Sort pansermalle

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

stivi_olsen — 20. juni 2006, 16:28

jeg var lige ind på www.aquabo.dk hvor jeg så den fedeste pansermalle en Corydoras sp. cf. aeneus "Black"
tjeck linket. http://www.aquabo.dk/index.php?id=26&pid=1
nogle der ved hvor man køber sådan nogle henne?

De bedste hilsner
stefan olsen

elisabethen — 20. juni 2006, 16:31

Tjah, jeg ved at Bo har købt sine i Akvarium Østerbro, hvor jeg også selv har nogle fra. Og så købte jeg også 5 stk. hos Harlekin på Nørrebrogade. De er ikke så tit i handlen, men det kan være, at de rigtige cory-nørder kan pege dig i retning af en privat opdrætter. Mine er helt sikkert ikke til salg - De er simpelthen så nuttede, de små, sorte basser.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Bo Christensen — 20. juni 2006, 16:33

Helt korrekt.
Og mine er heller ikke til salg 🙂

Med venlig hilsen
Bo Christensen

neonfisken — 20. juni 2006, 17:13

der er ret flotte de Corydoras måske du kan spørge om de importere dem www.hansd.dk hvis det er rigtigt.
men ellers vil jeg da lige spørge de lokale dyrehandlere i mit område om de kan bestille nogle for de er da mega mega søde og pæne.

De bedste hilsner
mikkel

Bjarne — 20. juni 2006, 17:34

Hej
Jeg har 5-6 stykker til salg hvis det er. Henv. på mail.

De bedste hilsner
Bjarne

Lnumber — 18. juli 2006, 10:22

Jeg har set dem i min lokale for en uge siden. (det er Dyrehandlen i rødovre centrum). De gik i et af de øverste akvarier...
Mvh Lnumber

Bernskov — 18. juli 2006, 10:36

#3 - har du ikke fået unger endnu ? Køen er ved at blive lang :-)

Vh.
bernskov

Bo Christensen — 23. juli 2006, 08:50

#7: Næ ikke endnu. Men de går og hygger sig, og et par stykker af dem er ved at være godt fede så ....

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Bernskov — 23. juli 2006, 09:34

.. du har snart nogle til salg ?

Vh.
bernskov

Bo Christensen — 23. juli 2006, 09:37

Ja hvis de vil lægge nogle æg.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

helene — 23. juli 2006, 12:05

#10 ... Og det hjalp ikke med det kølige 'vandskift' ? :-)

Mvh.
helene

Bo Christensen — 23. juli 2006, 12:13

#11: Nope 🙂 Jeg nåede at bruge halvanden pose isterninger, og fik temperaturen ned på 24 grader.
De får et 50% vandskift med koldt vand senere i dag, så må vi se om der sker noget.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

fnal — 23. juli 2006, 12:32

Hvad er prisen på dem normalt?

mvh Nanna

helene — 23. juli 2006, 12:37

det vil de garanteret synes er dejligt her i varmen, - når de nu ikke kan hoppe i vandet og blive kølet ned som vi andre kan /kunne / burde gøre -
Mvh.
helene

Bo Christensen — 23. juli 2006, 14:12

Ja de har gået uden at blive fodret i en uge, så jeg håber, at lidt godt at spise og et par spande koldt vand, kan sætte gang i lidt kissemissen. Temperaturen i akvariet er lige nu 28,4 grader uden brug af varmelegme. Lige i overkanten synes jeg.

Jeg kan i øvrigt anbefale sådan en kølig dukkert.
Her kommer lige et par svalende billeder fra for 2 dage siden, da jeg "badede" i en norsk elv.
Vandet var rigtig dejlig koldt 🙂

Med venlig hilsen
Bo Christensen



Bo Christensen — 23. juli 2006, 14:12

Med venlig hilsen
Bo Christensen



Bo Christensen — 23. juli 2006, 14:13

Med venlig hilsen
Bo Christensen



Bo Christensen — 23. juli 2006, 14:13

Med venlig hilsen
Bo Christensen



Bo Christensen — 23. juli 2006, 14:14

... og det sidste.

Med venlig hilsen
Bo Christensen



helene — 23. juli 2006, 15:11

cool, :-)
det ser jo bare rigtig køligt og friskt ud, -
Jeg tror jeg går hjem nu (fri her klokken 15) og hopper i dammen :-/

Mvh.
helene

Bernskov — 23. juli 2006, 15:31

#19 - synes du ikke det er at gå til ekstremer bare for at få lidt Cory til at yngle ?
Altså helt ærligt. Jeg tror du får svært ved at holde prisen nede, hvis de først skal en tur til Norge for at få deres kolde dukkert. .. .. . .

Vh.
bernskov

Finkeldinken — 23. juli 2006, 15:38

#21 hehehe...
#19: Det ser ellers rockersjovt ud det dér rafting 😀
(det er vel det, det er? - på forhånd undskyld for uvidenheden 🙂
Krydser SÅ MEGET fingre for familieforøgelse hos dine sorte panserbasser!
Er det førstegangsopdræt i DK, hvis det er?

De bedste hilsner
Lise

Bo Christensen — 23. juli 2006, 15:55

#21: 🙂 Det er også lidt besværligt at have en pose fisk med i sådan en gummibåd.

#22: Jep det er rafting, og det er er monstersjovt 🙂 Det kan anbefales, hvis man er til adrenalinkicks.
Michael fra Søndeborg har lavet unger på de sorte panserbasser nogle gange.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

kim m — 23. juli 2006, 16:14

>#22 Den sorte er en variant af C. aeneus som er fremavlet i østeuropa, og vil ikke kunne betragtes som et rigtigt førstegangsopdræt. Men derfor kan man selvfølgelig godt være den første til at opdrætte dem :-)

Mvh.
Kim Mathiasen

MagnusW — 23. juli 2006, 16:24

Fedt, har familie ved Numedalslågen, Kongsberg mere præcist.. Kom hjem derfra for en uge siden 🙂

Mvh.
Magnus

Bo Christensen — 23. juli 2006, 16:30

#25: Raftingen var lidt længere oppe af elven ved Dagali. Resten af ferien var vi i Geilo og et par dage på Hallingskarvet med udgangspunkt fra Finse. Det er et rigtig lækkert område, og vi var så heldige at have høj sol fra en blå himmel hele ugen.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Steffen Kbh — 23. juli 2006, 16:43

Det ser jo ud som om du har haft en rigtig god ferie Bo, velkommen hjem.

Vh.
Steffen Kbh

MagnusW — 23. juli 2006, 16:48

#26 fedt, vi har en lille hytte i fjeldet, på vestsiden af numedal, lige oven for Rødberg/Nore, ved Breiset...
Fantastisk område, er der mindst en gang om året!

Mvh.
Magnus

Bo Christensen — 23. juli 2006, 17:07

#27: Jo tak.

#28: Ja det er et helt fantastisk område. Det er anden gang, jeg er der, og jeg skal helt sikkert derop igen.

#1: Undskyld trådafsporingen 🙂

Med venlig hilsen
Bo Christensen

fnal — 23. juli 2006, 19:56

Helt fint med trådafsporingen...kan godt forstå du stadig er "oppe at ringe" over den tur. Hvor er misundelsen dog en grim ting :0)! Jeg gad vildt gerne det der!!!!! Har snakket om, at børnene er gamle nok næste år til en kano tur...så kan vi altid gemme det vilde til de bliver ældre.

mvh Nanna

Finkeldinken — 23. juli 2006, 22:37

#24: Tak skal du have, Kim! Jeg ved ikke en fis om den side af akvariehobbyen, så var ikke klar over, at det system med førstegangsopdrættet ikke inkluderede fremavlede arter. (Det synes jeg er en god ting, forresten)
Jeg havde godt en idé om, at det der "black" i citationstegn betød "fåes ikke som VF", hehe...
Men sålænge fiskene fungerer godt, (kan svømme ordentligt, bl.a.) og ikke viser de af og til meget tydeligt forstørrede statiske ricici for deformitet, cancer, ødelagte "vejrtrækningsorganer" og nedsat immunforsvar, m.m., som er typisk ved koncentreret indavl, så kan jeg godt forsvare at holde et "racedyr" 🙂

#29: JEg tror, det er OK, Bo - Stivi har jo fået nogle svar og forslag til sit spørgsmål, så trådens primære formål er vel udfyldt, er det ikke, Stivi? 🙂

De bedste hilsner
Lise

kim m — 24. juli 2006, 05:55

>#31 Det er jo det samme som at fremavle guppy stammer med bestemte farver. Man kan jo heller ikke blive registreret for at opdrætte en ny farvevariant af guppyer :-)

...men men men, der findes faktisk en næsten sort Corydoras i naturen... Corydoras venezuelanus (som officielt stadig er en "variant" af C. aeneus, selvom de fleste er enige om at det er en selvstændig art) findes i naturen både i en grøn og en sort-brun udgave.

Mvh.
Kim Mathiasen

Bernskov — 24. juli 2006, 07:35

.. og Bo skal snart have unger af sine NorskDukkertPåvirkede Cory, så den meter lange kø af aftagerne kan få liv yngel.

Vh.
bernskov

Finkeldinken — 24. juli 2006, 12:37

#32 Puuhaaaa...så skulle der nok liiige bruges lidt ekstra tid på førstegangsopdræt fra DAUs side, hvis det også galdt guppies, det kan jeg godt se! 😛
Jeg vil fluks gå på nettet og lure de Corydoras venezuelanus af - selvom chancen for, at man nogensinde får sådan en flok "op under neglene" kan man jo godt kigge og savle 😉

De bedste hilsner
Lise

kim m — 24. juli 2006, 14:02

Den grønne model findes ind i mellem, dog har jeg kun set den hos private opdrættere i DK. Har selv opdrættet dem et par gange.

Mvh.
Kim Mathiasen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.