L190 Royal Panaque

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Ejnar34 — 11. april 2006, 07:25

Hej alle... Jeg har købt 3 af disse maller forleden dag, og fik af vide at de blev omkring en 15-20 cm, og var meget tilfreds med den størrelse. Var derefter på nettet for at læse lidt om den, og fandt så ud af at den kan blive omkring en 30-50 cm. Nu er det så jeg spørger om der er nogen der har erfaring med denne malle, og om hvor stor den egentlig kan blive. Mit akvarie er på 325L, så den har jo lidt plads til at vokse i. Håber der er nogen der kan hjælpe mig:o)

gibson — 11. april 2006, 07:36

De bliver omkring 34 cm. ifølge:

http://planetcatfish.com/catelog/loricari/panaque/151_F.PHP

Jeg har ikke erfaring med netop den malle, men jeg har erfaring med at der går rigtig mange år fra 5 til 20 cm.

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

flinkebo — 11. april 2006, 08:33

Hej

Jeg har haft min 2 i ca 4 måneder nu, og der er de ikke vokset voldsomt, så der går nok en del år inden de når 34 cm :-), men oj den er hård ved planterne, har måtte fjerne mine anubias da de høvlede bladene tynde.

Med venlig hilsen
Flinkebo

jbpanaque — 11. april 2006, 16:37

du kan være helt rolig. Der går min en ti-tyve års tid før de vokser ud af alt under 1000l akvarier.
Du skal have trærødder i baljen, de spiser dem, men hvis fodrer dem (se artikel her på as om fodring) rigtig undgår du at de æder planter og alt for hurtig æder dine rødder.
Der skal være mulighed for alle tre at kunne gemme sig, ellers sloges de om pladsen, og de kan skade hinanden ret voldsomt. Men de er fredelig over for andre fisk.
Hvis du kan smid lige et foto på as af dem , fordi det er ikke altid en l190 man køber under det navn hehe


Med venlig hilsen
jbpanaque

Lnumber — 25. april 2006, 16:42

Hej Einar!
Jeg har lidt erfaring med L190éren. Jeg har 8 af dem og har haft dem i 6 år efterhånden. og de er nu omkring de 15-20 cm.
L190 kan opnå en størrelse på max. 34 cm. Men gennemsnitsstørrelsen på dem ligger rigtig nok på 15-20 cm. De vokser langsomt og kræver masser af trærødder som de spiser af.
Dem tror jeg du bliver glad for. De er alletiders:O)

Mvh Lnumber

Line — 25. april 2006, 17:45

I naturen bliver de 50-60 cm. Men det er altså i naturen - ikke under akvariehold.

Husk med hensyn til planetcatfish - at de arbejder med SL - Standardlength - som er mallen fra snude til halerod - men uden halefinne.

Hilsen
Line Sörensen

Lnumber — 30. april 2006, 21:08

Jeg tror umiddelbart at Line forveksler L190 med L027, det er en meget almindelig fejl. I 2000 var jeg i Columbia og følge nogle L malle fangere. Gennemsnitsstørrelsen på de største L190 der blev fanget var 15-20 cm. Derfor blev det også katalogiserede i Aqualog all L numbers som værende 15-20 cm (se side 71 i kataloget).
Ja undskyld at jeg er lidt nørdet, men denne art har jeg helt inde på rygradden.....
Men som jbpanaque skriver, så kan det meget vel være en anden art du har købt. Da det ikke er alle dyrehandlere som ved lige meget om L mallerne.....

Mvh Lnumber

Line — 1. maj 2006, 01:03

Bare rolig - jeg forveksler skam ikke en stribe her 🙂

Skulle det endelig være tilfældet, at jeg forvekslede den med

Panaque sp. L 27 "Tocantins"
Panaque sp. L 27 "Araguaia"
Panaque sp. L 27 "Xingu" (LDA 63)
Panaque sp. L 27 "Tapajos" (LDA77)

så gælder samme störrelse i naturen for ovennævnte.

Og Aqualog all L numbers giver jeg ikke meget for.

Men typus fangststedet for L190 er egentlig Guárico, Venezuela - hvorimod de fleste importerede Nigrolineatus
stammer fra Kolumbien.

Hilsen
Line Sörensen

jbpanaque — 1. maj 2006, 19:04

l 27 "tucurui"
L 27 "teles pires"

selv om ingo seidel i lørdags mente at l 27 måske skulle deles om i flere arter.

Med venlig hilsen
jbpanaque

Lnumber — 26. maj 2006, 17:19

Det er rigtigt at L190 forekommer i Venezuela, men også i Columbia. Det kan jeg fortælle fordi jeg har set det med egne øjne. Men L027 og L190 opnår ikke samme størrelse... Der er jeg uenig med Line:O)
Det er ikke min erfaring. Jeg har set en del panaque´r, nok flere end de fleste....:O) Jeg vil bare sige at jeg er meget enig med Ulrich og Wolgang i deres størrelsesbeskrivelse af panaque´r i Aqualoggen. Ulrich har meget erfaring med Panaque´rne og er superdygtig.

Mvh Lnumber

Ziij1n — 26. maj 2006, 18:10

Lnumber, nu er jeg nysgerrie,. Hvem har du været afsted med til Columbia ? 🙂 Tvivler på du har været alene afsted...

Hilsen
Rasmus Hurup
Team Akvariesiden.

Lnumber — 10. juni 2006, 17:31

Smiler! Jeg har været afsted med en fiskekamerat. Og bare rolig vi boede hos en bekendt i Bogota (en fiskegrossist)
Vi mødtes med to tyske venner efter et par dage og fulgte nogle fangere i jagten på akvariefisk i tre måneder. Fed tur. Columbia kan varmt anbefales....:O) Hvis det ikke var for landets tilstand......
Før jeg var på denne tur troede jeg at Danmark importerede mange akvariefisk...Mens vi boede hos Carlos havde han en kunde i Kina som købte tæt på 800 stk (794 stk for at være helt præcis) L190... Vi var med til indfangningen... Det er godt nok mange panaquér....:O)

Mvh Lnumber

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.