Hvilken algebekæmper kan anbefales?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

snib — 11. september 2005, 18:57

Ja, så blev det dagen, hvor vi måtte sande, at den algeæder vi i dyrehandelen købte som værende Siamesisk i virkeligheden var en Kinesisk...dens evindelige jagt på vores dværgguramier gav os mistanken, og algeæderen var nu blevet så stor, at vi kunne artsbestemme den ud fra dens aftegninger. Har kunnet læse mig til, at I er mange som har lignende og dårlige erfaringer med denne art, idet der rodes meget rundt i algeæder arterne..vi er nu en erfaring rigere, og det har heldigvis ikke kostet os nogen fisk.

Mit spørgsmål er, hvilke "algebekæmpere" der kan anbefales til et 128 L akvarium, hvori der holdes 10 zebrafisk, 10 rød neon og et dværgguramipar? Jeg har kunnet læse mig til både gode og dårlige erfaringer mht. Siamesiske algeædere og diverse sugemaller. Det SKAL bare være en fredelig fisk! 🙂

Vi har desuden et opstartsakvarium på 325 L, hvori det er planen at holde ca. 20 rød neon og 5-6 discus - her bliver ligeledes behov for absolut fredelige, men arbejdsomme (hvis de findes?) algebekæmpere, som desuden har det godt med en forholdsvis høj vandtemperatur. Forslag?

På forhånd tak/Anne

Bo Christensen — 11. september 2005, 19:03

Jeg har kun gode erfaringer med Siamesisk algeæder.
Har fem stk. i et 128 liters. Akvariet var voldsomt algebegroet da de flyttede ind. Det fik de ordnet i løbet af en uges tid.

Ellers skal du forsøge dig med nogle af de små algespisende rejer. F.eks. Amano rejer eller Cherry rejer. Begge er gode algeædere. De tager dog ikke de groveste tråd- og rødalger. Det gør de Siamesiske algeædere.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Janne — 11. september 2005, 19:07

Dværgsugemalle, Otocinclus affinis er garanteret fredelig. Den vil egne sig fint til 128 literen... Køb en lille flok (8-10), da de føler sig bedst tilpas når de er mange sammen, og der ofte er et vist frafald det første stykke tid, man har dem. Når de først er faldet til, er de hårdføre.

Mvh.
Janne

Mikl K. Andersen — 11. september 2005, 20:52

jeg kan anbefale ancistrus (sugemalle) og amonorejer, det bruger jeg selv

Med venlig hilsen
Mikkel k. Andersen

snib — 12. september 2005, 19:38

Nå, men mit seneste indlæg er vist røget som følge af det der servernedbrud, så jeg prøver lige igen 🙂

Tak for jeres inputs - jeg vil undersøge de nævnte arter nærmere, inden vi beslutter os. Vi er stadig ret nedtrykte over at skulle af med den kinesiske algeæder, for det er jo ikke dens skyld - den er nu engang, som den er. Det er bare ærgerligt, vi ikke kan have den sammen med vores dværg guramier, for den er flittig og ret underholdende.

Men af erfaring bliver man klogere, så vi vil gøre et bedre hjemmearbejde inden næste fiskekøb. Jeg er efterhånden ved at være overtalt til et par rejer - synes de er lidt "krible krable" agtige, men min kæreste synes de er hyggelige...og hvis de kan sammen med fiskene og samtidig kan guffe alger - så kan jeg godt se fornuften i det 😮)

Mikl K. Andersen — 17. september 2005, 19:34

husklige på at, amanorejer ikke må gå sammen med at for store fisk (over de ca. 20cm), da de nok vil blive spist.
dog er nogle store suge maller, så fredelige at de ikke rør dem. PS. rejer er et rigtig godt valg

Med venlig hilsen
Mikkel k. Andersen

Peter Jensen DGK — 18. september 2005, 13:39

Knofedt, er nok den mest effektive metode.

Venligst
Peter Jensen DGK

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.