Hjælp til Gurami æg

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

monna — 19. november 2007, 14:01

For ca. 2 mdr siden startede vi vores 250 L selskabsakvarie op igen. Her kom vi bla. 2 par dværgguramier i samt andet godt blandet. Det ene par guramier har nu besluttet sig til at bygge skumrede. Det startede han så på lørdag morgen og midt på eftermiddagen belv han utålmodig og med en halv rede der bare lignede ingenting begyndte de at "gyde" (hvis det da hedder sådan). Æggene blev godt spredt i små klumper og i de næste par timer gyede de nok 10-12 gange alt imens mine honning guramier smovsede løst af alle æggene. Da jeg så at han begyndte at jage hunne væk når hun kom over til ham gik jeg ud fra at showet var ved at være slut. Jeg besluttede at prøve at redde nogle af æggene ved at få presset en lille fødekasse under flydeplanterne hvor reden var mest intakt. Dette resulterede jo i en endnu større æg fest hvor nu også guppyer deltog i ædegildet.
Jeg har i dag forsigtigt prøvet at fjerne en af flydeplanterne i fødekassen og helt utroligt kom der en masse mikro mini haletudser til syne. Jeg trø ikke pille mere ved det og lige nu er der altså en masse flydeplanter i fødekassen. Kan ikke se hvor mange unger der er klækket, men hvis jeg er heldig er der vel en ca. 20 stk
Spørgsmål nr. 1 : skal jeg pille flydeplanterne i fødekassen op? (de fleste af boblerne er væk, og jeg er bange for at de sidste forsvinder hvis jeg piller)

Nu har han så besluttet at de åbenbart ikke var færdig med at gyde for nu er han begyndt at bygge en ny skumrede. Hvordan pokker får jeg sikret reden denne gang da det jo er et selskabsakvarie de går i og jeg vil med liv og sjæl gerne have yngel ud af disse pragtfulde fisk. Metoden med en fødekasse var jo ikke uden omkostninger.
Spørgsmål nr 2: Hvornår bør jeg skride ind og gøre noget?

Har smidt lidt salat i et glas med vand der står lunt og godt så jeg har noget foder til de små når de er klar til at få noget at spise.

Så mange input og råd som muligt modtages gerne da jeg ikke selv har erfaringer med denne fisk.

Hilsen Mona

helene — 19. november 2007, 14:47

jeg ville skaffe mig et mindre akvarie, måske 45 liter, fylde det med vand fra det store akvarie, ikke helt op til overfladen, smide nogle flydeplanter mm derover, ingen cirkulation eller luftpumpe ... og så putte de to guramier derned. Når hele 'showet' så er overstået kan du flytte først hunnen, og lidt senere hannen tilbage i det store akvarie. I det store akvarie vil det blive umuligt at redde hverken rede eller unger, .. ligeså snart ungerne er klækket begynder de jo først at fise rundt for sig selv hvilket lyder som den helt sikre død under alle omstændigheder 🙁
Yngleakvarie må være løsningen 🙂
Du kunne også få fat i et mindre, et 20 liters eller 12 og så flytte den der fødekasse derover og hælde de små ud i det akvarie, .. så havde de måske en chance.
Du kan evt. købe liquid-fry som foder, det er også ok, men tager også et par dage inden der er infusorier nok. Du skal blot passe meget på med at fodre for tidligt eller for meget da vandet kan blive hurtigt forurenet.
Men ellers held og lykke med det

monna — 20. november 2007, 07:26

Hej Helen,

Tak for svar. Kan godt se at det nok bliver nødvendigt med et lille ekstra akvarie. Han byggede rede nr 2 i går eftermiddag og i går aftes var den fuld af æg. Reden var rigtig fin og han så ud til at have styr på det hele. Alle andre beboere i akvariet var jaget ned i det ene hjørne. Havde overvejet at flytte rede over i en anden føde kasse men besluttede at lade ham passe æggene i nat. Øv Øv alt var splittet ad her til morgen og han er ikke i leg mere og hunnen er tømt for rogn.
Nå men har stadig et lille kuld fra rede 1 og håber at de bliver i fødekassen selvom det nok er lidt optimistisk.

Men mange tak for hjælpen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.