Min kampfisk "flyder"

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

ole o — 10. juni 2008, 01:24

Min kampfisk har siden hen på aftenen, ligget og flydt i overfladen i det ene hjørne, den ligger lidt skævt med buen oppe imod, jeg tænker det er noget med svømmeblæren??

Det eneste jeg har gjort den sidste uges tid har været vandskift, og skift af varmelegeme..
Temperaturen ligger på 28 C og vandværdierne ligger fint..

Jeg har haft prøvet at puffe lidt til ham, og han kan da godt svømme lidt ned, men stiger ligeså hurtigt op igen som var han en korkprop.
Jeg smed en flage foder ned til ham, og den ville han gerne svømme hen og æde..

Nogen der har en ide om hvad han fejler, eller har han bare dårlig mave og dermed bare lidt prutter der skal igennem systemet 😛 ?

Mvh
Ole O

Lois — 10. juni 2008, 07:47

Han har forspist sig, og er formentlig normalt-svømmende igen idag.

ole o — 10. juni 2008, 08:16

Nu er lyset ikke tændt endnu, men han hænger stadig oppe i hjørnet.
Jeg kan se at gællerne stadigt bevæger sig, så i live er han da. Men forstår ikke helt han kan have forspist sig - han havde nemlig ikke fået noget at spise et lille døgn op til..

Jeg håber da selvfølgelig han får det bedre i løbet af dagen, men han ser nu ikke synderligt "kamp"-dygtig ud..

rozzzna — 10. juni 2008, 13:23

#3 lad være med at fodre ham de næste 3 dage.. giv ham kun en halv rå ært som du maser mellem fingerene.. og se om han vil spise det.. det har en afførende effekt på fisk, så hvis det er forstoppelse så burde det hjælpe. 😉

ole o — 12. juni 2008, 22:36

Efter han blev håndfodret (ellers nåede han ikke at fange stykkerne før de var kommet for langt ned til han kunne nå dem) med lidt most ært , gik der et døgns tid uden resultat, dvs. han havde "flydt ovenpå" i ca. 2 døgn, og så her til morgen svømmede han frisk rundt igen 😀 Det var et glædeligt syn, tusind tak for det gode råd - om det var det der gjorde forskellen eller ej 🙂

Nu er han dog så tromletyk, da han jo selvfølgelig har været rundt og guffe alle de stykker ært der lå på bunden, fra inden jeg begyndte at håndfodre 🙂

Mvh og tak
Caspar

rozzzna — 12. juni 2008, 22:46

hehe.. så vent med at fodre ham.. ingen foder til ham imorgen.. først dagen efter 😉 så han kan no at komme af med ærten.. ellers foræder han sig bare igen

ole o — 12. juni 2008, 23:36

Jeg tror også jeg venter 2, han er kuglerund 🙂 Men eftersom han svømmer mere rundt end inden hans flydetur går jeg ud fra han har det godt 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.