Kan fisk gå i nyt vandhanevand?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Brain — 9. maj 2006, 19:25

Jeg har lige købt en flok guppyer, og vil helst ikke komme dem ned til de andre fisk før om et par uger.
Jeg har dem nu i et 13 liters akvarie u/teknik. De går i det vand der var med i posen - det vil sige mindre end lidt.
Kan jeg godt fylde op med rent vandhanevand, eller skal jeg tage noget fra et akvarie?

Der er jo ikke noget filter der skal køres ind, og der er sikkert lidt nitrat i vandet fra de andre akvarier, så vil det ikke være bedst at bruge vand fra hanen?

Mvh.
Laura

zardor — 9. maj 2006, 19:29

Så længe vandet er den rigtige temperatur og du ved at der ikke er nitrit osv i dit ledningsvand ville jeg ikke bekymre mig om det.

Med venlig hilsen
Christian

Henrik Elgaard — 9. maj 2006, 19:46

Du skal være sikker på, at du ikke bruger varmt vand fra hanen. sørg for at tempere det inden du putter vandet i. Brug evt. en grydet til at varme noget KOLDT vand fra hanen. Jeg taler ud af bitter erfaring, da jeg selv før i tiden tog tempereret vand direkte fra hanen. Der må være ekstra nitrit eller bakterier i, hvad ved jeg. Kendsgerneingerne er, at der næsten aldrig dør fisk for mig mere ved vandskift, efter at jeg er stoppet med at bruge det varme vand.

Hvis du ikke har tid til at vente på at dit vand modnes kan du evt. komme noget Aquasafe i. Det fås i enhver akvarieforretning.

Mvh

Henrik

Brain — 9. maj 2006, 19:59

Okay tak. Jeg har nu aldrig haft problemer med at bruge varmt vand fra hanen ved vandskift, men nu har vi også gennemstrømsvandvarmer. Det er vist kun hvis man har en vandtank til det varme vand at der kan være problemer.

Der er nu fyldt friskt vand op og gupserne svømmer glade rundt. Jeg kom en anelse salt i vandet, det skulle jo være så godt 🙂

Jeg har 5 liter Aquasafe stående, men jeg bruger det nu aldrig. Det kunne da godt være at jeg skulle komme en sjat i.

Guppyerne har en del luftbobler på sig efter jeg kom vand i. Gør det noget?

Mvh.
Laura

legoand — 9. maj 2006, 20:04

#4 nej det gør ikke noget..
og der er mange der aldrig har problemer med tempereret vand fra hanen.. det er en gamel diskussion og der er stor uenighed...

Hilsen
Danny Mehr

Henrik Elgaard — 9. maj 2006, 20:04

Det tror jeg ikke, men hold øje med dem for en sikkerheds skyld.

Brain — 9. maj 2006, 20:05

Okay, så siger jeg tak for hjælpen!

Mvh.
Laura

Ringsted — 9. maj 2006, 20:44

Du må ikke sætte dem direkte i vandhanevand!
Der skal noget vandforbedring i som fjerner forskellige former for Cl og andre stoffer.
Så skal det selvfølgelig også være tempereret så de ikke ryger i 5 grader koldt vand!
Man kan også lade vandet stå i ca 24 timer så skulle alt det farlige i vandet være vækk...

mvh Ringsted

Anti-Pjerrot — 9. maj 2006, 20:59

Hvor i dk er der chlor i vandet? Ikke på sjælland!

Vandhane vand er fint!

Vandforbedring er fup!

lab — 9. maj 2006, 21:06

Nixen. Der er normalt ikke klor i DK vandhanevand.

Mvh.
Lars Brøndum

elisabethen — 9. maj 2006, 21:18

Desuden er det klor, der er, en gasart, som forsvinder idét man hælder vandet fx ned i akvariet.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

michy — 9. maj 2006, 21:45

Puu jeg blev helt træt da jeg så #8, hvor var det dejligt at så mange hurtige brugere hurtigt fik hamret en stor tyk pæl gennem den myte...
#1 Jeg vil tro afklimatisering er altafgørende, næsten uanset dine vandværdier... og temperatur.

Med venlig hilsen
Michael Larsen

RDJ — 9. maj 2006, 22:17

Nr. 9 er lige min tanke! ;-)

Med venlig hilsen
RDJ

RDJ — 9. maj 2006, 22:26

hov! :-) jeg lavede engang et forsøg: jeg tog et stort glas vand direkte fra hanen, mix af varmt og koldt, så det var 24c. Tog 6 stk 2-3 timers ny smidt yngel fra en Malawi golden (har så mange af dem) De svømmede fint rundt i et par dage, til jeg smed dem over i noget andet. Sååå! når selv så ungt yngel kan overleve i den friske postevand så tror jeg bestem det er perfekt med noget frisk nyt postevand...

Med venlig hilsen
RDJ

Jacan — 9. maj 2006, 23:07

For lige at få styr på det med klor

Cl- (chlorid) findes i vandvæksvand og er uskadeligt, der skal være chlorid i vandet da fisken optager det i blodet. Ved tilsætning af salt i akvariet dannes chlorid og de mængder der foreskives her på siden (1g/L), kan vi hvis alle blive enige om at ce små mængder chlorid der er i vandværksvand er helt uskadeligt.

CL2 Chlor-gas. Hvis der ikke er chlor i vandet på Sjælland som Anti-pjerrot skriver, så er der heller ikke andre steder i Danmark, medmindre vandldningerne skal renses, og i de tilfælde vil forbrugerne blive oplyst

Hvis nogen har læst om de advarsler der gives på udenlandske sider om ammoniumchlorid NH4Cl, vi danskere kender det som salmiak der anvendes i lakrids og rengøringsmidler, det eneste der er at sige om ammoniumchlorid er at det ikke anvendes i drikke vandet herhjemme.

Så tag det helt roligt.

Mvh.
Jacan

DaTankBully — 10. maj 2006, 02:08

Jeg vil mene at guppyer efterhånden er avlet så langt, så jeg ikke tror det har nogen betydning om du bruger vand direkte fra hanen, eller om du eksempelvis tilsætter Aquasafe fra Tetra. Snakker vi om vildtfangede guppyer, er sagen nok en anden, men de farverige fremavlede varianter er nok allerede så hærdede, at de sagtens kan klare det.

Brain — 10. maj 2006, 08:28

Man kan da heller ikke være væk herfra uden der bliver fyldt med nye indlæg 😉 Hehe

Jeg har hørt om discus avlere der skifter 80-100% vand om dagen, men så er det også med forberedt vand.
Jeg tænkte bare på om vandet til "almindelige" fisk også skulle luftes eller stå i noget tid før fiskene kunne gå i det, men det lyder ikke til at være tilfældet her i landet.

Mvh.
Laura

Lomholt — 10. maj 2006, 14:23

Jeg spurgte mine fisk i går og de sagde, at jeg ikke behøvede at "lufte" vandet - men de ville være glade for, hvis jeg tændte for TV-køkkenet, for der var noget om hvordan man tilbereder krabber ;-)

Mvh.
Lomholt

mohlin — 10. maj 2006, 14:51

Blanda i vand fra dit "gamle" akvarie, ta lidt guf fra bunden, så får du igang det nye.

Med venlig hilsen
Eva

Brain — 10. maj 2006, 15:29

#19 Også hvis der ikke er filter eller bundlag i?

Mvh.
Laura

mohlin — 11. maj 2006, 11:55

I hvert fal lidt vand. Skal du ikke ha planter?

Med venlig hilsen
Eva

Brain — 11. maj 2006, 21:17

Der er lidt hornblad i. Det er kun et karantæne akvarie, så det helt store pynt og udstyr bliver det altså ikke lige til.
Jeg har det til at stå i vindueskarmen på badeværelset, og der er ikke nogle stikkontakter, så jeg kan ikke sætte et luftfilter til. Det var det eneste sted tilbage hvor der var plads til et akvarie *rødmer*

Mvh.
Laura

hamdenlange — 5. juni 2006, 19:42

så vidt jeg ved bliver alt ledningsvand i danmark tilsat clor af vandværkerne............ eller tager jeg fejl......... og hvis jeg tager fejl hvor findes oplysninger om dette.... mvh hamdenlange.

michy — 5. juni 2006, 20:40

#23 Ja.. Du tager i allehøjeste grad fejl...*S*
Eneste sted der i DK har tilladelse til at tilsætte klor er i københavns kommune, og jeg er faktisk ikke sikker på om de stadig gør det....
Du kan finde oplysninger om dit ledningsvand hos dit amt, eller endnu bedre hos dit lokale vandværk.
Da du ikke har udfyldt din profil (hint hint*S*) kan jeg ikke se hvor du kommer fra og dermed hjælpe dig yderligere..
I mellem 95% - 98% af vandværkerne er sker der følgede:
1.Vandet hentes op fra boringen, og ledes til vandværket.
2.Vandet filtreres evt. for svæv.
3. Vandet Iltes..
4. Vandet sendes ud til dig.

Med venlig hilsen
Michael Larsen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.