Arrig sommerfuglehan

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Troldekonen — 26. februar 2008, 17:01

I går var den hel gal i baljen. Hannen kostede rundt med alt og alle. Selv pansermallerne, som normalt altid har fred blev jagtet. Og den stakkels fru sommerfugl. Hun blev jagtet som var hun en guppyunge der skulle ædes. Hun gemte sig bag pumpen, men han fandt hende konstant.

Så i dag troede jeg egentlig at hun var død af stress. Men hun er fremme i dag og han er igen rolig. Hun har dog mistet farven. Ser grå ud. Den lyserøde mave er bleg, de skarpe sorte markeringer er gledet sammen som en stor gråstribet masse langs siden. Så hun har det stadig ikke godt.

Han jagter hende ikke, men hun flygter forståeligt nok når han nærmer sig.

Hvad søren er der sket? Han var som en gal løve i aftes. Finnerne ude som var han på krigsstien. Nogle bud på hvem/hvad der har tændt ham?

aqua-daniel — 26. februar 2008, 17:20

ku ha været parring?

har hørt at vis en fisk blir brutalt skræmt af noget kan den blive så gal at den jagter alt og alle?
der må ha vært en kæmpe høj lyd eller et dyr foran akvariet

men salføglig også kun noget jeg har hørt

Breus — 26. februar 2008, 19:19

Det sker fra tid til anden med dem. Som regel når hun ikke vil parre sig. I løbet af en dag eller to plejer de at finde tilbage til det vante fredelige mønster.

helene — 26. februar 2008, 19:48

Jeg har også oplevet det, men der var jeg nød til simpelt hen at skille han og hun ad i en periode, da det ellers nok ville have kostet hunnen livet. Og det er som skrevet rigtigt, at det handler om at hunnen ikke er parat til at lægge æg, - så har hun ingen interesse for hannen og er kun en irritation for ham ..
Måske kan det gå som breus skriver at det bliver bedre i løbet af nogle dage, men vær opmærksom på det ..

Troldekonen — 26. februar 2008, 22:12

Jeg er obs, men det ser ud til at han er helt rolig igen. Ville det mon hjælpe at give ham en hun mere?

Tak for jeres svar 🙂

stonny — 26. februar 2008, 22:24

[citat]Det sker fra tid til anden med dem. Som regel når hun ikke vil parre sig. I løbet af en dag eller to plejer de at finde tilbage til det vante fredelige mønster.[/citat]

Det er sgu ligesom mennesker 😀

#5 Det er ikke udelukket, at en ekstra hun kan skabe lidt ro. Nogle hanner og hunner har ikke kemi sammen. Nogle gange er det bedre at sætte en han sammen med et par hunner, så finder han ofte sammen med den ene.

Det er også ligesom mennesker 😀

Troldekonen — 26. februar 2008, 22:28

De har tidligere leget 4-5 gange. Men siden jul har de ikke 'svinget' så godt sammen.

helene — 26. februar 2008, 23:13

Sommerfuglecichlider er så vidt jeg ved ret trofaste, og en ekstra hun kan risikere at blive jagtet seriøst meget. Jeg har prøvet det med at sætte en ny hun ned til en han, det gik overhovedet ikke godt.
Hvis de har leget før, så er det bare et spørgsmål om tid, men derfor kan det sagtens være at du bliver nød til at fjerne hunnen en uges tid.
Jeg gjorde det med mit gamle par at hunnen kom simpelt hen på rekreation med jævne mellemrum, når hun så kom tilbage havde han glemt at være fjendtlig og syntes hun var vældig sød igen..

Troldekonen — 27. februar 2008, 22:09

Jeg har ikke mulighed for at sende hende på ferie. Men i weekenden når jeg har fri vil jeg ordne baljen og lave lidt om. Så kan det være at de glemmer deres stridigheder.

I dag har de været rimelige venner. Hun gemmer sig ikke. Han jager hender 5 cm i langsomt tempo. Og lader hende så være. Hun er stadig bleg, men bedre end i går.

Så en ny dame er sat på standby. Prøver med 'nye' omgivelser i weekenden.

Breus — 28. februar 2008, 06:54

Sørg for der er rigeligt med gemmesteder så hun kan slippe væk fra ham fra tid til anden.....

Troldekonen — 3. marts 2008, 11:32

Så er der fuldstændig ro på baljen og har været det hele weekenden. De svømmer igen sammen og hunnen er smuk i farverne igen. Jeg er ikke kommet det nærmere hvad som har gjort deres uvenskab, men det er heller ikke så vigtigt, bare det at de nu igen trives sammen.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.