Hvad er det for en "sild" jeg har?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Betina530 — 29. december 2004, 15:29

Jeg har en fisk der er 4-5 cm lang. Den er helt sølvfarvet med en svag lys blå stribe langs siden. Jeg har haft den i 2½ år. Den er meget livlig/hurtig, men ikke agressiv. Det er en fisk jeg har fået forærende, og jeg vil gerne købe den en partner, men kan ikke finde en fisk som ligner den nogen steder. Jeg har prøvet at tage et billede af den, men det er desværre ikke i bedste kvalitet.

Kan nogen komme med et bud på hvad det er for en?



mhesselbjerg — 29. december 2004, 15:44

Meget svært at se ja:)
Ikke desto mindre vil mit gæt være en hvid sejlfinnemolly hun?? måske.. eller hva??*GG* Ku også godt ligne en platy, men har godt nok aldrig set platyer i den farve. Måske andre kan komme med et bedre bud. Jeg har (hvis det da virker) vedhæftet et billede af en gul sejlfinne. Den er gul og den er en han, men måske du kan se ligheden. Hunnernes rygfinne er slet ikke så stor og markant.



mhesselbjerg — 29. december 2004, 15:47

Hehe, er nu selv ret meget i tvivl om det sejlfinne gæt der. Det ligner altså mere end platty eller en almindelig molly, men om de findes i sølvgrå varianter, ja det aaaaaner jeg ike 😀 Håber der er andre der kan hjælpe:)

Betina530 — 29. december 2004, 16:03

Jeg har selv koral platyer, og deres form er helt anderledes. Den her er længere og mere smal. Jeg har også haft Mollyer, men de var noget mindre. Det kan så måske være et tilfælde at den her er ret stor. Jeg synes bare heller ikke faconen er helt derhen ad...

Betina530 — 29. december 2004, 16:04

Iøvrigt har den "sakseformet" hale, både mollyer og platyer har da lige hale har de ikke?

Betina530 — 29. december 2004, 16:17

Mollyerne nederst i billedet er ca 3 cm. De blev plettede trods hvide forældre...

Betina530 — 29. december 2004, 18:22

Nu har jeg lige kigget lidt på blinde hulefisk, men på de billeder jeg kan finde er deres øjne slørede. Min fisk har helt klare sølvfarvede øjne med sort pupil...

Bjarke — 29. december 2004, 20:57

Den minder om en barbe i formen.. Men det er godt nok et skud i tågen

Janne — 29. december 2004, 23:07

Jep, jeg ville også skyde på en barbe af en eller anden art, eller måske en Danio? Du må prøve at få den til at stå stille, så du kan tage et bedre billede af den!
MVH Janne

gibson — 30. december 2004, 08:17

Tag den over et en lille beholder på fx 1-2 liter. Så står den stille og du kan fotografere den :-)

thues — 30. december 2004, 08:49

Brib har 100 procent ret m.h.t. mollyer - det er i dag oftest en blanding af farver, former - og arter (P. velifera, latipenna, sphenops med flere).
Jeg tør slet ikke sig noget om art ud fra billedet. Ud fra beskrivelsen med det sølvfarvede, og den blå stribe, kunne det faktisk også være en af Goodeide-arterne, da mange af dem har mere eller mindre selvlysende metalfarver - ofte lidt afhængig af lyset. Men - det kan ligesåvel være en Barbe-art, som Bjarke foreslår. De har også for flere arters vedkommende noget af det og ofte også lidt af den samme kropsform i øvrigt...


De venligste hilsener
Thue

Betina530 — 30. december 2004, 09:53

Hmm, sikke en masse interessante bud! Jeg har forsøgt at få den lille sild til at stå stille så jeg kunne få et ordentligt billede, men der er konstant gang i den, og nu har jeg altså opgivet. Der er hele 3 sider med mere eller mindre heldige forsøg her: http://groups.msn.com/Bryllupsbil/sild.msnw?Page=1 hvis nogen skulle være nysgerrige eller evt kan komme med et nærmere bud på hvad det er for en fætter der svømmer rundt i mit akvarie...

Lake — 4. januar 2005, 09:09

Jeg tror som Janne , at det er en danio : Brachydanio albolineatus
Mvh.
Kent



immortalis — 6. januar 2005, 09:10

Ligner en af mine alt for fede danioer...og passer også godt med at skidtet ikke vil stå stille og smile til fotografen...altid knald på danioerne...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.