28 l spisebordsakvarie.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Janne — 19. oktober 2005, 21:21

På tide at vise det frem....
Det her lille akvarie står for enden af mit spisebord. Det er et ret langt 28 liters, med rustfri stålramme. Rammen er poleret op på det smukkeste, og der er sat nyt glas i (alt sammen af min far, der er ret god til sådan noget).

Bundlaget er sort granitgrus, der er to forholdsvis store trærødder i. Planterne er Cryptocoryne wendtii 'Tropica' med de rødbrune blade, C. crispatula var. balansae med de lange tynde blade, C. x willisii og C. parva i forgrunden. Desuden Rotala rotundifolia og Hygrophila polysperma, og selvfølgelig lidt Javamos.
Fiskene er 9 Boraras maculata og en trio Chromaphyosemion poliaki (de eneste blandt fisk og planter, som ikke er fra Asien). Der går vidst også et par Red Cherry rejer, men det er noget tid siden jeg sidst har set dem. Håber ikke killierne har ædt dem :-s

Teknik: Indtil nu har det kørt med en 40 w pære på som eneste teknik, men i dag har jeg indkøbt et 8W T5-armatur i Ikea (99,95). Det lyser faktisk mere op end pæren gjorde, og vil skåne min elregning i fremtiden. Lysfarven på det medfølgende rør er meget varm, farve 27. Det minder faktisk meget om den glødepære, jeg er vant til at se på :-)

Akvariet har nu kørt i ca. 1,5 år med Dværgrasboraerne. Killierne har været der et halvt års tid. Det er det mindst vedligeholdelseskrævende akvarie, jeg har; skifter ca 1/3 af vandet med et par ugers mellemrum. Nul gødning, nul noget som helst... Cryptocorynerne og trådalgerne stortrives. Her forleden opdagede jeg, at der gik en lille fin unge af Chromaphyosemion'erne dernede.

Mvh.
Janne



Janne — 19. oktober 2005, 21:22

Forresten ligger der lige et nærbillede af en af beboerne her: http://akvariesiden.dk/galleri_ny/pic_details.php?pid=4668

Mvh.
Janne

elisabethen — 19. oktober 2005, 22:24

Det er simpelthen det fineste lille akvarium 😀 Foto'et yder det slet ikke retfærdighed..

Mvh.
Elisabeth Schrøder

mikkel nv — 19. oktober 2005, 22:31

Hej Janne....syntes dit akvarium er super flot, sikke en vegetation !!....

Hej Janne. Jeg er lige ved at vise Mikkel hvordan den AS virker. Flot akvarie. Vh Steffen.

Mvh.
Mikkel

Janne — 19. oktober 2005, 22:37

#3: Nej, af en eller anden grund har jeg aldrig kunnet få taget et ordentligt billede af det, uanset hvilket lys jeg har lagt derpå.... Det her er det bedste jeg har taget endnu, men det er flottere når man ser det live...

(#4: Hej med jer! Mini-kursus i AS, hehe.... )

Mvh.
Janne

elisabethen — 19. oktober 2005, 22:39

Velkommen til, Mikkel 🙂

Mvh.
Elisabeth Schrøder

John Hansen — 20. oktober 2005, 01:03

Akvarier som det er altid de mest spændene at kigge på, forstår godt du er stolt af det. Og Poliakiérne bliver man aldrig træt af at se på :-)


Mvh.
John Hansen

Bo Christensen — 20. oktober 2005, 07:18

Rigtig lækkert lille akvarie.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Steffen Kbh — 20. oktober 2005, 13:40

Det er sjovt at tænke på, at dit flotteste akvarie er et af dine mindste.
Jeg forstår godt at du er glad for det, jeg syntes også det er syperflot. Det er så dejligt at kige på omaftenen når vi sidder med en god kop the, eller om morgenen også med the.

Lyset er lidt underligt på billedet, men jeg kan love jer alle, at det virkeligt er flot.

Vh.
Steffen Kbh

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.