Helt på den.........
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
2nik — 2. juli 2008, 08:45
Jeg er helt på den. Jeg har måttet overtage et mindre akvarium på grund af et dødsfald. Jeg vil naturligvis gerne gøre, hvad jeg kan for at gøre det hele rigtigt, men jeg aner intet om akvariefisk.
Der er tale om et lille akvarium på 0,3 x 0,3 x 0,6 m og der er 4 fisk deri. Jeg ved heller ikke rigtigt, hvad det er for nogen. Mit største problem lige nu er temperaturen.
Min afdøde nieces dreng (på 8 år) har fortalt mig, at temperaturen skal være 28 grader, men jeg kan ikke aflæse temperaturen. Der sidder sådan en strimmel, der skulle blive blå på den rigtige temperatur. Det kan jeg ikke se. Der sidder også et varmelegeme, hvor man sådan kan skrue opå en sekskantet plasticskrue. Jeg kan også se et + og et - på denne, men tør ikke rigtigt røre ved det.
Foreløbigt har jeg renset alt - også filter i pumpen. Hældt rent vand i og arrangeret de 5 planter. Lyset har jeg sat til at være tændt i 12 timer fra 10 - 22, da jeg har læst, at det efterligner en dagsrytme, og at planter har brug for 12 timers lys.
Fiskene? Ja - jeg ved squ ikke. Der er en lidt større fisk. Jeg tror, det er en slørhale. Den er brunlig. Så er der 2 lidt mindre- De ligger gerne i hjørnerne eller på bunden. Har ligesom et skæg. Jeg tror det er sugemaller. Endelige er der en meget lille fisk. den er rød på bugen, grålig foroven, og så har den en stærk næsten lysende blå stribe på midten.
Er der nogen her, der kan hjælpe mig til at gøre tingene rigtigt fra starten. Mit største problem lige nu er som sagt temperaturen, for jeg synes, at 28 grader er meget varmt., men tør som sagt ikke skrue på varmelegemet.
Hvor skal jeg starte med alt dette? Jeg er godt klar over, at jeg sikkert kan finde noget ved timers søgning på nettet, og jeg er helt sikkert villig til at lære, så al hjælp lige her er nu vil være meget værdsat.
Med venlig hilsen
Nikolaj
Villads — 2. juli 2008, 08:55
Hvis det er en slørhale du har som er en type guldfisk og det er alm. Ancistrusmalle,søg på dette navn i google,så er temperaturen i overkanten.
Hvis akvariet står i en stue med de pænt høje temp. vi alle har for tiden,så sluk for varmen og se hvor du lander henne.
Når du tænder igen vil vandet nok være ca. 22 grader og du kan nu skrue ned på varmelegemet.Du kan se en lampe der lyser.
Skru ned til den slukker og lidt til derefter op igen til den tænder,så står den på den temp. du har i det øjeblik og du kan skrue op til det passer dine fisk.
Hvis det er en guldfiske typr du har passer den slet ikke særlig godt til et stueavkvarium,da den forestrækker køligere vand.
Mallen,hvis det er Ancistrus,vil ha' det fint i stuetemp,så måske behøver du slet ikke varme på.
Den sidste fisk kan jeg ikke regne ud.
Villads — 2. juli 2008, 08:59
Villads — 2. juli 2008, 09:05
2nik — 2. juli 2008, 09:15
Jeg må søge lidt på de der fisk. Hvis jeg forstår dig ret, skal jeg købe et nyt termometer, for den der strimmel har jeg ikke tillid til. Så skal jeg slukke for varmelegemet og se, hvor temperaturen lander.
Jeg kan nu ikke se nogen lampe på varmelegemet. Vil den også lyse, hvis jeg tager det op?
Jeg vil forsøge at tage nogle billeder af fiskene.
Her er den største og den mindste
og her er de 2, jeg tror er sugemaller
P.S. Måske er der nogen her, der bor i nærheden af Blokhus og for gode ord (og betaling) vil se lidt på mit akvarium?
Villads — 2. juli 2008, 09:24
Du må ikke tage varmelegemet op med strøm på,så brænder det sammen.
Lampen lyser kun når varmelegemet er i drift.
Termostaten sørger for at slukke når den når den temp. den er indstillet til og så slukker lampen.
Prøv at slukke det og tag det op i en spand køligt vand og tænd igen.Når termostaten har fået vandets temp.vil det sikkert tænde lampen og så kan prøve at lege lidt med det til du har styr på det.
Det er ikke en god fiskesammensætning du har arvet.
Neonfisken vil gerne ha' varme omkring de 28 og slørhalen kan bedre li' det noget lavere.
Jeg har selv maller ved både høje og lave temp. og det går fint.
Jeg ville se om jeg kunne bytte slørhalen til noget andet ved en dyrehandler,men læs nu lidt om tingene før du går igang med det.
Det kommer sikkert også flere råd her i tråden,og så må du se hvilke du vil følge.
Lois — 2. juli 2008, 09:31
Det er da en noget trist historie du kommer med der 🙁
Angående dit akvarie....
Den mørke fisk er en Slørhale, Koldvandsfisk -ikke egnet til akvariet. Akvariet er for lillet og varmt til fisken.
Så har du en Rød neon, dette er en stimefisk - det vil sige du skal minimum ha 7-8 stk. for at de tives.
Til slut har du to Pansermaller, svært at se på billedet, men vil mene det er Kobber pansermallen:
http://images.google.de/images?hl=da&resnum=0&q=kobberpansermalle&um=1&ie=UTF-8&sa=N&tab=wi
Fisken holdes i mindre grupper, altså er to stk. her også for lidt.
Tilmed ser det ud til det er granit bundlag du har i akvariet, ikke egnet til Pansermaller, det ødelægger deres små skægtråde.
Rimmen — 2. juli 2008, 09:33
Rød Neon: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Paracheirodon_axelrodi
Lampen på varmelegmet vil lyse når den opvarmer... Så det kommer an på temperaturen omkring den.
Slørhalen kræver meget mere plads end det du har der... Så den bør du nok finde et nyt hjem til 😉
Sikke en verden at blive kastet ud i, jeg håber du snart får glæde af det 🙂
Rimmen — 2. juli 2008, 09:34
Lois — 2. juli 2008, 09:37
...Hvad er det for noget VRØVL!!!???? Se lige at få rettet det indlæg. Ingen grund til at forvirre manden mere end nødvendigt.
Lois — 2. juli 2008, 09:43
Dvs. egentlig er du nød til at gøre noget ved din fiskebestand, men dit akvarie har nu brug for et par uges ro for igen at komme i ballance. Du kan tage fisk ud, men jeg ville i dit sted vente med at sætte nye i.
Vil du beholde Pansermalleren, vil du gøre den en tjeneste ved at skifte bundlaget til noget rundkornet grus eller sand.
Dine planter skal du ha ud af potterne og den "uld" skal fjernes, så kan du plante planterne direkte i bundlaget.
Rimmen — 2. juli 2008, 09:46
...Hvad er det for noget VRØVL!!!???? Se lige at få rettet det indlæg. Ingen grund til at forvirre manden mere end nødvendigt.[/citat]
Hov for pokker! Forkert copy paste - Der var jeg lidt for hurtig i vendingen, det beklager jeg! Det er nu rettet. 😉
2nik — 2. juli 2008, 09:52
Nå - det klarer vi, men nu har jeg altså også akvariefisk. det lyder lidt svært, men sådan er alt vel i begyndelsen. Jeg har prøvet at tage nogel bedre billeder af de der maller?
Det her er jo noget kludder så. Jeg har det sådan med dyr, at de skal faneme ha' det godt, når jeg har med det at gøre. Så det her skal altså gøres ordenligt. Man kan vel ikke gå til dyrehandleren med "brugte fisk". kan der ikke være noget med sygdom og sådan. Og jeg har fået læst mig frem til, at det var en dårlig ide, at skifte vandet på grund af bakteriekulturen.
Uha - hvad gør jeg nu? Hvordan kommer jeg af med de "forkerte" fisk, og hvilke egner sig så bedst - ville ikke have noget imod blot at ha' en stime neonfisk eller er der noget, der er lettere?
...., og ikke at forglemme - er der nogen akvariefolk i nærheden af Blokhus - ja Aalborg duer også og Hjørring/brønderslev?
Wiking — 2. juli 2008, 10:01
Men, prøv engang at finde din lokale fiske pusher, de plejer godt at ville tage "gamle" fisk i bytte.
Men tag lige ned først og snak med ham, og spørg om det er i orden du kommer med fiskene.
Fisken flyttes ved at tage dem i en lille pose, med ca. 50/50 vand og luft.
Pak dem så ind i noget avis papir da det holder på varmen + holder det mørkt = mindre stressede fisk.
Du kan sende mig en privat besked, hvis der er yderligere, ellers skriv i tråden, så er jeg sikker på andre også hjælper til. :-)
Lois — 2. juli 2008, 10:17
Rimmen — 2. juli 2008, 10:21
Hehe, ja mon ikke... 😀
Den slags fejl sker når tingene går lidt for hurtigt (Jeg havde virkelig ikke set at det var den forkerte jeg havde fået sat ind, hehe). Tak fordi du gjorde mig opmærksom på det.
2nik — 2. juli 2008, 10:26
Tak - øhhhhhhh hvor er så lige den lokale fiskepusher her i området? Tidligere Calles i City Syd?
Kan du være interesseret i nogle af de her fisk? Jeg har iøvrigt sådan en flamingo termokasse, som jeg ved fiskene tidligere er blevet transporteret i.
Lige her og nu bør jeg vel købe et rigtigt termometer? Sp vil jeg tage varmelegemet ud, for jeg har læst gruopvækkende historier om kogte fisk.
Pennut — 2. juli 2008, 11:02
Jeg undgår selv plantorama pga. dårlige oplevelser der.
Angående varmelegme, så har jeg ingen i mine små tanke (128 liter og ned efter) om sommeren, og jeg sætter kun et i hvis temperaturen skulle falde meget i vinterperioden.
Hvis jeg var dig ville jeg spørge forretningen om de vil tage imod en slørhale. Indkøre dit akvarium med de fisk du har.
MarleneP — 2. juli 2008, 11:32
Jeg synes, du skulle prøve at inddrage børnene så meget som muligt i, hvad du gør ved akvariet. Det er trods alt deres "kæledyr" og de har så rigeligt at sørge over med tabet af deres mor. Måske har hun ikke været den store fiske-ekspert, men der er da ingen grund til at træde i det... Har i nogen venner / familie med en havedam, så kunne slørhalen komme på sommerferie dér. Tag børnene med på biblioteket, lån en akvariebog, og kig i den sammen / læs højt. Børn er som regel ret fornuftige, når det angår dyrevelfærd - hvis man lader dem få lidt viden om tingene. Fiskene har overlevet ind til videre, det gør børnene også, men du kan gøre noget for at hjælpe dem psykisk, og det er vigtigere end fiskene.
Mvh. Marlene
2nik — 2. juli 2008, 11:38
Tak for det! Jeg kan forsikre dig om, at der bliver taget vare på børnene. De har været og er fuldt inddraget i dette. Problemet er Statsforvaltningen, der mener, at en biologisk far, der ikke har været i nævneværdig kontakt med dem i 5 år, skal have forældremyndigheden. De er på ferie hos ham i denne uge - og det er problemet. Jeg har skal talt med dem om akvariet, og da de har 100% tillid til mig, har de sagt, at de ved, jeg gør det, der bedst for fiskene. Alt det her er imidlertid en helt anden historie.
Wiking — 2. juli 2008, 11:43
Telefon nummer til styr på dyr:
9732 0320
Giv dem et kald, de er meget venlige der ude.
Mvh.
Jens
Rimmen — 2. juli 2008, 11:52
2nik — 2. juli 2008, 11:56
Ja - det er næsten ubærligt, men vi kæmper selvfølgelig for børnene, som ret beset er det eneste, der betyder noget i denne sammenhæng.
Men kunne fiskene overleve eller blive erstattet med nogle andre, så gjorde det jo ikke noget 😎
Rimmen — 2. juli 2008, 12:02
Og selvfølgelig kunne det da være dejligt hvis akvariet kommer godt op at køre.
MarleneP — 2. juli 2008, 12:11
Ang. akvariet: Hvis du har skiftet al vandet (og dermed bakteriekulturen) er det vigtigt, at du sørger for at blive ved med at skifte ca. 10-25% af vandet hver eller hveranden dag, indtil dit filter er kørt ind. Ellers kommer der for meget nitrit, og fiskene kan dø. Hvis du alligevel har pengepungen fremme, så overvej at købe bactozym, det er nogle små kapsler med en tørret bakteriekultur. Man lægger dem i filteret, og så opformerer de sig i løbet af et par dage, hvor det ellers tager et par uger at få en bakteriekultur igang. Mht. temperatur, så skriver de fleste bøger 24-28 grader for de fleste fisk, eks. neon. Jeg vælger så at lægge temperaturen i underkanten, altså 23-24 grader. Det går fint, og man sparer el. På en varm sommerdag som denne kan du sagtens hive varmelegemet op, og prøve dig frem med det i en spand koldt vand med et hvilket som helst termometer, du har i huset. Start med at skrue det næsten helt ned, vent en times tid, og se, hvad temperaturen bliver af det. Skru så gradvist op, til du når den temperatur du ønsker...
Mvh. Marlene
2nik — 2. juli 2008, 12:20
OK! Så er vi vist på sporet igen.
Nu prøver jeg lige at opsummere:
1. Der går altså 1 brun slørhale, 2 pansermaller og en neonfisk i akvariet.
2. Varmelegemet er taget ud. Sat i en spand og jeg køber et termometer.
3. Lys i akvariet lyser i 12 timer.
4. Jeg bruger noget flagefoder, der hedder Best Friend Complete. 2 gange om dagen.
Med hensyn til vandet skal jeg lige tilføje, at jeg ikke skiftede det hele, men kun ca. 2/3. Akvariet er på ca. godt 50 liter.
Mon det kan gå indtil videre?
Casper — 2. juli 2008, 12:39
Men håber du har tid til alt det opstart i starten. kunne forstille mig der meget at se til hos jer for tiden. det var der hvertfald efter min morfar døde for nogle mån. siden, men held og lykke med det hele alligevel.
Lois — 2. juli 2008, 14:10
1. Rigtigt ...som du skal ha gjort noget ved / ændret på et tidspunkt.
2. Jeg er ikke helt med på om jeg har forstået det rigtig, men hva jeg kunne forstå så står der kun + & - på det varmelegme og ikke tal/grader. Rigtigt? Det kan være noget bøvl at indstille dem. Det er noget lettere med de modeller hvor tallerne/graderne står nævnt, det ville jeg i givet fald stille på 23-24 grader - oplever at de altid varmer 1-2 grader højere end de er indstillet.
3. 12 timer, mener jeg er lige i overkanten - kan gi algeproblemer senere. Hos mig er lyset tændt i max 10.
4. Flagefoder kan du fint bruge, hvis der da når noget ned til dine pansermaller. Ellers må du på udkig efter nogle mallepiller. At fodre to gange om dagen er for meget. 1x om dagen - problemløst 6 dage i ugen.
Med hensyn til vandskift, hvordan bar du dig ad med at gøre filteret rent?
Lois — 2. juli 2008, 14:15
Også kunne vi da vidst alle godt tænke os at se et billede af hele akvariet 🙂
....Iøvrigt vil jeg lige nævne at du med fordel kan lægge noget mellem akvarie og bordplade. En flamingoplade, Akvarieunderlag eller et stykke liggeunderlag fra sidste telt-tur. Det hjælper med at ta spændningerne, der kan være skyld i at du en morgen står op til en revet bund i akvariet og vand på gulvet 😐
2nik — 2. juli 2008, 14:23
Snak jeg kan forstå :-)
Ad # 28
1. Jeg får gjort noget ved fiskebestanden.
2. Det er korrekt. Kun + og - og så en 6 kantet plasticskrue, der kan drejes på.. Står nu i en spand vand sådan nogenlunde i midterstilling.
3. OK - jeg sætter lyset ned til 10 timer. Kan du foreslå tidsintervallet?
4. OK jeg nedsætter fodringen til en gang dagligt. Slørhalen tager jo pænt fra sig, men jeg kan se, at Mallerne finder noget på bunden. Den lillebitte Neonfisk har jeg også set spise. Jeg synes, at foderet er væk på de der 2 - 3 min. man taler om. Kan du sige noget om mængden? Hvis jeg nu for eksempel siger en teskefuld om dagen? Og så køber jeg selvfølgelig mallepiller.
Hvorfor skriver du 6 dage om ugen. Skal en dag være fastedag?
5. Filteret? Ja tog hele filteret ud. Skilte det af så meget jeg kunne. Der sidder sådan 2 nyreformede plastkasser i filteret med nogle sten i. De kan ikke åbnes. Skyllede og rensede. Desuden sidder der 2 svampe i sådan en spids, der går ned i vandet. Tog dem og skyllede i rent vand. Satte i igen. Samlede alt og monterede i akvariet.
Før stod pumpen sådan og hakkede lidt. Nu risler den bare eller rettere vandet gør. Eller lydløs.
2nik — 2. juli 2008, 14:32
Ja - akvariet står allerede på sådan et underlag, men tak for det også :-)
Og her er billederne af hele akvariet - uden og med lys :-)
Her står det så og risler. Synes faktisk det er hyggeligt, og min hunkat Felicia fra Syrien er meget interesseret. :-)
Lois — 2. juli 2008, 15:00
hvilken tid der skal være lys i akvariet, er noget du bestemmer.
Ja en fastedag i ugen skader ikke... gennerelt, hellere mene at fodre for lidt end for meget.
Nu bruger jeg selv kun granulet, synes jeg personligt ikke sviner så meget og dem på bunde får også noget ud af det. Men en teske lyder for mig af meget til de 4 fisk.
Hvad filteret angår, er afgørende om du skyllede det i lunken vand? Noget der minder om temp i akvariet, så er der en chance for at der er noget godt der har overlevet.
Du kan gøre digselv en tjeneste ved at sætte dit monster filter på en siderude i stedet for bagruden - så er det ikke det første man får øje på når man kigger på akvariet.... Og så synes jeg du skal finde dig en baggrund, mit forslag en sort eller blå - gir meget mere ro over akvariet. Åh ja, du kan rolig fylde akvariet helt op, så man ikke kan se vandoverfladen.
Jeg kan godt se det møbel har da bare stået og ventet på et akvarie 🙂 Ser godt ud!
Så slut med fif for i dag... nu er det "tempo teufel"! Ellers når jeg ikke toget til DK....
Gitte B.P. — 2. juli 2008, 15:07
Hilsen en glad forholdsvis nybegynder, som har fået rigtig meget hjælp her på siden.😀
2nik — 2. juli 2008, 15:19
Nu er pumpen flyttet til sidevinduet.
Uha - Uha! Varmelegemet i spanden gav en temperatur på 35 grader. Har nu skruet 3 omgange mod minus og afventer nyt resultat.
Akvariet er fyldt op, så vandkanten ikke ses.
Baggrund? Ja - den er jeg med på - blåt ville jo være flot. Nu håber jeg så bare, at den kan/skal sættes uden på akvariet, så jeg ikke skal til at tømme det hele igen.
Ups - og så skal jeg da også lige huske at få de planter ud af potterne :-)
Hold da helt op, hvor I dog er flinke til at hjælpe her :-)
2nik — 2. juli 2008, 21:25
Guldfiskene går ude hele året......................
GuppyMolly — 2. juli 2008, 21:30
Fiskene? Ja - jeg ved squ ikke. Der er en lidt større fisk. Jeg tror, det er en slørhale. Den er brunlig. Så er der 2 lidt mindre- De ligger gerne i hjørnerne eller på bunden. Har ligesom et skæg. Jeg tror det er sugemaller. Endelige er der en meget lille fisk. den er rød på bugen, grålig foroven, og så har den en stærk næsten lysende blå stribe på midten.
Er der nogen her, der kan hjælpe mig til at gøre tingene rigtigt fra starten. Mit største problem lige nu er som sagt temperaturen, for jeg synes, at 28 grader er meget varmt., men tør som sagt ikke skrue på varmelegemet.
[/citat]
28 grader er netop optimalt for akvariefisk at leve i .
Den der med den blåstribe kunne godt lyde som en rød neon .
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Paracheirodon_axelrodi
De brunlige fisk er ancistrus .
GuppyMolly — 2. juli 2008, 21:37
Mv-Ole — 2. juli 2008, 21:38
GuppyMolly — 2. juli 2008, 21:39
GuppyMolly — 2. juli 2008, 21:40
Ja - akvariet står allerede på sådan et underlag, men tak for det også :-)
Og her er billederne af hele akvariet - uden og med lys :-)
Her står det så og risler. Synes faktisk det er hyggeligt, og min hunkat Felicia fra Syrien er meget interesseret. :-)[/citat]
Det at have akvarie er nemlig helt rart . 🙂
Mv-Ole — 2. juli 2008, 21:41
GuppyMolly — 2. juli 2008, 21:41
2nik — 2. juli 2008, 21:45
28 grader skulle passe til den. Slørhalen derimod er jo - forstår jeg - en koldtvandsfisk, der skal gå ved 15 - 18 grader. mallerne skulle kunne klare sig stort set ved alle temperaturer.
Mit varmelegeme opvarmer nu (test)spanden til lige i underkanten af 25 grader. Temperaturen i akvariet (uden varmelegeme) er nu ca. 22 grader (med lys på).
Har jeg så ret i følgende:
1. Købe en 8 - 9 neonfisk og en 5 - 6 sugemaller.
2. Ud med slørhalen - hvis den kan gå i genboens udendørsbassin med 30 - 40 guldfisk.
3. Holde temperaturen på 23 - 25 grader, selv om det måske er en anelse for koldt til til neonfiskene.
pixie — 2. juli 2008, 21:48
2nik — 2. juli 2008, 21:53
Mange tak!
helene — 2. juli 2008, 22:24
2nik — 2. juli 2008, 22:33
Har jo tænkt på det, og du har selvfølgelig ret. Imidlertid er jeg forsigtig, og når alt kommer til alt har jeg det sådan med dyr, at dem skal der passes på. Elektronikken kan squ erstattes, hvis det kommer til det.
Jeg tror, at mange mennesker ville elske at ha' det som min kat Felicia fra Syrien. Jeg betaler og hun bestemmer.
Spøg til side, men ville hade at se fiskene dø, fordi, jeg bare var "ligeglad". Ansvar = omsorg! Også for umælende fisk.
helene — 2. juli 2008, 22:42
Jeg er bare lidt 'miljøskadet', - vant til at tage højde for at der kan ske et eller andet med 15 akvarier i stuen.
Krammeholdet — 3. juli 2008, 01:02
hmmm.....
de brunlige har intet med ancistrus at gøre... hvad med at kigge på billederne i #5 og #13 inden du kommer med sådan en udtalelse;)... det er pansermaller....
2nik — 3. juli 2008, 08:21
Altså vil slørhalen kunne gå i min genbos havebassin sammen med ca. 35 guldfisk?
Bettinae — 3. juli 2008, 09:07
Vil lige sige at jeres historie berører mig dybt. Håber at i alle sammen kommer godt ud på den anden side af alt det rod med forældremyndighedssag, ikke mindst børnene. Lyder dog til at i gør hvad i kan, og så må man sige at de er hjulpet godt på vej.
Hvad angår dit spørgsmål om slørhalen, så vil den hygge sig fint i genboens havebassin. Så afsted med den, det er et rigtig godt tilbud. Så kan børnene jo også smutte forbi og hilse på den i ny og næ 😉
Held og lykke med det hele.
Med venlig hilsen
Bettina
eisa — 3. juli 2008, 09:22
jeg har selv børn og akvarie, da vi startede op valgte vi ungefødende, dvs fisk som guppy, molly, og platy. mine børn syntes det er helt fantastisk de små unger og se dem vokse op, bare vær opmærksom på at det kan blive til mange..😉
min datter på 4 er med til at fodre dem, under nøje opsyn og min lille på 2 syntes det er fantastisk at drikke vandet i vores turtle tank mens hun klapper fiskene...
børn har meget ud af at ha dyr i det hele taget og de to du har nu er bestemt gamle nok til at passe det under opsyn.
held og lykke med din lille nye familie.🙂
Villads — 3. juli 2008, 10:22
Da jeg googlede efter de første billeder så jeg i en artikel at de ikke har det godt under 15 grader celcius og at de sjældent overlever i danske havedamme.
Jeg har ikke forstand på guldfisk og den slags så prøv en google eller måske en anden seriøs akvarist kan gi' et godt svar.
#28 grader er netop optimalt for akvariefisk at leve i "
Mona den der slap du ikke ret godt fra.Det er en forfejlet generalisering som ikke kan andet end skabe forvirring.
Kan du holde op med det.Jeg ved du gerne vil hjælpe,men det er ikke hver gang det går godt for dig.
nemato — 3. juli 2008, 11:27
Held og lykke
Mvh Daniel
MarleneP — 3. juli 2008, 11:30
Mvh. Marlene
MarleneP — 3. juli 2008, 11:58
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=555159&SearchString=slørhale%20vinter
Du kunne måske prøve at sende en besked til Lihn, og spørge ham, hvordan det gik for hans slørhaler?
Mvh. Marlene
Lois — 3. juli 2008, 19:08
Citat: Mona den der slap du ikke ret godt fra.Det er en forfejlet generalisering som ikke kan andet end skabe forvirring.
Kan du holde op med det.Jeg ved du gerne vil hjælpe,men det er ikke hver gang det går godt for dig.
Manden er forvirret nok i forvejen, så er det altså et meget skidt sted at smide sådan en fejlinfo, her tænker jeg også på mallen som bestemt aldrig har været en Ancistrus 🙁
#43 Hvad din slørhale angår, så ville jeg prøve at forhøre mig, som her blandt andet blir forslået, ved Lihn (en bruger her på siden). Jeg vil dog mene er søen dyb nok og kommer slørhalen ud netop nu - hvor den så har tid til at vende sig til de faldende temperature, så burde den ha gode chance for et liv som "Rigtig Guldfisk" 😉
Da dit akvarie ikke rummer mere end 54 liter, synes jeg din indkøbsliste lyder for voldsom. Hvis du har bestemt dig for at beholde den ene Røde neon (og ikke en anden evt. stimefisk, der er mindre sart) så synes jeg ikke du skal købe mere end 7 Rød neon og 3 Kobber Pansermaller.
Det er fint hvis du kan holde temp på 25 grader.
2nik — 3. juli 2008, 20:03
1000 Tak for alle gode råd - og også de mange sympatitilkendegivelser. - Fantastisk! Jeg har sikker flere spørgsmål hen ad vejen :-)
Og til Lois:
1. Jeg forhører mig ved Lihn om slørhalen.
2. Så bliver det 7 rød neon og 3 kobberpansermalle.
Altså ialt 13 fisk i akvariet. Fint! Er det så en passende bestand?
Hvis det skulle gå galt med neonfiskene, hvilken anden lille stimefisk ville du så anbefale?
Mv-Ole — 3. juli 2008, 20:13
Lois — 3. juli 2008, 20:33
Ja jeg synes ikke du skal proppe mere i end de fisk.
Hvis det skulle være en anden stimefisk, så er disse fine begynderfisk og tilmed flotte (synes jeg).
Tanichthys albonubes:
http://images.google.dk/images?gbv=2&hl=da&resnum=0&q=Tanichthys%20albonubes&um=1&ie=UTF-8&sa=N&tab=wi
Eller
Barbus titteya:
http://images.google.dk/images?gbv=2&um=1&hl=da&q=barbus+titteya
2nik — 3. juli 2008, 20:36
Lois — 3. juli 2008, 22:31
Der findes også de "foliebaggrunde" man kan købe hos dyrhandlere, men de er formentlig dyrer OG så er ulempen kommer der en dråbe vand mellen baggrund og glas, klistre denne baggrund sig til akvariet på det våde område og "lyser" på den måde stedvist mere gennem glasset end de steder hvor den stadig er tør.... hmm lidt svært at forklare, men ikke noget kønt syn.
2nik — 3. juli 2008, 22:51
Lihn — 16. juli 2008, 17:34
Nu har jeg ikke læst hele tråden, men såvidt jeg forstår så er det noget med at sætte slørhalen over i et udendørs bassin ved naboen, med almindelige guldfisk.
Dette skulle godt kunne lade sig gøre, men når de skal sættes ud, så skal det gøres ret omhyggeligt. Det vil sige at du skal langsomt venne slørhalen til temperaturen/vand parametrene i havedammen. Det gælder nemlig, som med alle andre guldfisk, at de nemt bla. kan få hvide pletter ved hurtig flyttelse mellem de forskellige temperaturer mv. Ellers ville jeg ikke bekymre mig det store for slørhalen. Har ikke meget erfaring med dem, men så vidt jeg ved, så skulle de være lidt mere sarte, men den vil helt sikkert have det bedst i en havedam, i forhold til et akvarie med højere temperaturer.
2nik — 16. juli 2008, 18:13
Det kan jeg godt fortstå, men hvordan skal denne tilvænning foregå?
Og vil det så sige, at den kan gå der hele året ligesom guldfiskene gør?
2nik — 3. september 2008, 18:27
1. De kedelige mørke sten er udskiftet med lyst sand. Det var vist også bedre for kobber pansermallerne. Dem er der nu 7 af - de 2 oprindelige + 5 nye. De får mallepiller og græsser lystigt på bunden af akvariet, hvilket jo især er tydeligt at se om morgenen, hvor det hele er rodet igennem.
2. Den alt for store slørhale kom som tidligere nævnt over i naboens havebassin, hvor den nu har det fint sammen med ca. 30 andre guldfisk.
3. Den lille ensomme røde neonfisk overlevede desværre ikke alle forandringerne.
4. I akvariet ses endvidere nu en stime på 10 rødnæser, og med lidt held skulle I også kunne få øje på et dværg gurami par.
Det vil sige, at der ialt i akvariet nu er 19 fisk til 54 l. Jeg overvejer at anskaffe en lille stime på 10 sort neon også, men er lidt usikker på, om 54 l er for lidt plads til 29 fisk? Jeg har jo hørt nogen tale on 1 fisk per liter, og så skulle det jo nok kunne gå.
Temperaturen er 24 grader, og der er lys i akvariet fra 11 morgen til 11 aften. Det ser ud til at virke fornuftigt.
Bruger #844477 — 3. september 2008, 18:36
Pawc — 3. september 2008, 18:42
I så lille akvarie ville en ny stime fisk gøre akvariet rodet at se på, for meget bevægelse med to stimer af forskellig art simpelthen. Det nuværende antal fisk er alligevel også meget passende. : )
Vh.
Paw
2nik — 3. september 2008, 19:06
Til Pawc: Ja - ikke desto mindre var der en "fiskehandler", der forklarede mig, at man godt sådan måtte "trykke" stimerne lidt. Selv om jeg er fint tilfreds nu, så kunne jeg altså godt tænke mig nogle fisk med lidt flere farver - måske ikke 10, men mindre kunne vel også gøre det.
Hvad kunne komme på tale til den sammensætning, jeg har nu?
Pawc — 3. september 2008, 19:20
Hvis du endelig skulle putte flere fisk i, skulle det næsten være en to-tre rødnæser mere, da det ser bedre ud jo flere der er.
Alternativt kunne du skille dig af med guramierne og få en 5-6 stykker af en mindre art tetra. Med denne løsning, ville jeg fjerne guramierne simpelthen fordi akvariet, efter min smag : ), allerede er godt befolket.
Jeg ønsker også dig og din familie alt godt i fremtiden.
Vh.
Paw
Pawc — 3. september 2008, 19:39
Rødnæser: 10 stk. x 4,5 centimeter = 45 liter
Dværggurami: 2 stk. x 6 cm. = 12 liter
Kobber pansermaller: 7 stk. x 7 cm.(de bliver store) = 49 liter
= 45 l. + 12 l. + 49 l. = behov for mindst 106 liter vand.
Så du kan se at du har rigeligt med fisk i dit akvarie. En god idé kunne være at skifte kobberpansermallerne ud med en mindre art pansermaller.
For at fremhæve farverne på dine fisk bedre kan du plante nogle flere grønne planter i baggrunden, så at kontrasterne bliver kraftigere. I min profil kan du se en mindre flok rødnæser med meget grønt i baggrunden; det giver et helt andet look.
Vh.
Paw
2nik — 3. september 2008, 19:52
Jeg har også regnet og kommer ganske vist kun til ca. 90 liter, men det er jo ligegyldigt. Der skal afgjort ikke flere fisk i. Tak for hjælpen 😀
Har set billedet på din profil - igen ja lidt flere høje planter i baggrunden 😀
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.