Så er det nye akvarium beplantet.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Steffen Hvidberg — 15. marts 2005, 15:09

Tak for hjælpen der ude...
Her er resultatet efter plantningen idag.... Nu vil jeg så give mig til at vente nøjsommeligt i 36 dage på fiskene.

Hilsen Steffen.



Janne — 15. marts 2005, 15:15

Hvis du har svært ved at vente, så KAN du godt sætte et par fisk i efter en uges tid... Men heller ikke mere end nogle ganske få. Nu kan jeg ikke huske, hvilke fisk, du blev enig med dig selv om, men sådan en som Ancistrus er meget hårdfør, og er god til akvarier, der skal "køres ind". Det gælder om at få gang i bakteriekulturen i akvariet, på en måde så bakterierne kan følge med. Det gør man lettest ved at belaste akvariet ganske langsomt, i stedet for at sætte en masse fisk i på en gang; de giver en masse affaldsstoffer, som der slet ikke er bakterier nok til at nedbryde.

Mvh.
Janne

Steffen Hvidberg — 15. marts 2005, 15:16

Hej.

Pga. denne oplysning:
I Aschehougs Akvariebog står der at man ikke må putte fisk i akvariet før efter 36 dage. Denne lange ventetid begrunder Aschehougs med at de første 10 dage kan vandets indhold af amoniak være dødeligt, men denne forsvinder igen efter 15 dage. Herefter stiger nitrit indholdet og topper på 29 dagen efter akvariet er startet op og er først helt væk efter 36 dage.
Er i enige i denne teori?

hílsen steffen

Cipla — 15. marts 2005, 15:31

Akvariet ser rigtigt godt ud, hældningen giver en fed effekt.

Mht. til isætning af fisk, vil jeg mene at den nævnte teori er helt korrekt, MEN for at få gang i biologien kræver det at der overhovedet er nogle bakterier i akvariet til at få sat den cyklus i gang. Det kan man opnå ved at sætte få fisk i, som Janne skriver, men det burde ikke være nødvendigt at vente mere end et par dage, så evt. klor og div. kan nå at fordampe. Zebrafisk skulle også være gode til det formål-

/Lars

Lars — 15. marts 2005, 15:40

Du kan også "hjælpe" lidt ved at behandle vandet med et middel, der fjerner de skadelige stoffer (men du skal stadig have gang i en bakteriekultur - det gør dog, at du i hvert fald ikke behøver vente 36 dage).

Hilsen Lars

Line — 15. marts 2005, 17:33

Nå, nu skal vi jo heller ikke falde over nogen, som endelig vil vente 🙂 Problemet plejer jo at være modsat 🙂

Pröv at kigge i FaQ'en.

Eller kort fortalt (som jeg selv ville göre, hvis jeg ikke havde filterslam) Fodre akvariet dagligt med en lille smule flagefoder og mål dagligt nitritindholdet. Dette vil være nul i X antal dage, og derefter pludselig toppe med en eller anden værdi, for derefter igen at forsvinde til ikke påviselig værdi. Så kan man starte langsomt med få fisk.

Hilsen
Line Sörensen

ChristianHansen — 15. marts 2005, 22:35

Jeg synes det er fornuftigt at han venter. Hvorfor alt det hastværk? Jeg tror personligt at mange algeproblemer og lignende har meget større sandsynlighed for at komme hvis man forhaster processen. Hvis han venter som han siger og derefter langsomt besætter akvariet med fisk tror jeg han slipper for en masse problemer. Yderligere hvis der skal planter i akvariet, så går der noget tid inden de er kommet rigtigt igang med at vokse og derved kan bidrage til omsætningen af affaldsstoffer, og iøvrigt har et rodnet er stort nok til at forhindre at fiskene flår dem op igen. Jeg synes også det er rart at være rimeligt sikker på at størstedelen af planterne står som de skal inden man sætter fisk i. Så undgår man da at skulle rode for meget rundt dernede lige efter fiskene er kommet i. Så efter min mening mange gode grunde til at tage sig god tid ved opstart, og så undgår man også at skulle bruge et eller andet modnings-middel fordi man ikke har tålmodighed til at vente den tid det tager.

Med venlig hilsen
Christian Hansen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.