Faunamor og Red Cherry Rejer ???

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Dr. Diemer — 4. april 2005, 21:38

Jeg købte et par platyer i Planteimporten i dag, og så (selvfølgelig efter at jeg havde sat dem ud i akvariet) at mindst en af dem har nogle få små hvide pletter på halefinnen - det ligner Ichthyophthirius Multifiliis forfærdeligt meget, så jeg vil i morgen gå ned og købe noget Faunamor. Men på Akvarie West´s hjemmeside (http://www.akvarieforretningen.dk/shop/Munster_Faunamor.html) står der at hvirvelløse dyr ikke må udsættes for medikamentet - gælder det også mine Red Cherry Rejer - som jo også er hvirvelløse dyr!!

Jeg har kun det ene akvarie - hvad gør jeg med mine rejer ??

helene — 4. april 2005, 22:01

jeg er ret sikker på at de ikke kan tåle det, - men til gengæld tror jeg ikke det behøver at være så svært at finde noget du kan have dem i, - hvis eller du kan fange rejerne, så ville jeg sætte dem over i et eller andet, en skål eller en stor glaskande eller lignende, - eller en grønsagsskuffe fra køleskabet kan også bruges. Jeg ville bare sørge for at der blev flyttet noget sand (lidt bundlag) og nogle smårødder eller kokosskaller eller nogle sten, som de kan gemme sig i, og noget plante halløj, om ikke andet så køb nogle små potter imorgen også samtidig med medicinen, og læg ned..
Du kan også måske købe et lille karantæne akvarie hos din dyrehandler - 10 liter f.eks. - det kan du sagtens have rejerne i, - og hvis du sætter det i nærheden f.eks. af en radiator med lidt varme i så falder den ikke så voldsomt i temperatur. Jeg har mine cherry rejer i et lille akvarie uden varmelegeeme, men de er så også vant til det nu.
Luft og filtrering behøver du ikke at tænke på. De kan sagtens klare sig i længere tid... Men skjulesteder og nogle planter tror jeg er vigtige så de ikke stresser...
Det værste er nok at fange dem....

Mvh.
helene

Dr. Diemer — 4. april 2005, 22:18

OK. Tak for tippet.

Hvad med produkter som "JBL Punktol" og "SERA Costa Med" - er de lige så effektive eller bedre end "Faunamor" ?

helene — 4. april 2005, 22:25

jeg kan ikke lige huske det, har aldrig selv brugt det, men det er ind imellem oppe her i forum, - prøv at lave en søgning i 'søg i forum' her.... mener begge er virksomme..
Det eneste andet produkt jeg ved virker mod hvide pletter er sera costapur, - og der gælder det samme mht. rejerne..

Mvh.
helene

Dr. Diemer — 4. april 2005, 22:30

Ja undskyld - Det hedder "Costapur" og ikke "Costa Med" (ved ikke hvor det kom fra ;o) )

helene — 4. april 2005, 22:31

der findes vist også noget som hedder costa med :-) ... har lige været i et andet indlæg, måske det kom derfra..

Mvh.
helene

Dr. Diemer — 5. april 2005, 06:57

Hvor lang tid skal der gå efter behandlingen før rejerne kan komme tilbage i akvariet ??

helene — 5. april 2005, 10:59

uh, ja, - det var godt nok et godt spørgsmål... det ved jeg ikke ...
Men ihvertfald skal du jo nok filtrere over aktivt kul efter medicinbehandlingen, det skulle fjerne medicin-rester, - men alligevel kan jeg godt se man kunne være bekymret for at der stadig var noget i det ...
Jeg ville nok indrette en god 'ferie-bolig' til rejerne så de kunne blive der et stykke tid, - indtil der er skiftet vand et par gange...

Mvh.
helene

roer — 5. april 2005, 11:55

Jeg ville nu slå koldt vand i blodet og forsøge med en saltkur først - det har jeg gode erfaringer med, de gange jeg har fået nye fisk med hvide pletter. Hvis det er opdaget i tide (det lyder det som om) plejer salt at kunne tage det. Så vent lidt med de mere skrappe ting.

Janne — 5. april 2005, 12:33

Salt burde ikke være effektivt mod Hvide Pletter! Jeg ville foretrække at behandle med FaunaMor eller lign med det samme, da Ichtyophtirius virkelig kan brede sig hurtigt, og gøre kål på en hel fiskebestand i løbet af et par uger.

Mvh.
Janne

roer — 5. april 2005, 16:44

Effektivt og effektivt - det hjælper fisken til selv at bekæmpe sygdommen.

Mit svar skal også mere ses i lyset af, at min erfaring er, at pletterne oftest er stress-betingede forkølelsespletter fremfor egentlige hvide pletter, og så er salt fint.

Dr. Diemer — 5. april 2005, 19:40

OK. Men fisken så noget værre ud i dag, og jeg så pletterne med det samme jeg havde sat den ud i akvariet (tåbeligt nok først der).

Så jeg har nu tilsat SERA Costapur til akvariet efter at have fanget rejerne.

BEMÆRK VENLIGST AT DER ER EN FEJL I DEN DANSKE BRUGSANVISNING - Der står 1ml pr 20 L, mens der står 1ml pr 40L på samtlige andre sprog. Dette så jeg selvfølgelig også først efter tilsætningen - men fiskene er fuldstændigt upåvirkede, så jeg ser om det ikke bare virker bedre og giver rigtig dosis til næste tilsætning.

Jeg har sat rejerne i en plastikboks med låg på et par liter - og så har jeg sat en stor lavasten med lidt alger ned til dem, så de har et sted at hænge ud osv.

AndreasDK — 5. april 2005, 19:44

Dr. Diemer: Send en mail til dem om problemet.
Det er ikke alle der læser andet end den danske.

Med venlig hilsen
Andreas Skjæmt Andersen

Dr. Diemer — 5. april 2005, 20:54

Gjorde min kæreste med det samme, mens jeg gjorde færdig ved akvariet. Så er spørgsmålet om de gider ændre indlægseddelen...

Dr. Diemer — 5. april 2005, 21:45

Angående salt og fiskedræber - Jeg har lige læst i min kæreste´s (dyrlægestuderende) "Klinisk opslagsbog i veterinær smådyrspraksis" og den skriver : "NaCl (>15g/l) over længere tid (14 dage) afliver fritlevende stadier."

Janne — 5. april 2005, 22:10

Så fik jeg også lært noget nyt!

Mvh.
Janne

Dr. Diemer — 5. april 2005, 22:50

Men 15g/L er godt nok meget salt! 1 kg til 67L lyder godt nok af meget! (stakkels planter) Jeg håber mit Costapur er nok......

helene — 5. april 2005, 22:52

selv om der måske ikke er helt klarhed over om maller, pansermaller kan tåle salt eller ej, så er der vel også nogen fisk som decideret ikke ville have det godt med så meget salt, - og ja, planterne nok heller ikke

Mvh.
helene

Dr. Diemer — 10. april 2005, 12:25

Så har jeg behandlet fiskene mod fiskedræber og endetarmsorm, og har nu skiftet lidt ov er halvdelen af vandet og sat en kraftig filtrering over en del aktivt kul på.

Hvor lang tid skal der gå før de stakkels rejer må komme tilbage i akvariet igen ???

helene — 10. april 2005, 20:03

jeg har skrevet tidligere hvor længe jeg ville lade dem vente, - men jeg tror også jeg ville prøve med en af gangen... -
ser de meget 'stakkels' ud da, - ?? Hvad fandt du på at putte dem i?

Mvh.
helene

Dr. Diemer — 11. april 2005, 16:41

Jeg satte dem i en stor køkken-plastikbeholder med låg, hvori jeg havde puttet en lavasten med lidt alger i, så de havde den at kravle rundt på.

Jeg syntes dog ikke det var den optimale reje-bolig, og da jeg syntes at huske fra toxikologi-undervisningen at aktivt kul virker hurtigt (og at jeg som sagt har et rigeligt stort filter sluttet til akvariet), valgte jeg at sætte en prøve-reje i akvariet først på aftenen. Den havde det fremragende - også efter nogle timer - så de andre kom også i i går aftes, og de har det heldigvis fint (og er straks gået i gang med en intensiv rengøring af akvariet ;o) )

helene — 11. april 2005, 21:37

lyder jo godt, - hold os endelig orienteret om det forsat går godt, fordi jeg synes det er jo faktisk lidt et 'pionerarbejde' du så har lavet der, - hvis nogen af os andre skulle komme i samme situation, så kan vi jo gøre som du nu har gjort...
godt de ser ud til at have klaret turen fint...

Mvh.
helene

Dr. Diemer — 13. april 2005, 13:40

Så er der gået et par dage og rejerne er stadig på toppen så jeg tror at gift-faren er drevet over.

Desværre er der opstået et andet problem - jeg har nogle få platy'er og guppy'er i akvariet og nogle af platy'erne er begyndt at nappe i rejerne en gang i mellem - jeg har i hvertfald set 2 gøre det et par gange. Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal gøre - hvordan kommer jeg evt. af med mine platy'er (som er ret flotte) ?

Mit akvarie har mange planter og gemmesteder så jeg ofte kan jeg ikke se en eneste reje, men desværre er har jeg ikke set mere end 4 rejer på en gang (der skulle helst være 5) de sidste par dage - så jeg ved ikke om der er forsvundet en (måske dræbt og ædt af en platy >😮( )

Dr. Diemer — 14. april 2005, 19:30

Alle mine fisk er nu flyttet ind i min nabo´s større selskabsakvarium.

Desværre viste det sig at der mangler en reje - jeg mistænker kraftigt at den er dræbt af platy'erne, men jeg kan selvfølgelig ikke afvise at det kunne være kemikalie-rester.

Men de andre rejer har det som sagt rigtigt godt med flotte dybe farver (noget flottere end i butikken)

Dr. Diemer — 14. april 2005, 19:49

----- RETTELSE -----

Alle 5 rejer er der alligevel og har de alle godt :oD - men jeg er nu alligevel glad for at Platy'erne har fundet et nyt hjem - da det ville være endt galt til sidst.

Catplat — 14. april 2005, 20:11

Rejer er vist eminente gemmere... har jeg hørt folk herinde synge om.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.