gnider sig op af dem. Desuden kan lavasten indeholde en masse metaller der kan forurene vandet.

Det bedste er faktisk at finde nogle passende sten i naturen, gerne nogle afrundede nogle, men ellers hvad du selv synes er pænt. Hvis du børster dem grundigt og skolder dem er de lige til at komme i akvariet.

Med venlig hilsen
Christian

Janne — 13. november 2006, 12:34

Andreas, du ved godt, at du ikke må skrive dårligt om akvariebutikker med navns nævnelse.

Mvh.
Janne

Hanxa — 13. november 2006, 13:22

jeg bruger ovntørret strandsand fra byggemarkederne, det er billigt 🙂

AndreasDK — 13. november 2006, 13:26

#10

Ja, det ved jeg godt, men jeg er ærlig talt ligeglad.
Hvis du synes er du velkommen til at slette mit indlæg.

Venligst
Andreas Skjæmt Andersen

elisabethen — 13. november 2006, 16:03

#8 og #11: Andreas' indlæg er blevet slettet, da det overtræder vores retningslinier her på siden. Forretninger må ikke omtales negativt på en sådan måde.

Jeg undskylder, at der nok er gået lidt kludder i folks #-henvisninger nu.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

AndreasDK — 13. november 2006, 16:06

Helt fint med mig.....

Der er sikkert 100 mennesker der nåede at læse det så min hensigt er opnået.

Venligst
Andreas Skjæmt Andersen

kim m — 13. november 2006, 16:14

>#13 Det er flot. Du er vel nok en stor dreng :-)

Mvh.
Kim Mathiasen

XXXX — 13. november 2006, 16:57

Jeg har det sidste år udelukkende brugt rådasand det kan fåes i 0,8-1,2mm

Med venlig hilsen
Thomas Rasmussen

Bondepigen — 13. november 2006, 16:58

er der nogen forskel på de forskellige mærker i nævner?

Med venlig hilsen
Louise

AndreasDK — 13. november 2006, 17:07

#16

Nej - mærket er sådan set ligegyldigt, medmindre der er tale om Robberdale sand (MEN VÆR LIGE OBS PÅ AT NOGLE SÆLGER NOGET UNDER NAVNET ROBBERDALE SELVOM DET IKKE ER DET).

Derudover er der forskel på kornstørrelsen og på om det er afrundet eller ej. Det sidste er især vigtigt ifb. med sand fra byggemarkeder.
Til et begynderakvarium vil jeg anbefale noget omkring små 1mm - 2mm som er afrundet.

Venligst
Andreas Skjæmt Andersen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.