...du bestemmer, delvis!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

flyvefisk — 20. juli 2008, 14:11

Jeg læser ofte, både her og andre steder, om folk, der savner guidelines fra et punkt, hvor deres labyrintfisk har bygget, eller er ved at bygge skumrede, og så videre frem til at der går levedygtigt yngel. mange bøger skriver også om, hvordan man kan bjærge en redefuld æg eller nyklækket yngel. Et er givet, uden akvarium nr. to, får man ingen yngel, så hvorfor ikke indrette brudesuiten først?

De seneste fire måneder har jeg lavet syv kuld unger af tre forskellige labyrintfisk, nemlig Colisa Lalia (3x), Colisa Chuna (3x) samt Colisa labiosa (1x). Alle har leget inden der var gået to døgn fra de blev flyttet. Jeg vil gerne i det følgende give opskriften på hvad jeg gør. Andre vil nok gøre det anderledes, og selvom måske ikke alle veje fører til Rom, så er der nok alligevel mange ruter, der fører dertil.

Først og fremmest skal man råde over tilstrækkeligt udviklede fisk i god foderstand. de små arter af labyrintfisk er ret tidligt kønsmodne, hvorimod de større gerne skal have 1-2 år på bagen, før der kan yngles sikkert på dem. Det med fodringen er vigtigt. Mine fisk får som hovedregel levende foder hver dag, så der har jeg ikke noget problem. Hvis man ikke fodrer sådan, må man give gode mængder frostfoder i tre til fire uger forinden.

Legeakvariet skal naturligvis svare til fiskene i størrelse. Jeg har lavet Dværgguramier i et 12 liters akvarium, men det "tilter" for memt, når fodringen begynder, så jeg vil nok anbefale et akvarium på 20-25 liter til de små arter, og så 40-80 liter til de store arter. Foruden de større arters krav til mere plads taler deres ægmængde også for at benytte et stort akvarium til dem. Man skal tænke på at dette legeakvarium gerne skal kunne huse flokken i mindst fire uger, inden der seriøst kan tænkes på at flytte yngelen. ved den alder er deres labyrint fuldt udviklet, og de er mindre sårbare for flytning.

Inden akvariet indrettes skal der være gjort nogle forberedelser. Man skal have en foderplan, købefoder eller hjemmelavet do.? En luftpumpe er også god at have klar. Selv er jeg mest begejstret for en udstrømmer i form af en neoprenslange, idet den giver ganske små bobler, og dermed ikke sætter så meget bevægelse i vandet. Derved sparer man de små for meget energi, som de så kan bruge til at vokse sig store og stærke i stedet for.

Selve legeakvariet anlægges gerne nogen tid før festen er planlagt til. Jeg har nu også selv sat fisk i dagen efter indretningen, uden det har påvirket negativt. Jeg anvender altid akvariegrus i bunden. beplantningen er standard: Venstre side er hannens, der beplantes med Valisneria Spiralis eller Valisneria Gigantea, hvad man nu har til rådighed. Det skal være planter med lange blade, der kan danne forankring for reden. de arter der benytter plantedele, vil også gerne have lidt "plantesnulder", som kan anvendes til byggemateriale. Højre side er hunnens domæne. Her skal hun kunne søge ly for en eventuelt lidt overspændt han. jeg anvender et tæt buskads af Cabomba eller tilsvarende fintløvet plante. Midten af akvariet er frit til datingplace. Temperaturen er 28-30 grader, vandstanden er sænket i forhold til det, fiskene er vant til, til cirka 15-25 cm.

Hvis fiskene er i god kondition og af rette alder, kan de simpelthen ikke modstå dette tilbud, og går hurtigt i leg. Man skal ikke blande sig, heller ikke selvom det kan gå lidt hårdt for sig. Naturligvis skal man ikke tillade at en han skader hunnen for voldsomt, men det vil han heller ikke, hvis hendes afdeling er tilstrækkelig tæt til fornuftigt skjul. når fiskene har leget nogle timer, og jeg har set at der er kommet æg, fjerner jeg begge fisk samtidig. uanset om æggene er spredt og uorganiserede kan de klare sig uden hjælp. Når forældrefiskene er fjernet, startes luftpumpen, men ikke noget med surferbølger i akvariet.

Nu kommer det svære, nemlig at iagttage, men absolut intet foretage sig. Først når yngelen er fritsvømmende kan fodringen begynde. Hvad der fodres med kan der eventuelt komme en tråd om senere.

Held og lykke, mvh. Flyvefisk

brib — 20. juli 2008, 17:45

Fin artikel . :-)

Henviser til at den oplægges som en sådan .

k19r — 21. juli 2008, 16:17

#1 - rigtig godt. Jeg har dog lige lidt uddybende sprøgsmål.

Gør du noget for at få dem til at gå i leg, ud over fodring som du skriver. Jeg tænker på hæve/sænke vandstand, vandskiftefrekvens/mængde, temperatur op/ned etc?

Er legeakvartiet delt op med glas eller andet - eller er det kun mht. indretning at du taler om hannens og hunnens domæne?

Har du nogen eksempler på hvad du mener med en foderplan?

Jeg glæder mig til din føljeton

mvh Kenni

Kierkegaard — 21. juli 2008, 16:28

Meget meget smuk artikel

Tusinde tak for det.

Jeg er igang med forberedelserne som et søm! 😀

læsehesten — 21. juli 2008, 18:16

Rigtigt godt/flot skrevet artikel. Glæder mig til næste del.


Hilsen
Frank/læsehesten

flyvefisk — 21. juli 2008, 21:01

Tak for de positive meldinger fra jer alle. Til k19r: du spørger til akvariets indretning. Nej, det er ikke opdelt, men jeg morer mig i mit stille indre, hver gang jeg indretter et legeakvarium til labyrintfiskene, for de søger hver gang som jeg skriver, til de planter, de nu har brug for, han til sin redebygning, og hun som asyl, hvis han nu skulle have en tendens til at gå over gevind. Et gode ved at anvende Valisneria med nogle gode lange blade er også, at de nyklækkede fisk meget gerne ligger oven på bladene, hvor vandtemperaturen er højest, og hvor der tilmed måske kommer lidt varme fra akvarielyset.

Jeg tror nok, jeg et sted skrev, at lavere vandstand og højere temperatur betragtes som startsignal til leg. Det er i hvert tilfælde hvad jeg gør. Dværgguramier kan sagtens lege i kun 15 cm. vand, hvor jeg nok vil foretrække lidt højere vandstand til de lidt større arter. Nu er der ingen absolut sandhed, for opdrætter man i et i forvejen lille akvarium, kan det måske bedre betale sig at have en noget højere vandstand, for derved at opnå en lidt større vandmængde, og derved at mere stabilt miljø til de små.

med en foderplan mener jeg, vil du selv lave infusoriekultur, så kom i gang med at spise bananer, og tørre skralderne. Vli du bruge Liquifry eller JBL Nobil Fluid, så sørg for, om ikke at købe det på forhånd, så at vide, hvor det kan købes. Hvis alt går som ønsket og håbet, så vil jeg tilråde at have nyklækket Artemia klar, når yngelen er 10-14 dage, alt efter trivsel. Husk at der går to til tre døgn til klækning, alt efter forholdene, og husk at du skal have mindst to flasker i gang, hvis du klækker i Colaflaske. Med en god luftpumpe, vil man sikkert kunne trække to klækkeflasker og luft til akvariet.

Mvh. Flyvefisk

flyvefisk — 21. juli 2008, 21:03

....og forresten: jeg anvender vand tappet direkte fra vandhanen og fra min egen boring.

k19r — 23. juli 2008, 06:05

--> Flyvefisk --> hvad er livretter for voksne guramier. Alm. flagefoder? frosne røde myggelarver? ....

mvh Kenni

flyvefisk — 23. juli 2008, 11:23

Jeg bruger stort set al slags foder, og sandsynligvis derfor tager fiskene også med glæde al slags foder....er det ikke også sådan man undgår kræsne børn?

Jeg har altid sværget til friskfanget levende foder, og mine fisk er solidariske, det er også deres foretrukne. Jeg har ofte nettet med mig i bilen, når jeg kører. Kommer jeg forbi en sø, hvor det ser ud til at være en god idé at spørge først, spørger jeg altid om jeg må forsøge at fange nogle myggelarver....det har de færreste noget imod. I går f.eks. var jeg ved en sø, hvor jeg fandt små cyclops, og efter sortering var der noget så småt, at mine helt unge Dværgguramier og Perleguramier kunne spise det (har efter et "kikset" opdrætsforsøg begge typer gående i samme akvarium). Det var det første levende de fik, og som altid spændende at iagttage deres jagtinstinkter vågne til live.

Frosne røde myggelarver er et rigtig godt foder og næsten en fuldgyldig erstatning for levende foder. Jeg har også ofte købt nogle plader med fem forskellige foderemner: røde myggelarver, dafnier, cyclops, fiskerogn samt kogt spinat. Spinaten har jeg givet til et kuld Sotr Sphenops, som jeg har gående fra før jeg gik over til udelukkende at have labyrintfisk, men jeg tænker at labyrintfiskene også gerne vil spise det. Mine hunner, særlig Slangeskindsgurami og Tyklæbet Gurami har snart spist 10 potter Glossostigma, så de kan altså også fortære planteføde i helt pænt omfang. flagefoder bruger jeg kun hvis jeg ikke synes at de har fået nok levende foder, og jeg ikke kan komme ud at fange noget før næste dag. Meget af det er uden tvivl lødigt foder og godt som supplement til andet foder, men jeg ville have dårlig samvittighed over at fodre udelukkende med det. Mine Labiosa unger er nøjagtig en måned i dag, og den største er omkring 15 mm., en størrelse den garanteret ikke ville have nået udelukkende på flagefoder.

PS!: Det kræver ikke fisketegn at anvende fangstnet i naturen :-)

Mvh. Flyvefisk

Jeg kan se, at du er morgenmenneske på dit seneste indlæg...du skulle give dig selv og dine fisk den oplevelse det er at besøge en sø/dam en sommermorgen/-aften med et fintmasket fangstnet

Amin — 23. juli 2008, 11:52

#8
Jeg kan kun give Flyvefisk ret i, at levende foder er det bedste foder - egentligt til alle slags fisk og ikke kun til labyrint fisk. Selv bruger jeg kun flagefoderet som et "suplement", så de får lidt forskelligt, men det levende og til dels frostfoderet udgør den største del af mine fisks kost. Det er utroligt, hvad fx. Betta pugnax kan sætte til livs af levende foder. Hvis det bare nogenlunde kan komme halv-vejs ind i dens mund (ja, selv store rygsvømmere *blink*), så skal den nok også ned - grådige og forslugne små bæster 😀 Og når man vil opdrætte dem, så kan man næsten ikke komme udenom det levende og frost, for det er med dem, at du kan få den hurtigste og sundest rognsætning hos hunnen og dermed de bedste og sundeste unger 😉

Med venlig hilsen,
Othman Amin

Amin — 23. juli 2008, 11:57

#1
En fantastisk artikel, så tak for guldkornene 😉 Jeg har selv nogle honningguramier, som jeg meget gerne vil se yngle, så det bliver spændende 😀
Kan man egentligt bare udvælge et par og sætte dem sammen for at få et vellykket opdræt, eller skal det være et harmonisk par, som selv har fundet sammen? Jeg har nemlig en meget flot han, som jeg godt vil have til at blive far, men han er mere optaget af hans boblerede end han er i damerne 😀

Med venlig hilsen,
Othman Amin

flyvefisk — 23. juli 2008, 12:47

Hej Amin. Jamen din Honninggurami han arbejder blot i prioriteret rækkefølge. Han ved, at han skal have en rede for at have noget at bruge hunnen til. giv ham den hun, du synes ser ud til at have mest rogn, forudsat hun også ser artstypisk ud. Når en mand skal, så skal han (ifølge Erik Clausen), og han tager den hun, der er til rådighed.

Jeg forsøgte med en han og tre hunner. Det gik ud af det hårde liv, og hunnerne indtog på skift pladsen under reden. Jeg lagde godtnok mærke til at hunnerne forsøgte at stjæle æg fra reden flere gange, men han jog dem resolut bort. Et par stykker af dem fandt imidlertid ud af at de uset kunne guffe i sig, medens de lå omslynget under reden. Jeg skønnede at så længe tilførslen af æg var større end den mængde der forsvandt, var det ok. På et tidspunkt blev jeg enig med mig selv om at nu kunne de få en time mere, og gjorde nettet klar. Da jeg en halv time senere kom ind til fiskene, så jeg på afstand at hannen og to af hunnerne stod under reden. Interessant tænkte jeg, lige indtil jeg kom så nær, at jeg kunne se, at hunnerne var i færd med at tømme reden. Et vaskeægte komplot, for han orkede ikke at holde dem væk. Alle fiskene, hunner og han, blev straks indfanget, og det der skulle have været et ekstraordinært stort kuld, blev i stedet et stærkt reduceret kuld på 15-20 unger, men oplevelsen var det værd.

I det hele taget er det en stor oplevelse at se Honningguramien i leg. Kun lidt kan glæde mig som at se hannen opføre sig nogenlunde normalt, lige indtil en hun kommer i nærheden. Hendes tilstedeværelse udløser omgående at han stiller sig i helt lodret position.

Held og lykke med dit opdræt.

Amin — 23. juli 2008, 13:34

#12
Det lyder ret spændende. Lige nu har jeg en lille håndfuld af begge køn 6-7 stykker i alt tror jeg, men de går sammen med en del andre fisk, som nok ville stjæle æggene fra selv den stærkste og mest ivrige honningguramihan. Min plan var bare at finde ud af, hvilket par ville skille sig ud, men nu kan jeg se, at det behøver jeg ikke længere. Så må jeg se at få lavet et opdræts akvarium til den pågældende han og 2-3 hunner, og lige så snart der er æg i sigte, så må jeg fjerne hunnerne og senere hannen, hvis han opfører sig pænt 😀
Jeg har et tomt 28l akvarium stående, tror du, at det ville være ok som et opdrætsakvarium, eller er det for lille?

Med venlig hilsen,
Othman Amin

flyvefisk — 23. juli 2008, 14:49

Nej et 28 liters akvarium vil være fint til Honningguramier. Det er en god idé ikke at fylde det helt, så kan du "friske" vandet hen ad vejen ved efterfyldning alene, og skal ikke udsætte dig for risikoen for at tappe yngel ud sammen med vandet.

Selv fjerner jeg altid begge/alle forældrefiskene så snart gydningen er overstået, så undgår jeg at rode for meget i den nyklækkede yngel, og ingen larver sidder med i fangstnettet.

Det der med flere hunner var egentlig et eksperiment fra min side, men det er nemt at gennemføre, hvis man ønsker mange unger....det var så lige netop hvad der ikke lykkedes for mig :-)

Mine Honninggurami unger går hurtigt til bunden og søger føden (efter knapt et par uger). Om det skyldes at fodringen med klækket Artemia påbegyndes der, kan jeg ikke sige, men når de først er der, er de sgu vanskelige at få til overfladen at spise igen. Det er de ungerne fra det omtalte kuld nu ved at komme efter igen (de skal hente luft hyppigere end da de var små), så nu kan jeg friste dem lidt med andre foderemner som afskallet Artemia og frysetørret Tubifix.

Jeg ønsker dig lykke, og håber, du vil lade andre deltage i en eventuel barselsfest her.

Mvh. Flyvefisk

adlibc — 31. januar 2011, 15:06

Hej alle!

flyvefisk - sikke et fint indlæg! thumbs up!

min kæreste og jeg har for nylig erhvervet os et akvarie og i det et par honningguramier. vi lagde mærke til hannens farveskift og vidste ikke rigtig hvad det var - men det viser sig jo at han bare tønder for farverne når han er klar til at lave minifisk!

vores situation er nu den: at han ofte har meget kraftige flotte farver, men synes ikke rigtigt at bygge rede. så vidt vi har kunnet læse os frem til får hunnen, når hun bliver drægtig, en sort stribe ned langs maven (den er ikke komemt endnu) - venter han simpelthen på at hunnen bliver klar ?

spørgsmål nummer 2: vores 2 guramier går sammen med 4 gubbier og 2 maller (kan ikke huske hvad slags (bittesmå, hehe)) kan det være skyld i at guramierne finder miljøet for stressende og derfor ikke vil lege?

spørgsmål 3: er det 100% nødvendigt med at "yngleakvarie" ?

her er et link til en tråd vi har lavet omhandlende vores akvarie http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1216576 - vi har flydeplanter og justeret cirkulationen så den er meget lav.. er der mere vi kan gøre? umiddelbart tænker vi at vi bare skal give de to små lidt tid for vi har jo også kun næsten lige fået dem, men efter vi læste den fine tråd tænkte vi at vi lige ville spørge 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.