Dværggurami og sommerfuglecichlide sammen? går det?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Kryfling — 21. september 2006, 09:28

Hej 🙂

Jeg har et dværggurami par, 10 neon, 7 kobbertetra og en sværddrager i et 85L akvarium.

Jeg synes at sommerfugleciclider er utrolig flotte og jeg synes at mit akvarium trænger til lidt nye fisk. Kan man sætte sommerfuglecichlider og dværg guramier sammen eller er det helt uansvarligt?
Mine kobbertetra er jeg meget glad for, men de er lidt nogle skravl og jeg regner ikke med at købe nye af dem, så med tiden er de ikke i akvariet.

Mvh.
Mikala

MOK — 21. september 2006, 10:02

Umiddelbart vil jeg mene, at kombinationen er fin - guramierne vil opholde sig i de mellemste og øvre vandlag og sommerfuglecichliderne i bundregionen.

Måske lidt barsk, men hvis dine kobbertetraer skranter ville jeg fjerne dem - både guramier og sommerfuglecichliderne er rolige fisk og passer fint sammen med dine neonfisk.

Mvh.
Morten

Martin — 21. september 2006, 10:15

Men dit akvarium er rimelig belastet i forvejen, så der er muligheden for et par ekstra fisk kan vælte balancen.
Jeg ved ikke hvor meget 10 amano rejer belaster, men de skal også tages med i beregningen.

Kryfling — 21. september 2006, 12:49

Tak for svarene 🙂
Jeg har endnu ikke kunne måle en nitrit-værdi, og mine fisk ser ud til at trives - altså bortset fra mine kobbertetra, men det er kun en af gangen, der bliver syge...
Jeg har overvejet at skille mig af med dem, men jeg kan også rigtig godt lide dem 🙂
Nå, men rart at vide at det ville kunne lade sig gøre at kombinere dværg gurami og sommerfuglecichlider.

Mvh.
Mikala
p.s. På sigt regner jeg også med at give sværddrageren væk...

Boeboe — 21. september 2006, 22:41

Både dværgguramierne, og sommerfuglecichlider er begge lidt arrige, så jeg tror ikke, de vil befinde sig særlig godt sammen. Måske det kan fungere, fordi sommerfuglecichliderne vælger territorium, eller netop derfor vil det ikke fungere.
Vil gerne høre, hvordan det spænder af, hvis du gør alvor af det, :-)
(Har ikke prøvet den kombination selv)

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

Janne — 21. september 2006, 22:49

Har du prøvet at måle nitrat? Selv om du ikke kan spore nitrit, kan akvariet godt være voldsomt belastet; der er bare en velfungerende bakteriebestand, der omdanner affald via nitrit til nitrat. Store mængder nitrat kan svække fisk og få dem til at skrante - som dine Kobbertetra. Tjek for en sikkerheds skyld, Sommerfugleciklider er sarte mht både nitrit og nitrat.

Mvh.
Janne

Kryfling — 21. september 2006, 23:34

#6 Hm. det havde jeg ikke tænkt på. Jeg vil straks i weekenden købe et testersæt 🙂 Tak for tippet... Jeg venter liiige med at købe nye fisk, så 🙂

Mvh.
mikala

Opfer — 22. september 2006, 10:58

Uhm, nu du siger du er ked af at dine tetra skranter meget, så har jeg læst mange stedet er sommerfuglecichliden er lige så sart. Har ikke selv haft den, men ville gerne, men er ikke meget for det hvis den er sart og hurtig dør....

De bedste hilsner
Opfer

Leif — 22. september 2006, 11:06

Sommerfuglene klarer sig bedst i blødt, let surt vand - vist ikke lige sværddragerens livret? Og så er den glad for lave nitrit- og nitratniveauer (rent vand!). Filtrer gerne over sphagnum. Mine klarer sig fint på de betingelser, men man skal nok ikke gå for meget på kompromis.
Mvh Leif

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.