Platty....hvad er det for een?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

wasabi — 4. juli 2006, 08:44

Hej! Jeg har for nyeligt fået en platty! Den er rød og det er en stor og den søde mand fra neonfisken havde også puttet to mini plattyer ned i posen, uden at jeg vidste det...hvor sødt!

Men jeg kan ikke finde den her i artsregistret, og ved ikke hvad den hedder på latin! Hvad hedder den rigtigt???

Ser man på samme måde med dem om de er han el hun som man gør ved fx. mollyer? eller er der andre kendetegn??? Vil nemlig gerne finde mage elle kome til den!

Hvordan er det med platyyer? Har aldrig haft dem før, og synes at de er ret flotte! Jeg synes at den er meget sky i forhold til de andre fisk, men måske er den bare genert??? Den er jo ny!

Hvad med opdræt? Føder den unger eller ligger den æg? Og sker det i akvarie? Er der nogen der har nogen erfaring med denne type fisk???

Jeg har en fødeafdelig! Dvs et 54 liters akvarie hvor de højgravide hunner skal føde, kan den godt komme derned? Der er fire hunner! Eller vil den guffe ungerne?

Jeg glæder mig til at høre fra Jer!

Hav en god dag!

De bedste hilsner
wasabi

www.123hjemmeside.dk/wasabi-kunst

Tante Lilla — 4. juli 2006, 08:58

Go' morgen Wasabi

Der er også en håndfuld Platy'er i et af mine akvarier, de er ganske kønne.
De hører under de samme gruppe som guppy'erne og du kan se forskel på han/hun på samme måde.

http://www.akvariesiden.dk/fisk/vis_fisk_ny.php?id=3

Vh.
Ina Olsen

thues — 4. juli 2006, 16:00

Ja, de er samme familie - Poeciliidae - som guppyer, mollyer, sværddragere med flere. Hos alle disse er det et kendetegn, at hannerne har gonopodium (den lange gatfinne) - og det er derfor rimelig nemt at kende forskel på hanner og hunner. De føder også alle sammen levende unger - og det er sandsynligvis den art, du allerede har fået en henvisning (det er det oftest) til fra Ina.

Jeg har fået masser af opdræt af forskellige platy-arter, som ikke lige er til at få i en butik - der er ni eller 10 arter i naturen (er lidt omdiskuteret). Her på siden er der artsbeskrivelser af de fire - men du kan godt regne med, at det er en kulturform af Xiphophorus maculatus du har, men nogle af de andre arter kan du læse om her:

http://www.akvariesiden.dk/fisk/vis_fisk_ny.php?id=658
http://www.akvariesiden.dk/fisk/vis_fisk_ny.php?id=657
http://www.akvariesiden.dk/fisk/vis_fisk_ny.php?id=264

De bedste hilsner
Thue

SweetEyes — 4. juli 2006, 19:42

#1 Du har nok søgt under platty og ikke platy 😉 Det staves med et t, ikke to

Med venlig hilsen
Malene

wasabi — 4. juli 2006, 21:20

Tusinde tak for hjælpen! Jeg var da slet ikke klar over, hvor spændende den fisk er! Nu kan jeg jo slet ikke vente med at yngle dem! Den store (ogd e to minier) er hel rød, nærmest blodrød. Så måske er det en ide at anskaffe sig een i gul? Så bliver dte vel en blandning?

#3 Du har vel ikke billeder af nogle af dit opdræt,vel???? Og kan man så krydse mellem disse fire arter? Og er det bla. dem der kaldes for sværddrager eller er det noget jeg har misfattet? Nu vil jeg da læse artiklerne! Tak for det!

Det er iøvr en hun jeg så har! Det ligner ihvertfald en hun!

Og du skal da også ha tak tante lilla!!!

#4 jep, det er korrekt jeg har sgu stavet det forkert! hahah det er hvad der kan ske!

De bedste hilsner
wasabi

www.123hjemmeside.dk/wasabi-kunst

thues — 4. juli 2006, 21:29

De er ikke sværddragere, men er meget tæt beslægtet med dem. De tilhører samme sægt - Xiphophorus. Derfor begynder navnet med Xiphophorus hos både platy- og sværddrager-arter. I slægten er der i alt 25-30 arter, hvor 9-10 er platy-arter og resten forskellige sværddrager-arter. Der er noget uenighed om det helt nøjagtige anntal af arter - og opdelingen mellem platyer og sværddragere, og om man egentlig overhovedet kan dele op på den måde. Men så er vi langt ovre i de mere videnskabelige diskussioner.

En god side på engelsk er www.xiphophorus.org - en del af stoffet her er dog også ganske videnskabeligt (nok ikke så underligt, da det er et videnskabeligt ressearch center, som står bag).

De bedste hilsner
Thue

wasabi — 5. juli 2006, 10:05

Hejsa!

Takker for linket, men det var lige lidt svært for mig med den svære egelske...det er dsv mage år siden at jeg har brugt engelsk hvilket er ret pinligt, da det er et sprog jeg har brugt siden jeg var to-tre stykker. men maget fattede jeg da

Men det jeg ikke forstod var forskellen mellem de to arter, hvis man skulle yngle dem. Kan de det?

Og hvis jeg tar til fiskehandleren, så ved de vel forskellen på sværddrager og en platty,ikk? Men spørgsmålet er, kan de krydse hianden?

Og kan de fire arter af platyer godt lave unger sammen? Fx gul og rød?

OG OG er det nogenlunde samme tidsrum som med guppyer og mollyerne hensyn til graviditet????? Eller går der længere imellem? Hvor mange han og hun? 1/3?

Jeg glæder mig til at høre mere om denne spændende fisk.

De bedste hilsner
wasabi

thues — 5. juli 2006, 10:38

Hej igen

1. Stort set alle arter indenfor Xiphophorus-slægten kan krydses. Det er også blevet brugt i kulturopdræt - også mellem sværddragere og platyer. I platyerne er der ofte krydset lidt sværddrager ind (men selve sværdet ud - nogle gange er der så pludselig en han med lidt sværd alligevel). Indbyrdes - hvis man kan sige det sådan - er specielt Xiphophorus maculatus og Xiphophorus variatus ofte blevet krydset.

2. Forskellen er umiddelbart ret enkelt. Hos sværddragerne har hannerne "sværd" i halen (de nederste halestråler er voldsomt forlænget) - det har platyerne ikke. Hvis vi så ser på arterne i naturen er det lidt mere kompliceret. En art platy har et lille bitte sværd (Xiphophorus xiphidium), og hos en art sværddrager får nogle hanner sværd og andre ikke. Men det behøver du ikke tænke så meget, da disse arter alligevel næppe fås hos en almindelig akvarieforretning - og ja, stort set alle akvariehandlere kan sagtens kende forskel (tør ikke skrive alle, selv om man burde kunne turde det).

3. Platyerne kan sagtens leve sammen, men resultatet bliver krydsninger. Nu arbejder jeg mest med de oprindelige arter - og der skal krydsninger selvsagt helst undgåes. De oprindelige og selvstændige arter kan som sagt alle krydses - men det er i øvrigt ikke sikkert, at det er nemt at få dem til det. Ofte krydser de kun, hvis der er ikke er parringsmuligheder indenfor egen art, men det kan jo - for en, der arbejder med det, som jeg gør - være ret risikabelt at løbe an på..:-)

4.Drægtighedsperioden er nogenlunde som hos guppyer, ja.

De bedste hilsner
Thue

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.