Scalare hun uden mage lægger æg?!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Rebekka — 10. maj 2008, 22:20

Da vi købte vores akvarie fulgte der to fuldvoksne Peru Altum scalarer med. Sælger oplyste, at han mente, at de var af samme køn, da de aldrig havde ynglet og iøvrigt er de fuldstændig ens. Vi har selv anslået, at det var to hunner og i går fik vi så bekræftet, at i hvert fald den ene er en hun, for hun begyndte pludselig at lægge æg. Vi var meget overraskede, for hun har jo ingen mage. Vi har godt nok en almindelig scalare han, men de viser ingen interesse for hinanden og hun jagede ham da også væk fra æggene. Hun spiste selv æggene næsten lige så hurtigt, som hun havde lagt dem, så det var en kort førnøjelse at betragte æggene, som var ret store i forhold til æg fra almindelige scalarer. Er det sandsynligt, at den alimindelige han og Peru Altum hunnen vil danne par selvom de ikke er samme art? Og er det normalt, at en hun uden mage lægger æg?

Mange hilsner

Rebekka

Svend Erik — 10. maj 2008, 22:26

Hun må have det godt siden hun lægger æg uden mage, 2 hunner har jeg før hørt men ikke en single hun, men det forekommer åbenbart.
Skynd dig at finde en han , hvis du skal se unger på et tidspunkt

Svend Erik

Rebekka — 10. maj 2008, 23:08

Hej Svend Erik

Tak for det hurtige svar. Jeg har oprettet en købsannonce her på siden og håber så bare, at der er nogen, der har en han i overskud.

Rebekka

Christian.S — 10. maj 2008, 23:44

Scalarer og andre cichlider kan godt lægge æg uden en mage. Har selv oplevet det med sommerfugle cichlider. Jeg havde en han og en hun og da hunnen lagde æggene blev de hurtigt spist. Hannen viste dog ingen interesse. Men fisk der lægger æg skal jo af med deres æg eftersom der hele tiden bliver produseret æg.

Svend Erik — 10. maj 2008, 23:50

#4
Normalt kan fiskene optage æggene uden at gyde dem, så det må være under lidt specielle omstændigheder at det foregår.

Rebekka — 11. maj 2008, 10:34

Tak for svarene. Jeg savner dog stadig svar på, om det er sandsynligt, at Peru Altum hunnen kunne danne par og yngle med den almindelige han vi har. Er der nogen, der har erfaringer med pardannelse på tværs af arter?

Svend Erik — 11. maj 2008, 12:06

#6
Hvis eller når det kun er varianter af den samme fisk, så burde det let kunne ske. Hvis det er 2 arter så er det mere tvivlsomt. (men ikke umuligt)
Jeg ved ikke om Peru altum er en variant eller en selvstændig art.

Mvh Svend E.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.