Guppytråd - Vi diskuterer vores kære ungefødende tandkarper

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #176430 — 2. januar 2006, 17:58

Hej og velkommen til Guppytråden.
Jeg har kun guppyer i min bestand og har i øjeblikket 22 individer.. 😉
Har lige et spørgsmål, hvor mange unger plejer I at få?

TorbenC — 2. januar 2006, 18:05

Jeg plejer at få omkring 5-75 stk. af gangen, det er meget forskelligt..

Så er jeg ved at være træt af, at alle de forskellige kulture jeg hiver hjem dør, køber jeg en omgang "blandet" skodguppy (mixfarver) så lever de næsten for lang tid 😐

Med venlig hilsen
tcdk

Bo Christensen — 2. januar 2006, 18:08

Mine fuldvoksne Venezuela guppyhunner får omkring 30-40 unger af gangen.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Bruger #176430 — 2. januar 2006, 18:17

Tak for svarene! 🙂
Sidst fik jeg 15 stk., men har ellers haft problemer med at moderen åd alle undtagen en 5 stykker.

thues — 2. januar 2006, 18:23

Det kan svinge - fra ganske få og op til 100 i et kuld (der er eksempler på endnu flere), så tcdk har helt ret.

En tendenns er, at unge hunner får få og relativt store unger, mens ældre hunner får mange og relativt små unger - den samme tendens kan iagtages hos en del andre ungefødende - blandt andre i slægterne Poecilia, Limia og Xiphophorus. Men ingen regler uden undtagelser...

Vildformer af guppyer er oftest mindre end kulturformerne og får lidt færre unger pr. kuld i snit. Hos f.eks. sværddragere (Xiphophorus helleri) er det lige omvendt..(det hænger sammen med, at de store sværddragere ofte er krydset med de mindre platy-arter samt at de dominerennde og store hannner ikke kan holde de små hanner effektivt væk i et akvarium)..:-)

De bedste hilsner
Thue

Bruger #176430 — 2. januar 2006, 18:33

Hej igen
Tak for svaret Thue, nu ved jeg MEGET mere, du er godt nok klog på dem.. 😉

Mvh.
Helena Holm

fifi — 3. januar 2006, 17:20

hej helena man kan også få mange unger vis man bruget kvalitet foder vis man foder med levne atema hver dag så er chancen også der at få fler unger
mvh fifi

Bruger #176430 — 3. januar 2006, 17:49

Okay, tak for svaret.. Så ved jeg det, prøver det. 😉

Mvh.
Helena Holm

Troels Lassen — 5. januar 2006, 16:56

Jeg har lige fået guppyer.....
Nogle af hunnerne er måske gravide, men jeg er ikke sikker.
Hvordan kan man se at de er gravide?

Vh.
Troels

Bruger #176430 — 5. januar 2006, 16:58

Tillykke! 😉
Hvis de er fede og sorte "bagi", så er der store chancer for at de er.. 😉 Held og lykke med dem!

Mvh.
Helena Holm

Troels Lassen — 5. januar 2006, 17:11

Det lyder dejligt...! Mange tak for hjælpen

Vh.
Troels

Bruger #176430 — 5. januar 2006, 17:15

Det var så lidt.. Skulle det være en anden gang.. 😉
Håber for dig, at du får unger, det er så sjovt at følge deres opvækst. 🙂

Mvh.
Helena Holm

Bruger #176430 — 5. januar 2006, 17:46

Har lige et spørgsmål..
Hvad har I af erfaringer med guppyer og sværddragere sammen? Det skulle vel ikke være noget problem, eller hvad?

Mvh.
Helena Holm

thues — 5. januar 2006, 18:07

Bortset fra, at de med stor fornøjelse jager (og spiser) hinandens yngel, er der ikke problemer i det. De er ikke tæt nok beslægtede til at krydse, og de fylder lidt hver sin niche i akvariet - så, ja, det kan man godt.

Mann skal dog være opmærksom på, at sværddragerne er mere pladskrævende end guppyerne - navnlig hvis man gerne vil have store sværddragere.

De bedste hilsner
Thue

frimann85 — 5. januar 2006, 18:10

De er vel begge selskabsfisk af en knap så gennemtrængende karakter... Ikke de store krav - så ser intet problem. :]

Mvh.
Lasse

thues — 5. januar 2006, 18:21

Altså - sværddrager-hunner kan blive 15-16 cm. Det er dog sjældent at kulturformer bliver så store - i nnaturen er det for den mest almindelige art (X. helleri) ikke sjældent. De store kræver altså rimelig plads.

Udtrykket selskabsfisk er jeg generelt stærkt imod og anser det for lettere forvrøvlet, da alle arter stiller særegne krav - og her er der blandt andet til rimelig rent vand, først og fremmest for sværddragernes vedkommende. Det er ikke svære fisk at holde, men de stiller altså også krav.

Ofte bliver såkaldte selskabsfisk, der stiller forskellige krav til vandkvalitet etc., sat sammen - med det resultat, at det ikke bliver optimalt for nogen, heller ikke akvaristen..

Fisk, der stiller nogenlunde de sammme krav, kan godt holdes sammen - men det er altid godt at sætte sig lidt ind i det på forhånd.

De bedste hilsner
Thue

Bruger #176430 — 5. januar 2006, 20:40

Tak for de mange gode råd! 🙂 Det er en fantastisk side den her.. 😉
Thue, du nævner at kulturformerne sjældent bliver så store, er lidt i tvivl om de to jeg har tænkt mig at købe "er" kulturformer, de er af vildfangede forældre..
Kan man egentlig godt nøjes med en sværddragerhun, til en sværdragerhan når de går sammen med 7 guppyer af begge køn?

Mvh.
Helena Holm

azzkikr — 5. januar 2006, 20:42

Jeg håber også snart at få guppy unger igen. Prøver for sjov skyld at lave en helt hvid/klar guppy, og det har ikke gået helt så godt da 2 af mine avlshunner er døde. 5-10 dage skulle der gerne gå, og så burde der være fyldt med små gupser...

thues — 5. januar 2006, 21:03

# 17: Et par er fint. En han og flere hunner er også fint. Flere hanner kan give problemer. I naturen er sværddrageren en haremsfisk - en dominerende han med en flok hunner. Mange hanner får den sørgerlige skæbne at svømme ensomme omkring - oftest de både mindste OG mindst farverige.

Kulturformer kan defineres forskelligt - jeg mener bevidst fremavlede former eller farver, der adskiller sig fra de vildfangedes. Netop med sværddragere og platyer er der også ofte krydsninger mellem flere arter for at opnå dette - og det sker så over generationer via udvægelse af for eksempel orange fisk (eller sorte for den sags skyld). I en del tilfælde er platy-arter og sværddrager-arter krydset - blandt andet for at gøre platyerne større, og også for at få for eksempel orange farver, der dækker hele kroppen - ELLER andre farve-varianter. Resultatet er større platyer og mindre sværddragere end i naturen (meget forenklet, for der finndes f.eks. flere forskellige sværddrager-arter, som svinger en hel del i størrelse, og der er også andre forklaringer på, at "kultursværddragere" er mindre end de "vilde").

I det tilfælde, du skriver om her, er det altså ikke kulturform. Vildformer kan man også inddele - dem hvor man kender floden eller søen, de (eller deres forfædre i direkte linie) stammer fra - lokationen. Og akvariestammer, hvor man ikke gør. Når lokationen kan spille en rolle, skyldes det, at der inden for samme art kan være store forskelle fra flod til flod, fra sø til sø eller fra vandhul til vandhul. Netop hos mange ungefødende kan der være betydelige variationer indenfor samme art.

Personligt er det vildformer, jeg arbejder med og i al beskedenhed ved mest om - uden at det betyder, jeg har noget som helst imod kulturformer og opdræt af disse (men undtagelse af, når det resulterer i deciderede vanskabninger som ballon-Mollyer).

For begge dele er selvfølgelig helt legitimt.

Undskyld, det lidt lange svær.


De bedste hilsner
Thue

thues — 5. januar 2006, 21:06

svær = svar.


Even...

De bedste hilsner
Thue

P.S. Du kan se eksempler på det med vildformer med lokation i for eksempel min profil..

Bruger #176430 — 5. januar 2006, 21:11

Er kun glad for det lange svar, tusind tak!! 🙂 Hvor er vi heldige at have denne side.. 😉
Prøver at kigge i din profil nu.. Tak for hintet! 😉

Mvh.
Helena Holm

Bruger #176430 — 5. januar 2006, 21:19

Til #18.
😉 Det er dejligt med unger! 🙂 Held og lykke med dit forsøg, du må meget gerne skrive om det lykkes.. Det er da spændende! Trist at du skulle miste 2 avlshunner.. 🙁

Mvh.
Helena Holm

Kim A — 5. januar 2006, 21:26

#20 er det via dit medlemsskab af Poecillia du har fået så mange vildformer eller ?

Mvh.
Kim A

thues — 6. januar 2006, 06:45

#23 Blandt andet. Så har jeg udvekslet en del med Martin Tversted, der også er medlem af Poecilia - en meget stor del af mine Goodeider kommer fra ham - dog ikke alle. Desuden har jeg byttet m.m. og fået - tak skal I have, hvis I læser dette - fra en del andre Poecilia-medlemmer. Fra Norge (ved et Poecilia-arrangement) og England (hvor jeg deltog i British Livebearers Associations convention) er der også kommet nogle med hjem (selv om jeg havde lovet mig selv IKKE etc...). Der foregår også efterhånden en relativ international stor udveksling af fisk med interessesfæller i England, Frankrig, Italien og USA..mest privat baseret, men somme tider også via Poecilia-kontakter...Martin er nok også lidt drivkraft i dette, og nogle af de internationnale forum-sider spiller også en positiv rolle..:-)

Artslisten her på siden er ikke helt up to date - det var mere for at vise princippet i det med at anføre lokation...:-)

De bedste hilsner
Thue

Kim A — 6. januar 2006, 13:16

#24 Lyder som om det er en rigtig god ide' at melde sig ind i poecilia :-)

Mvh.
Kim A

thues — 6. januar 2006, 13:19

#25 Ja - hvis man interesserer sig for det hjørne af akvariehobbyen, er det oplagt...:-)


De bedste hilsner
Thue

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.