Sten i akvarie...

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Meute — 28. april 2008, 18:35

Hejsa...

Jeg har købt et dejligt 350 L. hjørneakvarie som jeg er i gang med at gøre klar til opstart. Et lille spørgsmål i den forbindelse.
Der skal Malawi-cichlider i, og har fået fat i sandblæsersand til bundlag. Har nu været ude og kigge på forskellige sten og har hos sådan en "sten-mand" fundet nogle sten der er blevet gravet op fra bunden af havet. De er lidt ujævne og både sorte og lysegrå. Kan evt. tage et billede af dem hvis nogen er lidt nysgerrige eller gerne vil se dem for at vurdere om de kan bruges. Samtidig har jeg også fundet nogle vildt flotte marksten. Mit spørgsmål er nu, om man kan bruge disse, og om det er godt nok når man har skyllet dem og overhældt dem med kogende vand eller man skal gøre andet?
Det samme med sandet; hvordan skal jeg gøre med dette? Er det fint nok at putte det i en spand, hælde vand deri og rode lidt rundt og så hælde vandet af igen?
Vil jo gerne gøre det rigtigt og give mine fremtidige fisk de bedste betingelser... 🙂
Håber som altid på en masse erfarne svar 😉

God aften til alle...

Fam.Krebs — 28. april 2008, 18:46

Jeg har købt en neglebørste til akvariebrug - den bruger jeg til rengøring af sten mv, de bliver renset og derefter lagt i en spand, overhældt med kogende vand, renset igen og til sidst skyllet grundigt ..

HAM — 28. april 2008, 18:48

1# Det hele lyder helt rigtigt.. Det bare at komme igang.😀 Pøj pøj

KimJ — 28. april 2008, 19:00

#1
Det lyder helt fint!
Et lille råd: Prøv om du ikke kan finde nogle sten der er af nogenlunde samme type, som du kan holde dig til. Så undgår du, at akvariet kommer til at ligne en tilfældig stenbunke. I naturen ligger stenene (bortset fra steder som DK, der er præget af at ligge ligge i grænseområdet for sidste istid) jo ikke blandet i alle sorter, men er præget af en ensartethed, som stammer fra den fremherskende stentype på det pågældende sted. I Malawisøen, ser det ud til at være noget lys sandfarvet granit-lignende sten der er mest almindelig, men jeg synes at det er vigtigere med den ovennævnte ensartethed, end om det er den rigtige stentype.

Bruger #844477 — 28. april 2008, 19:33

#1

Er enig med #4 sten af samme type/farve gør det nemmere for dig at lave et flot resultat... Og personligt kan jeg bedst lidt få store sten end en masse små, som nemt kommer til at ligne en sten dynge.. men husk lige en flamingo plade i bunden og så sten i før sandet....

KasperK/Lolland — 28. april 2008, 21:25

Og personligt har jeg aldrig brugt den med at koge ting og sager, der skal i akvariet. En god skrubning med en stiv børste er rigeligt. Det er jo ikke sådan, at stenene kan være fordærvede:D eller på anden måde forurenende. Og der forudsætter jeg sæ'føli, at der er tale om en sten uden metalforkomster!

Fam.Krebs — 28. april 2008, 21:36

[citat]Og personligt har jeg aldrig brugt den med at koge ting og sager, der skal i akvariet. En god skrubning med en stiv børste er rigeligt. Det er jo ikke sådan, at stenene kan være fordærvede:D eller på anden måde forurenende. Og der forudsætter jeg sæ'føli, at der er tale om en sten uden metalforkomster![/citat]
Jeg gør det også kun fordi jeg er angst for at få noget underligt med ind i akvariet - er det helt glatte sten er jeg jo heller ikke så hys som hvis det er "hulsten"

stonny — 28. april 2008, 23:41

Jeg koger intet, der kommer ned i akvariet. I naturen tror jeg, det er sjældent, at sten, blade og grene, der falder i vandet, forinden er blevet kogt. 🙂 En grundig skrubning og efterfølgende skylning. Hvis stenen har ligget, så den har fået en grøn algebelægning, er denne ofte meget svær at skrubbe af. I de tilfælde overhælder jeg stenen med koncentreret klorin, som får lov til at virke et par minutter. Stenen skylles derefter, indtil den ikke længere lugter af klor. Stenen ser nu ud som "ny".

SogneprQsten — 29. april 2008, 01:29

hmm jeg er med blandede følser, engang kogte jeg, men mine fisk blev stadig syge.

Så lod jeg være for jeg tænkte. hvis akvariet er så sterilt, så udvilker de jo heller intet imunforsvar (Som os mennesker) og da jeg stoppede med at koge mit skidt, bare børste det under hanen (grundigt) så har jeg faktisk ikke haft sygdom siden

Meute — 29. april 2008, 08:44

1000 tak for alle Jeres svar. Jeg går i gang med neglebørsten og vand...
# 5 skriver noget med en flamingoplade. Er det bare en fra et byggemarked, sådan en centimeter tyk ca. eller? *rødmer*

Villads — 29. april 2008, 09:00

Ja - 1-2 cm er fint.
Du behøver ikke at lægge plade på hele bunden.Du kan nøjes med at lægge stykker under de steder hvor stenene hviler på glasbunden.Så undgår du at man kan se den grimme plade hvis en fisk synes at der skal graves til bunds.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.