Discus skifter farve efter vandskifte?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Janne — 11. januar 2005, 01:43
Selv om I nu har hørt masser af gange om mine nye Discus, kommer jeg lige med et spørgsmål TIL!
Jeg skiftede vand for tre dage siden, ca 1/5, og fyldte op direkte fra den kolde hane. Temperaturen faldt fra 28 til 26 grader.
Lagde i forgårs mærke til, at den ene af dem var meget mørk i farven, og gemte sig lidt mere end de andre. I går var det så to af dem, der gjorde det. De kom dog frem for at spise, og tog normale farver på, mens de åd. I dag er de så helt normale igen! Fine, lyse farver, fremme ved forruden hele tiden, rigtig god appetit...
Skyldes det mon vandskiftet? Og i så fald, er det mon temperaturfaldet, de ikke kunne lide, eller er det den (svage?) stigning i pH, som det friske vand trods alt giver? (Bor på Frederiksberg, så vandet er meget hårdt, med pH ca lig 8). Har også en mistanke om, at der måske er lidt klor i vandet for tiden her i Kbh.
Har I andre oplevet noget lignende, og har I en teori om, hvad der er årsagen?
MVH Janne
Bjarne — 11. januar 2005, 03:37
26 grader, jeg kommer ofte ned 20 -22 grader ved stort vandskifte, det elsker de blot. Det er helt sikkert noget i vandet, de ikke kan li' evt. klor som du nævner eller høj Ph. Godt du tog koldt vand, husk også lige at lade det kolde vand løbe for fuld hug et øjeblik, inden du fylder det i akvariet.
Et andet faktum er at rensningsanlægget somme tider tilsætter nogle stoffer til vandet, eks. i længere tids frost, eller andet, for at afhjælpe nedbrydningen i vandet. Nogle af disse stoffer kan evt. også fremkalde sygdomstegn på fiskene, - det har jeg oplevet et par gange. En enkelt gang måtte jeg dagen efter skifte vand igen da alle discus stod mørke, da var der helt sikkert noget i vandet, min ph viste da 8,7 mod normalt omkring 7 samt lavere hårdhed. Efter næste vandskift var alt OK igen. Prøv evt. næste gang at måle vandet før og efter og se om du kan se nogen synderlig forandring.
Hilsen
Bjarne
humle — 11. januar 2005, 08:28
Hygge
JJ - Kbh.
raller — 11. januar 2005, 08:55
Her er lidt input til hvad du skal være lidt ekstra opmærksom på når dine discus bliver mørkere i farven. At fiskene bliver mørkere i farven, og gemmer sig er tegn på at fisken ikke trives. Discus er af natur nysgerrige fisk, og skal helst gå ved forruden og følge med i hvad der sker. Derfor skal du være opmærksom på om en eller flere af de andre symptomer som er beskrevet nedenfor indtræffer. Det kan være en indikation af at dine fisk er begyndt at blive syge/stressede.
Teksten er taget fra Discus-fever siden.
Diagnose: Stress
Symptom: De lodrette striber er tydeligt markeret (med mindre de er avlet væk). Fiskene skræmmes let og gemmer sig bagerst i akvariet. Evt. øget slimproduktion.
Diagnose: Hexamita eller Spironucleus.
Symptom: Fiskene står evt. bagerst i akvariet med næsen vendt mod baggruden. Fiskens afføring er hvid og trådagtig. Evt. kombineret med huller i hovedregionen. Måske spiser fisken ikke mere.
Diagnose: pH styrt.
Symptom: Kombineret med øget slimproduktion, flossede finner, evt. større eller mindre infektionsområder på kroppen, unormal svømmeadfærd og hurtig vejrtrækning.
Diagnose: Discuspest.
Symptom: Øget slimproduktion. Store områder på kroppen har et netlignende mønster.
Diagnose: Bakterieangreb.
Symptom: Fisken gnubber sig, har evt. hvide områder, sammenklappede finner. I slemme tilfælde ligger fisken i et hjørne eller på bunden.
Bliv dog ikke bekymret alt for tidligt. Observer fisken lidt nærmere og se hvad der sker.
/Jan
Jakob — 11. januar 2005, 11:18
Jeg er også en af de uheldige der får mit vand fra Københavns vandforsyning. Har selv lige kontaktet dem da jeg pludselig har fået problemer med mine jordspiser. Her fik jeg at vide at det desværre er det højsæson for at de tilsætter kloramin i vandet, som ikke lige er til at slippe af med. Noget af dette stads kan dog bindes ved at du bruger vandbehandlingsmiddel. Se min tråd "Et spørgsmål om kemi". Der har Claus virkelig gjort et flot stykke opsøgende arbejde.
VH
Jakob
Steffen Kbh — 11. januar 2005, 16:56
Det er normalt at discus bliver mørkere eller striberne fremtræde kraftigere, når de bliver stressede. Måske skyldes det bare, at de lige skal venne sig til at du roder med akvariet (vandskift osv) en gang i mellem, du har jo lige fået dem.
Min personlige erfaring er at blå/grønne discus, viser deres stres kraftigere end andre kultur-varianter.
Væpr dog på vagt hvis der viser sig andre tegn.
Vh Steffen
Janne — 11. januar 2005, 18:46
Jeg har selv også tjekket med Discus-fever-siden, og mine fisk har hverken hvid afføring eller andre grimme ting....Jeg hælder også lidt til den teori, at det dels er fordi de ikke har vænnet sig til mit akvarie, og til dels p gr af det onde vand! Må have fat i mit lokale vandværk i morgen...
I dag har de været både lyse og helt mørke; de har faktisk skiftet farve de første 5 gange, bare mens jeg har kigget på dem. Når der er foder i farvandet, kommer de frem og bliver fint lyse, bagefter går de om bagved og bliver mørke..
De spiser alle sammen, dog spiser de to, der skiftevis er mørke og lyse, ikke helt så meget som de tre andre; de tre har det dog også med at se ud, som om de har slugt en marmorkugle, lige når de har spist! Forslugne kræ...
Har en teori om, at det hele er noget de gør for at give mig dårlige nerver! Eller også:"Hvis vi nu ser rigtig sølle ud, så kommer hun nok med noget oksehjerte til os".
MVH Janne
vaeggemose — 14. januar 2005, 20:28
Såvidt jeg husker, så har du ikke haft de Discus så længe. Min erfaring er at fiskene de første dage ikke viser tegn på stress, men så kommer det alligevel, ved at een af dyrene bliver nervøs og "smitter de andre". Værst er de blå jeg har, der næsten bliver sorte. Det varer en uge til 14 dage, så aftager det. Som du garanteret har set, så er de meget opmærksomme på området udenfor akvariet. Så jeg flyttede akvariet til et hjørne i stuen og bad familien nærme sig med forsigtighed. Hver gang jeg så selv nærmede mig, så fik de lidt foder. Nu kan de kende et menneske på over 5 meters afstand og forbinder et menneske med mad, dvs de kommer frem til glasset. Men hav tålmodighed, det tager altså tid. Jeg ser det samme med vandskift: Idag skiftede jeg så 33% vand, støvsugede bunden, klippede planter og skiftede filtermateriale - og gruede for konsekvenserne. 4 timer efter var fiskene som intet var sket(Og jeg bruger varmt vand). Men gode venner med en børnefødselsdag - det bliver de aldrig. Men de kiggede da på tumperne, der dansede omkring juletræet.
VH Michael
Bjarne — 14. januar 2005, 21:17
Martin og humle, rigtig mange steder i Brasilien, lige når regntiden starter, og vandet stiger, meget bliver oversvømmet, og vandet fosser ned fra de højtliggende områder, da falder vandtemperaturen flere steder 4-6 grader, men stiger så gradvist igen over nogle dage. Jeg kan ikke lige huske den laveste temperatur der er målt, men det er lige under 20 grader i en biflod til Rio negro, ved sammnflad med Rio Orionoco. Her er højdeforskellen også omkring 9 meter i regntiden. Der står lidt omdet i Discusfische Könige Amazonien af HAns J. Mailand.
Alle discus- og de fleste malleavlere bruger iskoldt vand til at få dem i leg. Og det har jeg også selv altid gjort
Til det generelle, - jeg har også ringet til mit vandværk, dengang det skete, jeg fik blot at vide at det holdt sig inden for de grænser som vandværket skulle holde. Kloramin som nævnt, kunne måske være det tilsætningsstof de bruger, det vil jeg lige prøve at grave lidt i.
Hilsen
Bjarne
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.