Akvarie med danske fisk

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Mads D — 3. juni 2008, 12:05

Som knægt havde jeg et ferskvandsakvarie med diverse tropefisk. Nu der gået en 15 års tid, og så har drømmen om et akvarie meldt sig igen.

Jeg er ivrig dykker, og er dybt fascineret af livet i havene omkring Danmark. Jeg har en måske meget naiv ide om at det kunne være muligt blot at købe et brugt akavie, en pumpe og et lysarmatur og så hente vand og dyr ved stranden. Jeg er mindst 2 gange om måneden på dykkertur, så der kan jeg tage vand med hjem og skifte i akavariet. Kunne det være muligt at få et akavarie til at køre denne måde?

michael26 — 3. juni 2008, 12:11

dit største problem bliver at holde temp. nede på akvariet..... ellers kan du godt med en køler.

kromann — 3. juni 2008, 12:28

http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=93&t=17113

han kan

Konge — 3. juni 2008, 15:25

Det er ikke lovligt at holde vilde danske dyr i fangenskab, medmindre der gives tilladelse fra Skov og Naturstyrelsen.

thyme — 3. juni 2008, 17:48

Hvis det er dyr man må spise må man også holde dem i fangeskab.
rejer, krabber, tanglopper etc må man gerne fange og spise. Fisk som ørred med mindste mål kan man købe ved diverse dambrug hvis man ikke kan have en fisk på 40cm.

Men som tidligere nævnt er det tit et problem at holde køligt nok, og kan være rigtig dyrt at køle.

Erik N — 3. juni 2008, 19:41

Lydder som et spændene projekt.

Der er skam også rigtig mange flotte dyr og anemoner i de danske vande.
Jeg har selv spekuleret på at lave et koldvands akvarie. men er for nærrig til at ha køler kørende konstant.
Men man kunne jo spekulere i at lave noget jordkøling.

thyme — 3. juni 2008, 21:19

Erik du har da vist også rigeligt i det kæmpe akvarie du har i stuenB)

Erik N — 4. juni 2008, 09:14

Hehe, ja men det ville da være billigere at sælge alt indhold og smutte til stranden og selv fange lidt :-) det skal lige siges at jeg faktisk har liv fra fjorden i min sump, bare på forsøgsbasis har jeg nu 2 anemoner, 1 søpindsvin og et par hav edderkopper. og sidst jeg kiggede var der stadig liv i det

Mads D — 4. juni 2008, 11:25

Men tror I det er sindsygt naivt at satse på at kunne få det til at køre? Det eneste jeg rigtig husker fra dengang jeg eksperimenterede med ferskvandsakvarier som knægt er at jo større akvarie, jo nemmere at få i balance.

Hvad skal man som minimum have? Jeg forstiller mig:
Vandpumpe
Lysarmatur
Kølelegeme

thyme — 4. juni 2008, 12:05

Jeg tror den eneste forskel er stor køler, evt mindre lys. Du skal stadig have skummer osv

Jeg tror sagtens man kan få det til at køre, men de store makroalger man ser i danske farvande skulle være meget svære at få til at trives, men ok man kan jo bare hente nyt.

Det største problem er nok bare at temp maksimalt må nå 20 grader.

nielsk — 7. juni 2008, 22:23

Køb et hus med kælder - så er du ovre det problem. Her i hedebølgen holder vores kælder 18 grader ved loft og 15 ved gulv.

Har sumpen til mit rev i kælder og har aldrig varmeproblemer selvom der er 28 grader i stuen når vi ikke er hjemme...

maciej.P — 9. juni 2008, 20:01

går selv lidt med den tanke om at holde sandkutlinger,havkarusser og hesterejer. prøver det så snart jeg får mit kælder rum tømt så der kan komme et 350L derned (:


tænkte også lidt på at prøve at fange nogen af de små hestemakreller der kommer i september måned og smide dem i baljen, eller måske lidt hornfiskeyngel som er overalt på vores kyster nu??


eller måske en lille multe???



der er mange muligheder, syns også at hornulken kunne være spændende

mcnats — 10. juni 2008, 12:55

Jeg underviste engang som instruktor i plantebiologi hvor forlæseren havde været ude og samle alger til de studerende. I bunken af alger var en lille goby, der findes over alt ves stranden, og for at redde den fra køkkenvasken eller skraldespanden, tog jeg den med hjem. Den levede 3 måneder i et ca. 300 ml beholder, med noget brakvand beregnet ti artemia og med lys fra vinduet, og døede først efter vi tog en uge på ferie. Så gobyer der jo også lever i meget varmt kystvand, er i hvert fald pænt hårdføre. Og faktisk voksende der også en smule søsalet i beholderen.

leifkrarup — 10. juni 2008, 13:09

[citat]Køb et hus med kælder - så er du ovre det problem. Her i hedebølgen holder vores kælder 18 grader ved loft og 15 ved gulv.

Har sumpen til mit rev i kælder og har aldrig varmeproblemer selvom der er 28 grader i stuen når vi ikke er hjemme...[/citat]

Havde selv tænkt på det samme men opgav det ....jeg fandt ud af at godt nok sparede jeg køleren, men til gengæld skulle jeg varme vandet op for en formue i vinterhalvåret. Der udover skulle jeg bruge en meget kraftigere returpumpe pga. den store løftehøjde..med stort ekstra elforbrug hele døgnet og hele året. En køler kører trods alt kun i den varmeste periode og kun en gang imellem.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.