Apistogramma-yngel!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Janne — 4. december 2004, 21:04

Bare lige for at dele: Mine Apistogramma eunotus har unger! Opdagede dem, da jeg skulle fodre her for en times tid siden... Sikke et smukt syn, den ene hun stod med en hel lille sværm af unger rundt om sig. Syntes nok, hun var ret meget inde i sin hule her på det sidste! Og den anden hun er knaldgul, og er meget nede i sin hule, så måske... Tænk hvis de har to kuld!
Fik optaget en lille video af hunnen med ungerne, vil prøve at uploade den... Her først et alm billede.
Janne



Janne — 4. december 2004, 21:08

Nå, det kan jeg ikke lige finde ud af... Så I må nøjes med det almindelige billede. Jeg vil tage billeder løbende, så dem der har lyst, kan følge ungernes udvikling.
Janne

Kathrine/NordSj. — 4. december 2004, 21:14

Tillykke.
De ser fine ud :-)

preben — 5. december 2004, 06:15

Tillykke, altid spændende at få unger, når man mindst venter det.
Hvordan har du dem gående, her tænker jeg på om det er almindeligt postevand eller blødt vand
og har du dem gående alene eller med andre fisk.
Endnu engang tillykke med familieforøgelsen.

Janne — 5. december 2004, 15:48

De går på postevand (Frederiksberg, så det er rigtig hårdt). De går en trio i et 63 l akvarie sammen med 5 Pygmæpansermaller. Der er en del bøgeblade på bunden, det sænker nok pH lidt. Nul filter eller noget, men jeg skifter 30% vand ca en gang om ugen. Bladene og trærødderne farver vandet ret meget, selv om det har stået over en måned nu, og der er stadig lidt skimmeldannelse mv på trærødderne (møgrødder!)...
Janne

Janne — 5. december 2004, 23:17

Martin: Der er et af hele akvariet, som det så ud for en måneds tid siden i galleriet (det hedder Apistogrammaakvarie)... Og lige sådan med de voksne fisk, dem og mine andre Apistoer har jeg lagt billeder af ind under Sydamerikanske ciklider i galleriet. Skal nok få taget nogle nye af akvariet, når jeg får fikset lidt mere lys! Det ser ikke helt så "rent og pænt" ud mere, snarere temmelig... Øhh, skal vi kalde det "naturligt"!
Janne

Janne — 6. december 2004, 17:52

Hæhæ. mine er kun selvhævdende overfor fisk, der er mindre end de selv! Har selvfølgelig kun "afprøvet" tre arter endnu, men jeg tror det kniber... De er lidt sky og tilbageholdende i det, på nær når de yngler. Sådan én som Nannacara anomala tror jeg mere på vil kunne klare sig, men har ikke prøvet den selv, så det er kun en teori! Så en hel flok Nannacara i dag (hos Akvarie Østerbro), de var godt nok fine... Men jeg er bange for, at de ville tryne mine Apistoer, så de blev i butikken.
Og forresten, så lever ungerne endnu! Har ikke rigtig fodret dem med ret meget, men der er nok masser af infusorier og ting og sager i det akvarie... Så noget, der må være et tøffeldyr eller lignende futte rundt i overfladen. Gid man havde et mikroskop!
Janne

Janne — 6. december 2004, 22:46

Ja, jeg bliver også som et lille barn "Moar, vil HA!" hver gang... Kunne du få Sommerfuglene til at overleve? Jeg har forholdsvis held med alle de andre, men Sommerfugleciklider... Der går et par uger eller tre, så er de døde! Fatter det ikke... Måske holder jeg dem for koldt? Ved ikke... Må prøve igen (det bliver så 2. forsøg i år).
Nu her til aften futter Apisto-mor rundt med sine unger, der er i hvert fald en 15 stykker! Foreløbig opfodret med "natur-metoden" ;-).
Janne

Janne — 7. december 2004, 00:12

Så fik jeg lige taget et billede af hele akvariet, som det ser ud nu. Mor fisk har selvfølgelig valgt at have ungerne inde i det mørkeste hjørne, så ingen billeder af dem i denne omgang...
Janne



preben — 7. december 2004, 15:21

Hvilken temperatur holder du i akvariet?

Janne — 7. december 2004, 19:27

Stuetemperatur, sådan cirka! Lampen (lysstofrør) varmer vandet lidt op, men da der heller ikke er filter i, er det mest i overfladen. Jeg vil skyde på, der er 24-25 grader nede i akvariet, måske en smule køligere ved bunden. I mine guppyakvarier har jeg målt temp til cirka 30 grader i overfladen og et par og tyve ved bunden! De er nemlig belyst med alm glødepærer... Giver efter min mening det pæneste lys, men er jo totalt uøkonomiske.
Janne

Bo Christensen — 7. december 2004, 19:53

Det ser godt ud.
Jeg kan godt lide det naturlige look akvariet har.
Og det ser det også ud til Apistogrammerne kan.

Har du evt. et billede af hannen vi må se?

Janne — 7. december 2004, 20:08

Det har jeg da, elsker at prale af mine fine fisk!



Janne — 7. december 2004, 21:34

Åh, hvor er det godt, det billede :-D! Den klæder ham... Jeg har nu haft mine Kakaduer i flere uger, så det er lidt spændende, hvad det kan blive til.
Jeg har holdt liv i en Otto i snart 8 måneder, men det er også kun den ene, der har overlevet så længe. De fleste af dem forsvinder bare sporløst... Lige nu har jeg to styk, der ser ud til at trives. Guppyer til gengæld! Jeg er ved at drukne i guppyer! Det er så også vildguppyer, de er vist noget mere hårdføre end den gennemsnitlige Singapore-guppy, for nu at sige det mildt. Hvis der er nogen, der mangler guppyer, skal I bare sige til;-)
Janne

Janne — 22. december 2004, 01:30

Sidste nyt om ungerne: Der er stadig mindst en 9-10 stykker tilbage, til trods for, at jeg slet ikke fodrer dem! Jo, jeg fodrer selvfølgelig forældrene, og ungerne må så tage hvad de kan finde af smårester... Har fodret med levende myggelarver for en ti dage siden, og der er nu en masse små bitte cyklops i akvariet! Så lidt får de jo nok alligevel.. Har heller ikke været flittig med rengøringen af akvariet! Fantastisk syn stadigvæk, når hunnen går tur med ungerne... Hun passer rigtig godt på dem. Det er sjovt at prøve at opdrætte på denne måde, og meget lettere end at tage ungerne over i deres eget, pinligt rene opvækstakvarie! Tilbage til naturen, hehe...
Akvariet er efterhånden så godt groet til i alger, at mit kamera ikke er meget for at tage billeder af det! Undtagen med blitz, og det bliver ikke ret godt... Må have fjernet lidt alger, og så poste nogle flere billeder af ungerne.

Janne

Janne — 22. december 2004, 20:44

Og så fik jeg gjort en smule rent, så jeg kunne komme til at tage billeder! Her er først et af hele akvariet, som det ser ud nu.

Janne — 22. december 2004, 20:47

Prøver lige igen med billedet!

Janne — 22. december 2004, 20:48

Nå, det går rigtig godt! Af en eller anden grund kan den ikke lide mine billeder i dag... Gør ellers nøjagtig som jeg plejer! Suuk... Prøver igen senere...
Janne

Janne — 23. december 2004, 00:36

Ok, nu må det kunne lade sig gøre!

Janne — 23. december 2004, 00:38

Neeej! Ok, det må I undskylde, jer der tror der er nyt her... Jeg har åbenbart en dårlig billed-dag.



Janne — 23. december 2004, 00:41

Det lykkedes! Godt nok ikke det billede, jeg havde tænkt mig, men et billede... Så I får lige et til. Det viser begge hunnerne, den med unger truer den anden, der har taget "skræk-farver" på. Undskyld den dårlige billedkvalitet; akvariet er ret mørkt, så det er svært at få pæne billeder derfra.
Janne

Janne — 23. december 2004, 00:44

Prøver sidste gang for i dag!
To hunner... Virk!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.