Jeg overvejer at anskaffe nogle guppyer (vildfarvede) til mit 90-liters. Hvor mange kan jeg "nøjes" med - jeg ville selv vælge 2,1.
Men synes i, at det for få hunner? Jeg spørger fordi jeg tit ser mindst to hunner anbefalet når nogen foreslår ungefødere. Og er der nogen god grund til at have flere - en hun må være rigeligt, de yngler jo som bare... 🙂
Mvh. Eva
Janne — 10. maj 2005, 21:07
Jeg ville nok "nøjes" med 2 hanner og tre-fire hunner. Hannerne er nogle små sexgalninge, hehe... De kan stresse hunnerne enormt, hvis der er overtal af hanner.
Mvh. Janne
Steen_KbhN — 10. maj 2005, 21:16
...og du skal nok få rigeligt i løbet af kort tid :-) medmindre du har andre fisk i akv. som snupper ungerne. Jeg startede med 2.3 og har nu til tider flere akvariefulde...
Vh Steen
MOK — 10. maj 2005, 21:23
Om ikke andet så er det rart at have en hun eller to i reserve - når man nu har fundet de guppier, man gerne vil have så er det jo ærgeligt, hvis den døde inden den fik unger.
Jeg har selv et akvarie med den gode gammeldags slags på skrivebordet - jeg har for nylig tyndet ud i bestanden og beholdt 5 hunner og hannen, men har lidt i "reserve" i de øvrige akvarier - hvis han nu ikke skulle kunne tåle mosten med de "fem friske fyrige fruentimmere", men det se nu ud til at bekomme ham ganske vel .... (han står i alt fald ikke stille længe nok til at jeg kan få et ordentligt billede af ham 😮)
Mvh. Morten
Eva — 10. maj 2005, 22:30
Ja, jeg forventer at få rigeligt - jeg har haft guppyer før og jeg overvejer stadig 🙂 Men det ser ud til at det nok er bedre at få fx 2,2 eller 2,3
Mvh. Eva
Eva — 10. maj 2005, 22:32
MOK: Flot guppy 🙂
Mvh. Eva
Niels — 10. maj 2005, 22:36
Hej Eva,
Jeg har nogelunde samme type guppy som MOK har vist billede af. En vild type og jeg har rigeligt. Så hvis du kigger forbi kan du få så mange du har lyst til både hanner og hunner.
Jeg bor i Aalborg Ø
mvh
Niels
Janne — 10. maj 2005, 22:49
MEGET flot Guppy! Elsker sværdtyper... Min ene slags vildguppyer ligner den en del, måske skulle man udvælge de flotteste derfra, og avle videre på dem.... Hmmm... MÅ altså snart have en Guppyreol!
Mvh. Janne
Peter Jensen DGK — 11. maj 2005, 09:47
Så bliver det jo til kulturguppyer:-)....hvad det jo egentlig er alligevel, når de går i et akvarium ;-)
Med venlig hilsen Peter Jensen DGK
Janne — 11. maj 2005, 11:15
Præcis! Det er lidt sjovt med den anden type "vild"guppyer jeg har; kender flere andre der har samme stamme, samme sted fra, og alligevel er der forskel på deres udseende efter få generationer. Mine har en farvet rygfinne, mens de et andet sted har gennemsigtig rygfinne, mens de et tredje sted har begge dele på de forskellige fisk. Det er nok afhængigt af, hvilken af de oprindelige hanner (jeg havde begge typer til at begynde med) der har været mest om sig, så at sige.... Så det går hurtigt med at de ændrer sig i akvarier. Det gør dem vel til en slags kulturguppyer, i og med, at vi ikke kan selektere på samme måde, som de ville blive i naturen....
Mvh. Janne
cab — 11. maj 2005, 16:06
Som svar på spørgsmålet om hvor mange/få guppyer der kan/skal være i et 90 liters, mener jeg at du bør starte med 2,2 - det er rigtigt at hannerne er meget efter hunnerne, men hunnerne er langt mere aktive i det game end man skulle tro, og i naturen er fordelingen ligelig - og i et akvarium vil fordelingen også blive ligelig hvis man ikke blander sig.
Mvh. Carsten
Eva — 11. maj 2005, 16:25
Ok - så tror jeg at jeg vil starte med 2,2. De formerer sig jo 🙂 så jeg syntes heller ikke, at der var grund til at starte med en hel masse. Tak for svarene 🙂
Mvh. Eva
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Vi bruger cookies til det, der er nødvendigt for at sitet virker.
Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik (Google
Analytics) og annoncer (Google AdSense), som er med til at
finansiere driften. Du kan altid ændre dit valg via
"Cookieindstillinger" nederst på siden.
Cookieindstillinger
Kræves for at sitet grundlæggende kan fungere (session, sikkerhed, husker dit cookievalg). Kan ikke fravælges.
Google Analytics — anonymiseret trafikstatistik, så vi kan se hvad der bruges (og ikke bruges) på sitet.
Google AdSense — viser annoncer på sitet, som er med til at finansiere driften.