Ja hvis det ellers lykkes at uploade billedet kan man se mit akvarium. Det har kørt i ca. 8 måneder, og er et 250 liters med eheim 2026 filter samt LAC CO2. Jeg skifter ca. 1/3 vand om ugen, og har 3 x 30W rør (6700 kelvin) sat i det heldækkene amatur. Jeg bruger nogle gødningspiller samt Master Grow til at gøde med. Nogle af baggrundsplanterne skal lige gro lidt mere i højden, men det er snart nået. Kom gerne med kritik.
Mvh
Christian
ChristianHansen — 12. februar 2005, 18:22
lige et billede mere
feedrate — 12. februar 2005, 18:23
rigtigt flot... ! Specielt med det mos på rødderne...
ChristianHansen — 12. februar 2005, 18:25
Tak for det. Det er sådan nogle algekugler som jeg har splittet ad og hæftet på rødderne med fiskesnørre. De vokser dog meget langsomt.
Bo Christensen — 12. februar 2005, 18:32
Lækkert frodigt akvarie. Ser godt ud. Der mangler måske lidt planter til højre bagved træroden.
feedrate — 12. februar 2005, 18:38
Disse algekugler, er det noget der holder sig lavt på rødderne, eller vokser det også i højden...?
ChristianHansen — 12. februar 2005, 18:51
Algekuglerne stammer vist oprindeligt fra Japan, og vokser som sagt meget langsomt. Det er mit håb at de vil brede sig og ikke vokse for meget opaf, men jeg er ikke 100% sikker på at de faktisk vokser sådan.
Ja, det ville pynte med planter bagved den trærod. Problemet er bare at den går helt ind til bagruden, og sådan set skjuler CO2 kulpladen, så der kan ikke rigtigt vokse nogle planter der. Jeg overvejer at beplante hele roden med vandbregner, sådan at hjørnet kommer til at se frodigt ud.
AndreasDK — 12. februar 2005, 19:02
"Algekuglerne" er Cladophora aegagropila er vel nærmest en semi-kosmopolit, da den er udbredt i såvel EU som Asien.
De vil blive ved med at være meget lave.
jeg kan kun tilslutte mig udsagnet om deres meget langsomme vækst. Jeg har også revet mine i stykker og sat dem rundt om min udstrømmer så den nu er helt skjult. Det er kun lige ved hullerne at der kan ses små huller i væksten.
Ud over det er det et utroligt flot akvarium! De SAE du har til at gå... Hvor gamle er de?
Venlig hilsen AndreasDK
ChristianHansen — 12. februar 2005, 19:31
De var ikke særligt gamle da jeg fik dem, så måske ca. 1 år gamle eller lidt mere.
Jakob — 13. februar 2005, 00:37
Smukt! Kan du ikke skyde nogle flere bileder fra nogle andre vinkler, gerne lige forfra? Det ser rigtig fedt ud. VH Jakob
ChristianHansen — 13. februar 2005, 07:25
Jo, jeg kan lige tage nogle flere billeder når lyset bliver tændt her ved 11 tiden.
gibson — 13. februar 2005, 07:27
Rigtig flot!
Der er nu noget over akvarier med mange planter 🙂
ChristianHansen — 13. februar 2005, 12:32
Her er så et lige forfra.
ChristianHansen — 13. februar 2005, 12:33
Bruger et nyt billedeprogram. Skal lige modificere billedet.......
ChristianHansen — 13. februar 2005, 12:43
Prøver lige igen
ChristianHansen — 13. februar 2005, 12:48
Her er et fra siden. Der kan man se hvor højt bundlaget egentligt er bagtil.
gibson — 13. februar 2005, 13:42
Det er rigtig flot det du har fået lavet der Christian :-)
ChristianHansen — 13. februar 2005, 14:11
Tak for de pæne ord :-) Jeg har haft ommøbleret et par gange, og er ikke 100% tilfreds endnu, men så ville det jo heller ikke være sjovt. Hvis akvariet en dag skal sættes op på ny (ved flytning eller lign.) er der en del ting jeg vil gøre anderledes. Der er jo nogle ting som er temmeligt omstændige at gøre mens der er fisk i. Men man bliver jo klogere hver gang man sætter et akvarium op, og det bliver nok aldrig kedeligt og trivielt, da det efter min mening er en stor udfordríng at få lige det billede ud af det som man ønsker.
mvh
Christian
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Vi bruger cookies til det, der er nødvendigt for at sitet virker.
Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik (Google
Analytics) og annoncer (Google AdSense), som er med til at
finansiere driften. Du kan altid ændre dit valg via
"Cookieindstillinger" nederst på siden.
Cookieindstillinger
Kræves for at sitet grundlæggende kan fungere (session, sikkerhed, husker dit cookievalg). Kan ikke fravælges.
Google Analytics — anonymiseret trafikstatistik, så vi kan se hvad der bruges (og ikke bruges) på sitet.
Google AdSense — viser annoncer på sitet, som er med til at finansiere driften.