co2 i vandet

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

wasco_dk — 5. maj 2005, 21:30

Lige et spørgsmål ... ifølge skemaet skulle man med en ph på 7,0 og en kh på 10 burde man have 32mg pr liter
men hvad nu hvis der er mange planter og mange alger og meget uro i overfladen så man udlufter co2,, hvad sker der så
Ændrer ph og kh sig, for der bliver jo forbrugt co2 i stor stil
Håber i forstår hvad jeg mener ,,, og hvis der tilsættes co2 så passer diagrammet vel heller ikke
Det var bare nogle tanker jeg har gået med et stykke tid
Her er det diagram jeg hentyder til
http://www.tropica.com/article_fullscreen.asp?type=aquaristic&id=444

De bedste hilsner
Ivan Gregersen

Janne — 5. maj 2005, 22:41

Hvis man udlufter CO2, stiger pH, og hvis man tilfører CO2, falder den... Skemaet er jo beregnet til at regne ud, hvor meget CO2 vandet indeholder ud fra pH og KH-målinger; så jo, det passer.

Mvh.
Janne

Jacan — 6. maj 2005, 18:21

Hvis du tænker på følgende
CO2(g) ↔ CO2(aq)+H2CO3 ↔ HCO3‾ ↔ CO3‾ ‾
Vil det umiddelbart være indlysende at CO2 vil ændre KH ved at der dannes carbonater, men det er kun tilfældet hvis kulsyreholdigt vand kommer i forbindelse med kalk som f.eks regnvand der siver ned gennem kalkholdig jordlag. I akvariet vil der kun dannes kulsyre CO2(aq)+H2CO3 og ikke karbonater HCO3‾ + CO3‾ ‾.
KH ændres ikke ved at der tilsættes CO2 i akvariet, med mindre der foretages noget drastisk som brug af en calciumreaktor der benyttes i saltvandsakvarium eller hvis der tilsættes natron NaHCO3.

Det er kun pH der ændres ved tilsætning af CO2, KH forbliver konstant.

De tabeller der viser sammenhængen mellem pH, KH og CO2 er udledt af følgende formel

pH = pKs + log([base] / [syre])

[base] er KH hvilket igen er udtryk for den molære koncentration af HCO3‾ mol/L: 1dKH = 0,357mmol/L
[syre] er kulsyre målt i mol/L:For CO2 er 1mg/L = 0,023mmol/L
pKs = 6,37 ved 25°C

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.