Kan saulosihunner være gråblå med mørke striber??

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Poul E. — 5. august 2008, 16:10

Jeg har en flok saulosi gående i et 240L. Eneste selskab de har af andre fisk er en Pleco. Der er 3 fuldvoskne hanner med fuld skrald på farverne og en lille han der er godt på vej. Så er der en del gule (unger+voksne) og udover dem er der 4 af de største der ser ud til at være blevet på stadiet mellem gul og udfarvet han. Det mærkelige er at de "misfarvede" jagter rundt med flere af de andre - dog ikke de 3 udfarvede hanner. Et par gange har jeg også bildt mig selv ind at én af dem har haft skuffe. De 3 udfarvede hanner jagter ikke de misfarvede ret meget - det er faktisk dem de jagter mindst. Kan det være dominerende hunner eller er det simpelthen nogle hanner der ikke tør farve helt ud??

marginatus — 5. august 2008, 16:13

Det er hanner der ikke farver helt igennem.

Men det ville være nemmere at sige med sikkerhed hvis du lagde et billede op af én af dem.

Dennis

marginatus — 5. august 2008, 16:15

De tre udfarvede hanner er jo øverst på ranglisten, derfor jager dem der ikke er farvet helt igennem ikke rundt med dem. Derefter på ranglisten, kommer dem som ikke er farvet helt ud endnu. Giv dem lidt tid. De skal nok komme med farve.

Dennis

Poul E. — 15. august 2008, 11:14

Update: Nu har én af de gråblå skuffe....
Og nej.....det er ikke kryds....de er købt som F1er hos Styr på Dyr
Så de må jo som jeg egentlig også gættede på være dominerende hunner. Det eneste jeg kan sige der kan nærme sig noget der ligner en forklaring er at akvariet står på en meget lys placering i huset med lys ind fra begge sider og min erfaring siger mig at saulosier (og måske også andre mbunaer) har det med at vise mere farve når der er sollys på.

malawi-pusher — 15. august 2008, 14:13

som sagt... et billede er nødvendigt hvis du vil have hjælp...

her er en sikker hun

marginatus — 15. august 2008, 23:45

Hmm... en grå/blå f1 saulosi hun??? Den lyder ikke helt rigtig desværre.

Men kom med et billede så vi kan se hvad du mener med grå/blå😉

Dennis

Ace — 16. august 2008, 13:53

Hun kunne da til forveksling ligne en Johannii?

martincc — 16. august 2008, 17:01

Jeg har aldrig nogensinde set en grå/blå saulosi hun og har emmervæk set et par tusind efterhånden, så der er et eller andet der ikke stemmer der.

Poul E. — 16. august 2008, 22:13

Jeg vil prøve at se om jeg kan tage et par billeder i morgen.....grundfarven hos fiskene er stadig gul, men striberne er ret mørke og kroppen nærmest grågul. Synes også selv det lyder meget mærkeligt, men der er altså lige kommet unger ud af munden på én af de fisk (og de er gule) ;-)

Poul E. — 17. august 2008, 13:10



Her er som lovet et billede af nogle af saulosierne....her kan man se forskellen mellem en udfarvet han, en unge, en alm. hun og så de der lidt sjovt farvede....

Poul E. — 17. august 2008, 13:15



Og her er et billede med en udfarvet han der er noget mindre end de "sjovtfarvede" som har haft denne kulør i et par måneder nu efterhånden. Jeg beklager den dårlige billedkvalitet....jeg er ikke nogen ørn til at tage billleder af akvariet. Og så kan man også tydeligt se at jeg ikke fik pudset glasset helt så godt som jeg troede *skeptisk*

malawi-pusher — 17. august 2008, 16:27

11# det er hanner der ikke får lov at farve ud...

marginatus — 17. august 2008, 17:50

De "gråblå" er blot hanner der ikke farver helt ud endnu. Personligt har jeg aldrig set en han gå med skuffe. Og i 1. generation, bør saulosi hunner ihvertfald ikke blive mørke på den måde. Er du sikker på den gik med skuffe?

Hvor du stiller akvariet og uanset hvor meget sollys akvariet modtager, så skulle dine hunner gerne blive ved med at være gul/orange. Umiddelbart ligner alle de Gråblå blot hanner der ikke farver endnu.

Men kan du prøve at lgge et billede op af dén du mener der går med skuffe?

Dennis

Poul E. — 17. august 2008, 19:02

Der er desværre ingen skuffe mere.....ungerne går fri i akvariet nu

Udover at jeg mener at have set en skuffe på én af dem så synes jeg også det er underligt at der er en udfarvet han der er halvt så stor som de gråblå.....

malawi-pusher — 17. august 2008, 19:38

du er nød til at fange en af dem på billede med skuffe... det lyder nemlig meget usandsynligt...

tagemand — 17. august 2008, 20:10

marginatus har skam ret.. Havde selv et par hanner, der så ud som dine, da jeg havde mine saulosier i sin tid.. 🙁

Savner dem sku', det er virkelig en flot fisk.. Specielt i en stor flok...

Kan bare stadig ikke finde ud af om jeg vil have saulosier eller frontosa.. Hælder mest til frontosa, da jeg gerne vil prøve noget nyt, og selvfølgelig er det jo også en fantastisk flot fisk.. De minder mig lidt om bjørnebanden 😀

Mvh Thomas..

marginatus — 17. august 2008, 22:52

#14

Der er skam ikke noget mærkeligt i at en mindre han farver ud før en større. De er meget normalt. Det er mere temperamentet end størrelsen der betyder noget.

Dennis

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.