En spandfuld spørgsmål fra en 500% nybegynder.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Thulefanden — 20. februar 2008, 18:23

Har skimtet forumet igennem i et par dage, og syntes at der er min tur til at stille en masse spørgsmål

Det hele startede i weekenden da jeg fik foræret 2 stk. akvarier.
1 stk. ca. 40L med en eller anden form for Gubbier.
1 stk. ca. 90L med to Cichlider og tre små maller.
Hvis ikke jeg tog dem, skulle de bare smides ud, så jeg sagde tak, og tog imod dem med fisk og det hele.
Det første problem var at de jo efter fragten skulle fyldes med vand (skal lige sige at de ikke har været gjort rene i over to år. Bunden var helt sort og man kunne kun se sten. Efter rengøring og kogning har jeg også fundet sand) Men i det jeg bor på en amerikansk base i nord Grønland er drikkevandet tilsat lidt klor. Men fiskene kunne jo ikke gå rundt i en spand i flere dage…
Så efter opfyldning af akvarierne lod jeg dem dampe af i seks timer, og puttede så fiskene tilbage.
Gubbierne trives vist nok godt…så vidt mit utrænede øje kan se
Men i det store akvarium med de to Cichlider foregår der noget jeg ikke helt er tryg ved.
Jeg har desværre kun en bundplante (der fulgte ikke andre med) og Cichliderne svømmer ind i den og flytter rundt på den hele tiden..Roden kan ikke stå fast under den behandling, og planten er ved at gå i tusinde stykker.. Er det normalt? en anden ting er, at jeg har lavet flere små huler til dem, men nu er de begyndt at ”suge” små sten ind i munden og så spytte dem ud længere væk. Det er som om, de laver en fordybning på et bestemt sted?
Mallerne som jeg heller ikke kender navnet på er vel 8-9 cm lange. Den ene er utrolig aggressiv overfor de andre maller.. jagter dem helt vildt….
Jeg så ikke nogle af ovennævnte adfærd hos nogle af fiskene da jeg så dem hos den forrige ejer! Kan det være fordi det hele er 200 % renere end før eller fordi det hele er ved at køre af banen for mig
Siden opstarten har jeg hver aften stillet vand til afdampning og så skiftet ca. 20 % af vandet i akvarierne 24 timer senere.
Begge akvarier ligger på ca. 28 graders varme, begge har pumpe, filter og varmelegeme.
Foder kan man kun købe en slags af: TetraMin Tropical Flakes Kender i det?
Det var de svære spørgsmål.. nu kommer de lette:

Siden jeg tog imod akvarierne er jeg blevet tilbudt at købe akvarier af en anden mand som skal rejse hjem til Danmark. Han har et 300L og et 600L som han vil sælge mig for 1200,- pr. stk.
Dette er inkl. Alt i udstyr og diverse Cichlider og planter. Er det dyrt?
Og til sidst.. Hvor længe kan akvarieplanter klare sig uden vand? Tænker på at få en kollega til at tage nogle med tilbage, når han kommer tilbage fra ferie.

Det var vist nok i grove træk det hele.. kan dog ikke udelukke at der kommer flere spørgsmål fra min side

Thulefanden — 20. februar 2008, 18:34

Ps.

Hold da helt op hvor bliver man bidt af denne hobby 🙂
Overvejer at smide sofaen væk for at gøre plads til flere akvarier 😀

Jecha — 20. februar 2008, 18:59

( Er selv nybeynder, så jeg tager de nemme 😉 )

Jeg vil sige at det er nogle utrolige billige akvarier! For mit 250L har jeg brugt omkring 2500,- på det. Købte selve akvariet brugt sammen med sand, grus og 2 fisk (de flyvende ræve) og en SKILDPADDE ;P. Alt andet købte jeg nyt.
Før jeg købte mit akvarie kiggede jeg meget efter et brugt akvarie på DBA, guloggratis og QXL. Jeg må sige, at jeg fandt aldrig et 600L eller et 300L SÅ billigt 😛

Det med cichliderne og planterne: Det er ganske normalt. Have en Cichlide på kortvarigt ophold i mit akvarie, den nåede af forpurre ½ af mine planter 🙁 Men jeg tror det er pga. stessen ved at blive flyttet.

nemato — 20. februar 2008, 19:02

det med de akvarier lyder utroligt billigt men du skal også lige holde øje med standen af det - ridser udstyr osv !

Willesen — 20. februar 2008, 19:16

Hej det var meget du fik skrevet der...
Som de andre siger lyder akvarierne billige...
Dine Cichlider lyder som mig måske som Kribensis, men er langt fra 100 % sikker.
Har du muglighed for at tage et billede?

hylde29 — 20. februar 2008, 19:19

Det er helt normalt at dine chiclider graver i sandet. De prøver at grave huler og nogen af dem søger føde ved at rode rundt i bundlaget. Så der er ikke noget at være nervøs for der 😎

De 2 akvarie du har fået tilbudt lyder som et rigtigt godt tilbud. 🙂

Med hensyn til at få planter med vil jeg mene at det godt kan lade sig gøre hvis du får din kollega til at bede forretningen om at pakke dem ind i noget vådt avis papir og så ned i en lukket pose, så kan de holde sig i op til 48 timer uden problemer.

Krammeholdet — 20. februar 2008, 19:26

For at starte fra en ende af.... om det er normalt at chikliderne jager rundt med planten er svært at svare på. det kommer nok helt an på hvilken ty chilklide det er... har du mulighed for at tage et billede af dem og ligge op her på siden? når de suger sten ind i munden tyder det på at det er en chiklide fra en taganika eller fra malawi(har ikke ret meget styr på) og de kommer normalt fra steder hvor der ikke er planter...
det er meget normalt for maller at jage de andre....men det er knap så slemt hvis du laver en masse huler de kan gemme sig i og komme udenfor hinandens synsfelt... men hvis den er alt for vild så sæt den sammen med dine gubbier i stedet for... tror også jeg ville sætte planten over til dem...
De mest normale maller er Ancistrus sp og de bliver gerne 8-9 cm... hvis nogle af dem har skæg er det 100% den type... maller skal gerne have en trærod at raspe på for at hjælpe dem med at fordøje den mad de får...
det lyder fint at du skifter så meget vand her i starten for at holde nitriten nede...
Tetramin er et udemærket produkt...
Synes det lyder billigt for de 2 akvarier hvis de er i orden og mekaniken er i orden
Akvarie planter kan nemt holde sig flere dage uden at være under vand.... Det man gør er at putte dem ned i en frysepose og sørger for deres blade er fugtige og derefter lukker helt for posen.... så skulle de sagtens kunne klare turen

Thulefanden — 20. februar 2008, 19:40

Jeg har et gammelt kamera. Ikke det sidste nye skrig *rødmer*
Men A og B er meget farveløse, men det er den samme fisk på alle tre billeder 😉
C har de rigtige farver men billedet er meget sløret..og så gik jeg tør for batteri 🙁





Krammeholdet — 20. februar 2008, 20:11

den kan jeg desværre ikke hjælpe med... vi må håbe der snart kommer en ekspert forbi... ellers må du spørge om det inde på chiklidesiden...

Fam.Krebs — 20. februar 2008, 20:27

Så vidt jeg kan se er dine cichlider denne art - Hemichromis bimaculatus (rød juvel cichlide):
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Hemichromis_bimaculatus
Billeder:
http://images.google.dk/images?q=Hemichromis+bimaculatus&hl=da&client=firefox-a&rls=org.mozilla:da:official&hs=2rZ&pwst=1&lr=lang_da&um=1&ie=UTF-8&sa=N&tab=wi

fnal — 20. februar 2008, 20:36

[citat]Hej det var meget du fik skrevet der...
Som de andre siger lyder akvarierne billige...
Dine Cichlider lyder som mig måske som Kribensis, men er langt fra 100 % sikker.
Har du muglighed for at tage et billede?[/citat]

Hvordan i alverden kan du udfra kommentarer om at fiskene samler grus op i munden og spytter det ud igen, at det måske kan være kribensis...???? Hvad med form, farve, adfærd osv osv. osv...?

Sidder her og er ved at bide min tunge af...har lige for nylig set et billede af netop den cichlide og læst navnet..og kan jeg nu få navnet på tungen?!?!?! Næ nej, selvfølgelig ikke!!! aaarrrrghhhhhhhhhhhhhhh!!!!!!!!!!!!

Forresten, så tjek dette link ang. forsendelse af planter..det vil du ikke fortryde!
http://www.akvarieplanter.dk/planter-med-posten-2.html

Og ja, tilbuddene på akvarierne er helt ok...men bese dem med vand i, så du er sikker på de holder tætte...men der er vel også vand i når han har fisk i endnu...

MVh NAnna

fnal — 20. februar 2008, 20:54

#11-
Lige netop "Rød juvel cichlide"!!!😉😛

Mvh Nanna

Thulefanden — 20. februar 2008, 21:34

Mange tak for alle de hurtige svar 🙂
Men med svar kommer der endnu et spørgsmål : Sådan nogle juvel cichlider hvilken temp. skal de have i akvariet ? Og er ovennævnte adfær normal hos dem ? *skeptisk*

Thulefanden — 20. februar 2008, 21:43

Hej Nanna

Det link er godt.... Min kollega får besked på at fragte dem på den måde 🙂
Men med post dur ikke i mit tilfælde. Nogle gange er posten flere måneder om at nå frem 🙁


Mvh Palle (ikke alene i verden nu...har fået fisk :-)

læsehesten — 20. februar 2008, 21:49

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Hemichromis_bimaculatus

Her har du arts beskrivelsen til dem.


Hilsen
Frank/læsehesten

Thulefanden — 20. februar 2008, 22:03

Det lyder som den.... tak 🙂

læsehesten — 20. februar 2008, 22:08

Det var så ligt.


Hilsen
Frank/læsehesten

Jacob R.R — 22. februar 2008, 00:02

godt nok er jeg nybegynder, men 28 grader lyder af meget. mit står på 24 og det er nok for mine fisk.

Jacob R.R — 22. februar 2008, 00:06

tja ved i hvert tilfælde at det ikke skal over 29 grader. det har jeg selv lavet en tråd om hvor det blev besvaret

Thulefanden — 22. februar 2008, 01:50

Okay.. Jeg prøver at sænke temp. Tak 🙂

Og så lige lidt flere spørgsmål
Nu har jeg kigge på de der akvarier, jeg er blevet tilbudt. Jeg har bestemt mig for det på 325L. Det er et mærke der hedder Akvastabil. Syntes det på 600L måske lige var at gabe over for meget som nybegynder ! Der medfølger alt…også en del ting som jeg ikke aner hvad er, og hvad det skal bruges til *skeptisk* Håber at få det flyttet rundt på søndag.
Nu er det bare lige det, at der med i købet følger 6 Juvel Cichlider, samme art som jeg i forvejen har.. Men kan jeg sætte dem alle sammen i samme akvarium, uden de slår hinanden ihjel ? Mine egne Cichlider, er en del større end dem jeg får.
Et andet spørgsmål er vandet. Jeg har mulighed for at gemme det meste af vandet fra det nye akvarium, men kan mine egne fisk tåle det *skeptisk*
I det min plads er meget begrænset, er jeg nød til hurtigt at få alle fisk samlet i det store akvarium 🙁

HAM — 22. februar 2008, 05:08

Du skal nok kigge dig om efter noget SAND til dine cichlider, små sten er IKKE det bedste.. Jeg ville sige ja tak til begge hans akv. Det er MEGET okay priser:P Det kan næsten ALDRIG blive forstort:) Et stort akv. er også nemmere at holde nogle gode vandværdiger i når det køre. Alt efter hvad du har af fisk er 25-27g vel fint. Pøj pøj med det hele..😛

Thulefanden — 22. februar 2008, 10:10

Hmm.. Det er ikke det nemmeste at opdrive her på basen 🙁
Men jeg holde øre og øjne åbne fra nu af *blink*
Skal hjem på ferie i april. Ved retur rejsen tror jeg nok, at mine kufferter bliver fyldt med div. ting til fiskene 🙂
Tak til Ham

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.