Hvem er efter mine fisk

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

C-lotte — 28. oktober 2005, 10:48

To dage i træk har jeg nu fundet sårede fisk i mit akvarie. Det har jeg ellers ikke fundet i snart 1 år. Jeg har ikke fået nye fisk, men har en ancistrus malle der beskytter sit yngel. Kan det være ham? Den første der blev ramt var min blinde corydoras, som fik blodsprængninger over hele kroppen og flosset finner og måtte aflives. Den anden er en platy, som mangler en stor del af halefinnen, muligvis også lidt af halen og har stort sår på siden.
Kan det være mallen eller skal synderen findes blandt de andre. Se evt. min profil hvad jeg har, men det er alle rolige selskabsfisk.

Med venlig hilsen
Charlotte

elisabethen — 28. oktober 2005, 10:52

Jeg kunne godt forestille mig, at det kunne være den yngelplejende ancistrus. De er ellers ikke deciderede aggressive, men hvis nu de uheldige fisk er kommet for tæt på i nattens mulm og mørke, har de måske fået en omgang.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

kobberkbh — 28. oktober 2005, 10:53

Hej Charlotte...

Når han vogter over æg giver det stress til de andre fisk og de kommer ud af deres ellers rolige adfærd. Jeg selv set flere gange at ellers fredelige fisk bliver små arrige når der er uro i akvariet og andre kommer ind på deres teritorie.
Jeg tror næppe det er din ansistrus.
En medicinsk løsning ville være lidt faumamor, da det afstersser og iøvrigt vil sørge for at dine fisk ikke får svamp i deres sår.
Held og lykke med dine æg !

De bedste hilsner
kobberkbh

C-lotte — 28. oktober 2005, 11:01

Jeg har isoleret den sårede fisk i et andet akvarie og tilsat lidt salt. Tror måske den er for hårdt medtaget til at overleve, men den virker nu livlig nok, så den får lige en chance.
Ungerne har snart ikke mere blommesæk tilbage, så håber jeg at alt falder tilbage til fred og ro.

Jeg har set den blinde fisk være tæt på ancistrusen og det virkede han ikke helt glad overfor, jeg syntes også skaderne virker for store til at kunne være de andre fisk, hvorimod mallefar er stor og har en hård krop med hårde strittende skægtråde.Men jeg skal ikke kunne sige om almindelige selskabsfisk kan lave så store skader, hvis de decideret går efter en enkelt fisk.
Bør jeg hælde andet end salt ned til den sårede fisk i det isoleret akvarie?

Med venlig hilsen
Charlotte

Catplat — 28. oktober 2005, 12:32

#3 Faunamor gives mod 'hvide pletter'... Medicin virker ikke afstressende - tværtimod så kan det forstyrrer den gode balance i vandet og gøre fiskene mere syge (hvis de ikke fejler det medicinen virker mod).

Udover salt, kan du putte Aquasafe i vandet til den, da det beskytter huden og kan få sår til at hele lidt hurtigere.

Venligst
catplat

C-lotte — 28. oktober 2005, 12:35

Ok tak det vil jeg gøre så

Med venlig hilsen
Charlotte

kobberkbh — 28. oktober 2005, 12:43

Der skulle stå dessamor og IKKE faunamor som først skrevet..undskyld.
Mange forhandlere bruger dessamor til at afstresse fisk efter endt transport etc.

De bedste hilsner
kobberkbh

Catplat — 28. oktober 2005, 12:52

#7 Ja forhandlere... Men "afstresse" er nok så meget sagt, da det aldrig er sundt at medicinere (det er en slags gift). De bruger det nok mere for at undgå svamp forårsaget af stress pga. transport. Det bør altid kun være en nødløsning at bruge medicin.

Venligst
catplat

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.