Hun bliver til en han ?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

aslig — 29. august 2005, 10:00

Hej jeg har lige spørsmål, er det nomalt at en hun sværdrager kan bliver til en han. jeg havede 3 hunner og en han men nu har en af hunnerne fået svær og en lang spis på gatfinne? Kan den lave børn på de hunner jeg har?

Kærlig hilsen
aslig

Ole Rasmussen — 29. august 2005, 10:20

Det er helt normalt at de kan gøre dette.... den kan sagtens klare det der skal klares.. ;-) *S*

Med venlig hilsen
Ole Rasmussen

Peter Jensen DGK — 29. august 2005, 10:46

De er sterile, og kan ikke klare det der skal klares ;-)

Venligst
Peter Jensen DGK

Ole Rasmussen — 29. august 2005, 10:48

Så har jeg da lært lidt nyt...

Men hvorfor skifter de så køn?

Med venlig hilsen
Ole Rasmussen

aslig — 29. august 2005, 12:00

Ok hvem har så rat for hvis den kan hvad en han kan så vel jeg af med den det kan jeg vel godt sige( DEN)

Kærlig hilsen
aslig

fo_dk — 29. august 2005, 12:26

Peter: jeg læste en artikel i Poecilia bladet......hvor de beskriver at hanner kan gå som skjulte hunner...ikke få børn og senere udvikle sværd og gonopodium -🙂
Er du ikke medlem??

Kærlig hilsen
fo_dk

Peter Jensen DGK — 29. august 2005, 12:44

Så er det jo heller ikke en hun, Finn:-)

Jeg tilmeldte mig engang på deres hjemmeside, men det skete der ikke noget ved.

Venligst
Peter Jensen DGK

aslig — 29. august 2005, 13:09

Nej det er jeg ikke tilmeldt jeg kan ikke sige om hun har fået børn få jeg tager dem ikke fra men alle 3 hunner har været sorte bag, men jeg skal ikke havede flere fisk så hvis de overlever er det godt hvis ikke tja så har de ander fået mad

Kærlig hilsen
aslig

fo_dk — 29. august 2005, 13:49

#7: Nej men alle tror det er en hun på størrelse og uden sværd og gonopodium. Det sjove er at den kan blive i flokken som en hun æde sig stor og stærk.....derefter blive en han og udkonkurrere den dominerende han!!!!

Kærlig hilsen
fo_dk

jon — 29. august 2005, 14:34

Ifølge Aschenhougs store akvariebog, er der to forhold der har interesse for denne diskussion.

1) Nogle hanner venter med at udvikle deres maskuline træk (Sværd og genopodium), til de øjner mulighed for at gøre sig gældende i kampen med de andre hanner. Det vil sige, at mange tror der er tale om en hun der bliver til en han. Dette er ikke tilfældet, der er mere tale om en art forsinket pubertet. Disse hanner kan klare "hvad der skal klares"

2)Nogle hunner vil, når de bliver gamle og sterrile, udvikle maskuline træk. De er dog fortsat sterrile, og kan ikke klare hvadd er skal klares. De er så at sige blot hunner der ligner store hanner... (måske lidt i stil med en gammel kone der får overskæg).

Selv har jeg ikke erfaring med nogen af delene, men har læst om sværddragere fordi jeg selv har dem. Dog har jen en lille hun, der hverken er vokset eller har født siden jeg fik den, og jeg har den lidt mistænkt for at være en han i dametøj.

Mvh Jon

Bjarne — 29. august 2005, 15:19

Hej
Yes, Jon. Iøvrigt sjovt at du måske holder "transvestitter" i dit akvarium. ;-))
Til dit punkt 2, vil jeg lige sige at jeg mener ikke at de hunner der kun udvikler "maskuline træk" er sterile.
Kvinder der har et lille overskæg kan også få børn. ;-)
Iøvrigt en sjov adfærd/udvikling.


De bedste hilsner
Bjarne

jon — 29. august 2005, 15:31

Hej Bjarne

Sådan som jeg har forstået det, så er hunner der udvikler sværd og genopodium stadig at betragte som hunner, der blot tillægger sig maskuline træk. Om det kun er sterile hunner der kan gøre det ved jeg ikke, men jeg tror ihvertfald ikke at en hun med sværd kan befrugte en anden hun. Måske kan hun selv blive befrugtet, men det kræver jo at en anden han vil befrugte en hun med genopodium og sværd... Men der er jo også menneske-mænd der tænder på "Chicks with dicks" 🙂

Men ja, det er ret smart at hanner der ikke har en chance i kampen med en anden han, kan vente med at udvikle sig, til der er lysere tider i udsigt!! Så slipper han for at skulle slås om pladsen mens der alligevel ikke er noget kæmpe om.
Hvorfor hunnerne udvikler maskuline træk ved jeg ikke, hvis de alligevel ikke akn befrugte de andre hunner.

Hvor er tandkarpeeksperterne? 🙂

Mvh Jon

Bjarne — 29. august 2005, 16:17

Hej Jon
Nu blander du det lidt igen. "Hunner" (altså på en måde skjulte hanner) der senere udvikler sværd og genopodium har det "gen" hvis jeg må sige det sådan, at de faktisk er skjulte hanner som du skrev i dit punkt 1, - altså en "sen pubertet." De kan befrugte hunner.
Hvorimod hunner der udvikler maskuline træk altså får svær og noget der ligner lidt af et genopodium, stadig er hunner og kan ikke befrugte en hun, men jeg menr nok de selv kan befrugtes og få unger.
Altså snakker vi om:
1. meget sent, måske "lurepassende" udviklede hanner og
2. hunner der sent får/anta'r nogle maskuline træk

De bedste hilsner
Bjarne

thues — 29. august 2005, 17:51

Uh, ha - det her er ikke noget, der er enighed om - og der er gjort forskellige erfaringer. Vi snakker specielt om gruppe to - store hunner, der har født unger, og som i en sen alder udvikler sværd og gonopodium. Det er en lang diskussion, om de er sterile hanner (eller hvad vi skal kalde dem for), men de får ikke unger mere. Muligvis kan de befrugte andre hunner (jeg tvivler, men nogle mener det - og har udført eksperimenter med "jomfru-hunner", der skulle bevise det. Jeg tager det med et gran salt, for hvis der i et kuld "jomfruer" har været bare en lille han, er de næppe "jomfruer" - og så kan den store gamle hun med sværd og gonopodium godt være steril alligevel....). Men der er altså en lang debat.
Den første gruppe - altså almindelige hanner, der udvikles sent, er helt almindelige blandt sværddragere. Ofte bliver det de store og dominerende hanner, der i naturen ville have et harem af hunner. Alle de små tidligt udviklede hanner vil i naturen ofte svømme rundt alene - en sjælden gang lykkes det dem så at snige sig ind i et harem og parre sig. Alle fiskene indeholder gener for både store og små hanner.
I akvarier bliver kulturformer af sværddragere oftest mindre end naturformerne - og det samme gælder i øvrigt naturformer, der er holdt i akvarier i generationer uden særlig pleje. De små hanner får i et akvarium simpelthen langt flere muligheder for at parre sig end i naturen.
En art som Xiphophorus helleri - den mest almindelige sværddrager - er i naturen ofte omkring 15 cm. (hannner dog MED sværdet).
Hvis man vil fastholde store fisk - både hanner og hunner - bør de tidligt udviklede, små hanner fjernes - de kan evt. bruges som foder til rovfisk eller lignende.
En anden årsag til, at sværddragere bliver mindre i akvarier, er, at kulturformerne ofte er blevet krydset med platyer (som er mindre).
Det blev lidt langt - men summa summmarum: Det er vigtigt at holde fast i de hanner, der udvikles relativt sent og ofte er store og dominerende. I hvert fald hvis man gerne vil have store fisk.
Spørgsmålet om et egentligt kønsskifte hos store, ældre hunner, er derimod ubesvaret. De såkaldte eksperter er faktisk også indbyrdes uenige om dét spørgsmål.

De venligste hilsener

Thue

thues — 29. august 2005, 17:55

Til aslig - det er med andre ord lidt kompliceret. Hvis det er relativt unge fisk, du har, kan den sent udviklede han sagtens parre hunnerne..:-)

De venligste hilsener

Thue

thues — 29. august 2005, 19:32

Hvis man er interesseret i naturformer af ungefødende, er det, som FO foreslår, faktisk en god ide - at melde sig ind hos Poecilia - eller i første omganng bare bede om nærmere oplysninger. Der er faktisk mulighed for at lære meget - jeg har i hvert fald haft stor glæde af det. Der er blandt andet et medlemsblad med artikler, som den FO omtalte - i sidste nummer er der en stor artikel om Goodeider - den første af en serie skrevet af Martin Tversted, og i forrige nummer (vist nok) en artikel om de ni videnskabeligt beskrevne platy-arter af Derek Lambert (oversat til dansk) - og på den "lukkede" del af hjemmesiden (kun for medlemmer) er der artsliste, medlemsliste og meget andet godt. I hvert fald i år har hjemmesiden kørt godt (tidligere har der været lidt problemer). Hjemmeside: www.poecilia.org

De venligste hilsener

Thue

jon — 29. august 2005, 21:18

#14 -bjarne... det var jo faktisk præcis det samme jeg skrev i #13 🙂

#15- det lader til at vi i det hele taget er rimeligt enige alle sammen, og vi er alle enige om at være usikre på, hvorvidt de hunner der udvikler sværd skal betragtes som hanner, om de er sterile, eller hvad pokker de er for nogle

Hvor gamle er goodeideer i øvrigt når de begynder at parre sig?

Mvh jon

fo_dk — 29. august 2005, 22:11

3-5 mdr......jeg har/har haft characodon lateralis og xenotoca eiseni.

Kærlig hilsen
fo_dk

Peter Jensen DGK — 29. august 2005, 22:54

Hunner der udvilkler sværd er sterile:-)

Venligst
Peter Jensen DGK

Peter Jensen DGK — 29. august 2005, 22:56

#20
De kan ikke få unger med en anden hun.

Venligst
Peter Jensen DGK

fo_dk — 29. august 2005, 23:36

og er en sværddrager uden sværd en HUN....eller er det en skjult han??? I store flokke vil ingen opdage det...men i vores baljer ser vi det tit....fordi vi ved hvem der føder -🙂

Kærlig hilsen
fo_dk

thues — 30. august 2005, 05:57

Peter - så er det fastslået. Selv om der faktisk er folk med forstand på sværddragere, der mener noget andet. At nogle af dem er sterile er sikkert (nogle får faktisk bare et lille sværd og ikke gonopodium), men spørgsmålet er, om det altid er sådan. Jeg er tilbøjelig til at give dig ret - men skal ikke fastslå noget 100 procent kategorisk. Også fordi naturen jo er forunderlig...Jeg har i øvrigt ikke selv oplevet sådan et kønsskifte hos nogle af mine store hunner...:-)

Noget andet er så de sent udviklede hanner (eller skjulte hannner om du vil), som faktisk er ret almindelige. Vi er vel enige om, at de ikke er sterile..de er selvfølgelig heller ikke hunner, og her snakker vi jo stadig om relativt unge fisk.:-)

Hvornår Goodeider bliver kønsmodne - det svinger lidt efter art. Op til et års tid. De er generelt ret langsomme i deres udvikling, men bliver også relativt gamle (ca. 10 år), men det er ikke helt ens fra art til art.

De venligste hilsener

Thue

Peter Jensen DGK — 30. august 2005, 08:18

Jeg tror altså ikke på det der med kønsskifte:-)

Men jeg tror selvfølgelig på sent udviklede hanner, de findes også hos andre steder.

Skal jeg tro på kønsskifte og jomfrufødsler, skal der virkelig meget stærke beviser på bordet. Disse beviser er jeg ikke blevet præsenteret for endnu.

Men ellers er jeg da enig med dig i, at naturen er forunderlig på mange områder. Jeg er i øvrigt næsten altid enig med dig;-)


Venligst
Peter Jensen DGK

thues — 30. august 2005, 11:29

Der er jo fisk, der kan skifte køn (også hvor det er bevist!). Det gælder i øvrigt også visse mere primitive dyr.

Jomfrufødsler tror jeg heller ikke på..og det er vist netop en trossag:-)

M.h.t. sværddragerne mener jeg også, at det er muligt at sætte lidt for mange spørgsmålstegn ved de "beviser", jeg hidtil har set. Det fremgår vist også af mit første indlæg...:-)

De venligste hilsener

Thue

Peter Jensen DGK — 30. august 2005, 11:53

Hej Thue.

"Jeg tror altså ikke på det der med kønsskifte:-)" Når vi taler om ungefødende tandkarper.

Der er faktisk nogen, der helt alvorligt har forsøgt, at overbevise mig om, at en guppyhun kan føde unger uden, at have været i nærheden af en han!!!!!.....

Vi er vel enige igen? Stort set.:-)

Venligst
Peter Jensen DGK

thues — 30. august 2005, 12:34

Nej - jomfrufødsler tror jeg heller ikke på....men det kan godt være længe siden, hannen var der - I poecilidae-familien (som både guppyer og sværddragere tilhører) kan hunnen opbevare sædpakker fra en han i lang tid - og dermed kan en hun i øvrigt også få flere kuld ud af samme befrugtning...
Men befrugtningen HAR været der...engang!...:-)

Goodeider - som også har været omtalt i denne tråd - kan ikke lave det nummer. Der skal en parring til hver gang.

Jeg tror ikke, vi er uenige - måske er der lidt forskel på, hvor kategoriske vi er..:-)

De venligste hilsener

Thue

aslig — 31. august 2005, 10:13

Hej thues de sværddragere jeg har var ikke ret store da jeg fik dem ca en halv cm og den han jeg har med langt svær er ikke ret stor i forhold til hunerne jeg vel sige meget lille men den der er ved at blive han er lige så stor som de ander hunner , så det kan godt være den er sent på den med at blive han, ved ikke men hvid deet er en han hvad så med den lille han få han så bank fa den store ?
Kærlig hilsen
aslig

thues — 31. august 2005, 11:02

Det kan godt tænkes. Den store og dominerende han vil sandsynligvis forsøge at jage den anden væk. Det kan så være lidt svært i et akvarium. Akvariets størrelse kan dog spille en rolle - og nogle dominerende hanner er også mere agressive end andre. Det er sjældent, de skader hinanden alvorligt.
Personligt fjerner jeg små hanner - men det er fordi, jeg opdrætter en naturform fra floden Rio Seco II (Den tørre flod, frit oversat) i Mexico, hvor jeg gerne vil bevare fiskenes størrelse.

De venligste hilsener

Thue

aslig — 1. september 2005, 08:57

Hej thue jeg har lige flyttede mine røde sværddrager for de 2 hanner kunne ikke enes, så jeg har ikke noget sted at gøre af den lille grøne sværdrager, jeg har et 54 l og et 128 l, og han er bare så køn i forhold til den der er ved at blive han.når jeg må prøve at finde ud af noget men tak for dit svar

Kærlig hilsen
aslig

jon — 1. september 2005, 09:47

Hej Thues og Aslig
jævnfør vores snak om hvorvidt hunner der udvikler sværd er at betragte som hanner eller hunner... kan hunner med sværd befrugte andre hunner? Det tror jeg vi blev nogenlunde enige om... det kan hun sansynligvis ikke, men ´naturen er mærkelig, og man kan aldrig vide...
Mht adfærd... kan hunner med sværd finde på at blive aggressiv overfor hanner, selvom de ikke kan befrugte de andre hunner?
Jeg spørger fordi sværddragerhannen jo er væsentligt mindre end hunnerne!!

hvor store er dine fisk? Hunnen kan blive op til 11 cm, mens hannen kun bliver 7-8 cm.
Hvis din store han er oppe i nærheden af 10 cm, er det nok en gammel hun med sværd, og i så fald ville jeg hellere smide hende ud end den lille han, der i så fald er den rigtige han.

Hos mine sværddragere er hannen meget påpasselig overfor de største hunner. han jager dem inden han befrugter dem, men i andre perioder er det snarre dem der jager ham...

Mvh Jon

thues — 1. september 2005, 10:09

Hej Jon


Ja, det er rigtigt, at der kan være agressivitet. Normalt har den dominerende og største han et harem. Sværddragerhunner kan blive op til 15 cm, når vi snakker naturformer - og hunner i den størrelse kan også ses i naturen. Vi snakker her om Xiphophorus helleri, andre arter er ofte mindre (og der er rigtig mange arter af sværddragere), og der kann i øvrigt også være forskel i størrelse indenfor forskellige variationer af samme art - og for eksempel X. helleri er der mange variationer af.

Hannen er klart mindre på alle leder - dog skal sværdet trækkes fra i længdemålingen...:-)

I Asligs tilfælde tror jeg, der er tale om en helt almindelig sent udviklet han - en af dem, som sandsynligvis vil være dominerende og muligvis også meget flot og i hvert fald stor. Et særkendtegn for sværddragere er netop, at du har både de store (ofte ret sent udviklede) hanner og de små, som ofte er tidligt udviklede. I naturen får de små lov til at svømme rundt for sig selv - de store og dominerende holder dem væk fra hunnerne (og haremmerne om du vil). I et akvarium er der næste lige muligheder for alle for at parre sig - derfor er er kulturformer oftest mindre end naturformer netop hos sværddragerne (og dermed det omvendte af hvordan det er hos guppyer og platyer) - de små hanners gener er nemlig kommet til at spille en større rolle, end de gør i naturen.

Hunnerne kan sagtens jage en pågående han væk, hvis de ikke gider...men han holder også vagt over flokken. Desto mere plads man har, desto tydeligere er det at se adfærden, som er meget imponerende.

En hun, der får sværd, vil oftest ikke være så aggressiv som hanner - men mange ældre hunner får et lille sværd og er stadig hunner. (Det er ofte nærmest en lille forlængelse af de nederste halefinnner). Hvis den både får sværd og gonopodium, som beretningerne fortæller om (og som det sker, er jeg sikker på, for det er der mange iagtagelser af - selv om den så nok er steril), vil den sandsynligvis forsøge at "opføre" sig som en han.

De venligste hilsener

Thue

P.S. Jeg skal til Poecilia-møde i Norge i weekenden og har derfor travlt de kommende dage - skal blandt andet have fisk med. Hvis jeg er langsom til at svare her, er det derfor ikke ond vilje, men fordi jeg har travlt med andet...:-)

aslig — 2. september 2005, 08:43

Hej jon mine hunner er ca 10 cm og hannen er nok omkring da 6-8 cm. hvor den der er ved at blive han er lige så stor som hunnerne, det er grønesværddrager jeg har, jeg har flyttede de rødesværdrager over i mit 54l for den røde han kunne ikke lade min lille grønesvørdrager være i fred. den der er ved at blive han viser ingen tegen på at være aggressiv tvært i mod den gå sammen med de ander hunner og når den lille han kommer gør den ikke noget, det er heller ikke noget stort svær den har bare en lille spis, men den har ikke en bred gatfinne men en lang som den lille han.
Kærlig hilsen
aslig

jon — 2. september 2005, 09:41

Hej Aslig.
OK... den "nye han" har samme størrelse som de andre hunner, ca 10 cm. Den er ikke aggressiv over for den anden han i akvariet, den har kun et lille spidst sværd.
Hvis jeg har forstået dig rigtigt, synes jeg det lyder som en hun der har udviklet et lille sværd.

Men du sagde at den "nye han" blev flyttet fordi den var aggressiv over ofr en anden han i det andet akvarie... måske er jeg bare blevet forvirret 🙂

Se tiden lidt an, måske viser svaret sig efter hånden. Og når du finder ud af hvad der er sket, så husk lige t følge op på det, så vi andre kan få del i dine erfaringer!

Mvh jon

aslig — 5. september 2005, 11:11

Hej joh jeg skal nok føgle op på det men jeg har kun internett på job så når jeg svare der det til hverdag. jeg har 2 røde sværddrager en hun og han det er ham jeg har flyttede over i den lille 54 l, for han var hele tiden efter min lille grønesværddrager. og ja den grønesværdrager som er ved at blive han har kun et lille svær.Men jeg lader den nye han blive for det kan jo godt være at den ikke er så slem den røde han. vi få at se, men tak for jeres svar

Kærlig hilsen
aslig

KasperK/Lolland — 5. september 2005, 11:23

Nu vi er i gang bl.a om det med størrelsen, mindes jeg at have læst en artikel af Walther Badino ( tror Jeg ) om, hvor han udsatte nogle sværddragere ( vildform) i et have bassin. De blev vældig fine og væsentlig større end hvad man ellers ser i akvarierne. Det er nok for sent nu, men måske skulle man prøve med nogle frilandssværddragere.

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

aslig — 13. september 2005, 09:10

Hej til jer det har svaret på mit spørsmål . vel lige sige at den der er ved at blive han ikke gør kur til de hunner jeg har så den få lov til at blive lidt endnu,

Kærlig hilsen
aslig

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.