sommerfugle cichlider og spagnum

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

kribensismallen — 15. august 2008, 09:23

har læst mig til at der skal filtreres over spagnum en gang imellem for at de har det bedst men hvor meget spagnum skal der til har et 180 liters med en eheim 2226 spandpumpe til

Leif — 15. august 2008, 10:59

Hvis det virkelig skal batte noget, så bør du bruge mere sphagnum, end din spandpumpe kan rumme.
Jeg bruger at lagre osmosevand på sphagnum et par uger, inden jeg fylder det på akvariet. Desuden har jeg blandet bundlaget med sphagnum. Men svaret på dit spørgsmål er egentlig: Så meget, som muligt. Men lidt er bedre end ingenting.
Du kan købe de rasende dyre sphagnum pellets i akvariehandelen. De er praktiske, fordi de ikke sviner så meget. Jeg bruger en klyne, som jeg har købt i et havecenter. Den kan man så save/brække i passende stykker/skiver, eller hvad man nu vil have. Og det er der noget mere økonomi i, skal jeg hilse og sige.

kribensismallen — 15. august 2008, 11:57

men kan de leveog yngle uden sphagnum

Leif — 15. august 2008, 12:31

Sphagnum er ikke nødvendigt for dem, men det bidrager til gode vandværdier. Hvis dit vand er blødt, vil sphagnum give en lavere pH, og det indeholder desuden en masse gode stoffer, som forebygger bla. svamp. Men du kan godt med andre (kemiske) metoder opnå den lave pH, som er nødvendig for at få sommerfuglene til at yngle. Jeg synes bare, at sphagnum er en mere naturlig metode, end at bruge kemi.
Hvis du ikke har ambitioner om at få dem til at yngle, kan de godt holdes i postevand. Deres farver blvier bare ikke så flotte, som i et akvarium med de rigtige vandværdier, og fiskene bliver mere udsat for dårligdomme og mistrivsel, jo længere dine vandværdier ligger fra fiskenes optimale værdier.

Martin CJ — 15. august 2008, 16:54

Hvad der også kan hjælpe er og køre med regnvand istedet for hård postevand. 🙂 Lidt skal også have sin ret. Også er regnvand også gratis, mmmm. Men held og lykke med det - det er en yderst smuk og finurlig fisk:P

kribensismallen — 17. august 2008, 02:21

tror jeg vil prøve med lidt spagnum

helene — 17. august 2008, 10:35

synes faktisk at det er interessant på en måde, når man nu 'kender' dine sommerfuglecichlider, Leif 🙂 .. det er tydeligt at det har bekommet dem rigtig godt med den blanding som du bruger til akvariet ..
Nu har jeg jo lige passet den gamle han et par uger og af en sommerfuglecichlide at være, så synes jeg det er imponerende så stor og egentlig også så gammel han er blevet. Mange gange er sommerfuglecichlider jo nogle fisk som måske ikke bliver mere end 1½--2 år .. og som relativt let bliver ramt af en eller anden sygdom..

kribensismallen — 18. august 2008, 05:53

skal jeg bare fylde lidt i bunden så af pumpen

kribensismallen — 19. august 2008, 06:41

sys tråden døde

Leif — 19. august 2008, 09:10

Hvis du vil have det i pumpen, så kan du feks. lægge det efter det første lag filtermateriale. Så får du først grovfiltreret vandet, derefter løber det gennem sphagnummet og derefter finfiltreret vandet, så der ikke kommer for meget fnulder med tilbage i akvariet.

kribensismallen — 19. august 2008, 10:12

okay men bliver vandet meget misfarvet af sphagnummet, er det bedst med sphagnum eller klyne?

Leif — 19. august 2008, 10:19

Vandet bliver farvet af begge dele. Om det er misfarvning kan diskuteres. Fiskene lever i naturen i vand, som ikke ligner det, der kommer ud af min vandhane ret meget. De trives og deres farver bliver rigtig flotte i blødt, surt, brunfarvet vand. Kan du ikke lide det, kan det vel kaldes misfarvning. Men fiskene kan lide det. Og til sidst er det vel et spørgsmål, om det er fiskenes behov, du ønsker at tilfredsstille?

kribensismallen — 19. august 2008, 10:25

ja!!!
jeg har sommerfugle cichlider, tigerbarber og glødelys rabora de ville vel alle blive glade for tørven

Leif — 19. august 2008, 10:55

Det er der nok ingen tvivl om.

kribensismallen — 19. august 2008, 11:06

tror du jeg ville kunne få yngel på tigerne eller vil de bare æde ægene?

Leif — 19. august 2008, 11:13

Jeg har ikke nogen erfaringer med opdræt af barber, men det er mit indtryk, at de har ry for at være særdeles vakse til at æde æg - enten deres egne eller andres.
Hvordan går tigerbarbernes temperament til sommerfuglecichlidernes?

kribensismallen — 19. august 2008, 11:37

der er ikke rigtig nogen problemer, sys mere nogen gange at tiger hannerne jagter deres egne slags helt uhæmmet i kortere perioder

kribensismallen — 19. august 2008, 11:37

men sommerfuglene har det nogen gange med at svømme sammen med dem ved ikke om de tror det er artsfæller

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.