Hjælp os!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Saped90 — 25. august 2008, 13:47

Vi købte for ca. 3 uger siden et 112 L akvarie og en masse fisk som de i butikken sagde at vi sagtens kunne have gående sammen..

Vi købte bl.a. 12 røde neonfisk - vi har nu kun 2 tilbage.. Og nu begynder vores kampfisk-hunner også at dø stille og roligt.

Hvad sker der? 😐

Vores kampfisk-han har fået bidt halvdelen af sin "hale" af og vi ved ikke hvilke fisk det er der gør det.. - Kan det være fordi vi har for mange hunner gående sammen med en han?

Vi undrer os meget over hvad det er der sker..

Hjælp os!!

Bare spørg løs hvis der er nogle ting I skal vide for at "stille en diagnose" 😛

tetracrusta — 25. august 2008, 13:49

Tja neonfisk er ikke den bedste fisk at starte med, da den kan være MEGET følsom overfor vandkvalitet,
jeg tror ikke dit filter har været indkørt og klar til sådan en belastning det har fået.

Fru Albertsen — 25. august 2008, 13:49

Købte I akvarie og fisk på samme tid?

Søren C — 25. august 2008, 13:53

Hvis i har købt fisk, og akvarie samme dag så er det 100% sikkert Nitrit forgiftning. Jeres filter skal være ordentlig indkørt, ellers vil den bakterie kultur der er i filteret ikke kunne omdanne den nitrit der er i vandet. Man skal vente mindst 2uger før man kan komme fisk i, og selv efter 2uger kan der stadig komme nitrit problemer.
Men massere af vandskift! Gerne 50% lige med det samme, og så ellers hver dag med 25%.

tetracrusta — 25. august 2008, 13:59

Hvis du gerne vil have fisk i med det samme kan du vælge kampfisk,
men sørg stadig for at skifte en masse vand i starten så du undgår svamp og andet skidt.

Saped90 — 25. august 2008, 14:01

Tetracrusta - Kan de have været syge og smittet vores kampfisk?

Fru Albertsen - Nej, vi købte akvariet om fredagen, planter om lørdagen og fisk om mandagen..

chris2500dk — 25. august 2008, 14:04

Det er stadig meget hurtigt, filterbakterierne kommer ikke på plads før efter et par uger.

Som Søren også skriver er det bedste i kan gøre at skifte en masse vand, men husk nu at temperere det så i ikke fylder 50 liter iskoldt vand i akvariet på en gang.

Saped90 — 25. august 2008, 14:04

Søren C - Skal vi skifte vand hver dag? Altså tage 25 % af vandet fra hver dag og komme noget nyt i ?
Og skal det så bare være alm. postevand vi kommer i, eller?

jery — 25. august 2008, 14:05

#6: så skal I også køre efter "manualen til lynstart af nyt akvarium" = heftige vandskift i starten.
En "masse fisk" skal jeg nok have oversat; hvad er der helt nøjagtigt tilbage af overlevende?
Hvis der ikke er for stor bestandstæthed, anbefales I at skifte op til 30% vand hver anden dag i 1 uge. Hvis fiskene har det godt, så skift en 20% hver anden dag i uge efter. Herefter fast ugentligt vandskift på ex. 20%.

Og et lille PS: en mere sigende overskrift ville være bedre...

Saped90 — 25. august 2008, 14:06

Chris2500dk - Okay, "fiskehandleren" sagde bare at der skulle gå ca. 3 dage før vi kom fisk i..
Vi er nybegyndere og ved derfor ikke så forfærdeligt meget om det.. 😐

tetracrusta — 25. august 2008, 14:09

Se det derfor mange nybegynder mister lysten til at holde akvarie,
åhh jeg hader sådan nogen forhandler.
jeg starter akvarier op som jery også gør den hurtige måde,
og der er ingen døde eller syge fisk fordi vandværdierne kan styres med vandskift.

Saped90 — 25. august 2008, 14:10

Jery - En masse fisk er:

7 molly
5 sugemaller
3 kampfisk-hunner
1 kampfisk-han
4 glasgurami
10 zebrafisk
2 black ghost
2 røde neonfisk
2 scalarer

Hjalp det? 🙂

Søren C — 25. august 2008, 14:13

Ja, i kan jo så ikke gøre noget ved at fiskehandleren ikke informere jeg rigtigt. Det er bare surt show, men eventuelt lige gå ned og fortælle ham hvilken massakre han har været skyld i =(
Jery har slået det rimelig godt fast, men i er skam ikke de eneste med dette problem. Det er en typisk begynder fejl, og det skal jo ikke lade jeres lyst til at have akvarie blive slået helt ud 😉
Og ja 50% af vandet i dag, 25% i morgen, og som Jery skriver efter 2uger så 20% hver anden dag, og så ned på et ugentlig vandskift med 20-25% af vandet. I kan bruge almindeligt postevand, men sørg for det er samme temperatur som akvariet, ellers risikere i at fiskene dør af det høje temperatur skift.

Held og lykke!

Saped90 — 25. august 2008, 14:14

Tetracrusta - Ja, det er sgu ærgeligt at man ikke får at vide præcis hvordan det skal gøres for at fiskene ikke dør.. De tænker kun på at få nogle penge i kassen..
Men skal vi så bare skifte vand hveranden dag? Og så skulle det gå i orden?

Jeg synes forresten også at vores ene kampfiskhun har fået noget hvide plette/striber på kroppen - hvad kan det være?

Saped90 — 25. august 2008, 14:15

Søren C - Tusind tak.. Det vil vi så prøve og håbe på at vores fisk kan overleve.. 🙂

Søren C — 25. august 2008, 14:17

Så længe i laver vandskiftene hver dag så burde der ikke være nogen problemer fra nu af. Synes dog der er lige lovlig mange fisk i et 112L's.

jery — 25. august 2008, 14:19

#12: ups, det er pænt mange, og også nogle, som du nok skal finde et nyt hjem til, når nu alle problemerne er overstået.
Og ja, I skifter en stor portion vand lige nu og så 1/3 i overmorgen etc.etc.

Dyrehandlerne skal informere ordentligt, men det friholder altså ikke den nye akvarist!

Saped90 — 25. august 2008, 14:19

SØren C - Okay..

Hvor mange fisk vil du cirka mene at der skal være i et 112L?

tetracrusta — 25. august 2008, 14:20

Der er jo den der 1 cm regl pr. liter husk det skal være fiskens fulde størrelse.

Søren C — 25. august 2008, 14:21

Nu er jeg ikke ekspert angående hvilke fisk der kan gå sammen, men altså Scalarer og guramier plejer ikke at være en god ide. Men altså i har nok lige så mange fisk i jeres 112L's som jeg har i mit 250L's. Tror det siger en del =/
Tror jeg vil lade Jery om hvilke fisk som er gode at skille sig af med osv. han er vist nok lidt bedre på det punkt :p

Saped90 — 25. august 2008, 14:22

Jery - Okay, vi vidste ikke at det var for mange.. Vi har fået at vide at 1 cm fisk skal have 1 L vand, så det har vi jo bare gået ud fra..
Og nej, vi ved godt at det ikke KUN er dyrehandlerens fejl, men det er jo også derfor at vi spørger andre til råds!!

bobbi — 25. august 2008, 14:26

Hej Saped 90!

Jeres to Scalarer er ikke velegnede til et 112 liters akvarie - akvariet
bør være på min. 250 liter.

Hvis hun kampfisken har vandrette striber, så er det et sikkert tegn på
stress.

Saped90 — 25. august 2008, 14:26

Jeg kender godt til 1 cm reglen, og den er heller ikke "overskredet".. Alle vores fisk er jo ikke store.. Der er nogle som ikke er mere end 1,5 cm.. Og så er der andre der er ca. 3 cm.. Så det skulle meget gerne passe.. 🙂

Saped90 — 25. august 2008, 14:27

Bobbi - Tak for infoen.. Så må vi jo skille os af med Scalererne 🙂 Okay, hvad gør man så ved at hun har stress?

jery — 25. august 2008, 14:27

#21: jo, en fredelig fisk kan holdes sammen med andre fredelige fisk med nogenlunde samme krav, så hedder det et selskabsakvarium, og her kan man bruge en meget gammel tommelfingerregel om 1 cm udvokset fisk til 1 l vand.
Scalarer er ikke selskabsfisk, ej heller Gurami, Kampfisk eller Black Ghost. "Sugemaller" er et vidt begreb, forhåbentlig har I fået nogle af de helt almindelige, som hedder Ancistrus.
I kan sagtens risikere, at der dør flere fisk. Foreløbig synes jeg, I skal i gang med et fornuftigt vandskifte, og så tager vi den derfra - nu har I jo fået startet sådan lidt trekantet, men skulle gerne komme ud i den anden ende med en succesoplevelse.

tetracrusta — 25. august 2008, 14:28

Man kan næsten ikke undgå hunnen ikke for de striber de bruger dem også til at kommunikere
med hinanden, jeg bliver nød til at sætte min kampfisk hun i et akvarie alene ellers har hun striber døgnet rundt mere eller mindre 😀

Saped90 — 25. august 2008, 14:32

Okay, alt det vidste jeg ikke.. Jeg stoler jo på dyrehandleren!
Nu bliver jeg lidt usikker på om det hedder en glasgurami, for jeg synes at de virker meget fredelige. - Det er en gennemsigtig fisk..
Jeg tror at det er en helt alm. sugemalle vi har fået..
Og Scalererne må vi skille os af med med det samme!

Vi håber skam også på at få en succesoplevelse ud af det 🙂

Saped90 — 25. august 2008, 14:33

Tetracrusta - Okay 🙂 Jeg blev bare lidt nervøs og frygtede at de måske var ved at blive syge allesammen og at det måske var derfor vi havde de dødsfald som vi har..

tetracrusta — 25. august 2008, 14:34

En gemmensigte gurami findes der sådan en ?
kunne den ikke mere passe med en glasmalle?
http://www.mbl.ku.dk/JFSteffensen/glasmalle.jpg

Saped90 — 25. august 2008, 14:35

Tetracrusta - lige nøjagtig!! Jeg ved ikke hvorfor jeg har fået det til en gurami 🙂

bobbi — 25. august 2008, 14:36

Hej igen!

1 cm reglen er en generel "tommelfingerregel" af ældre dato og er primært
anvendelig ved Selskabsakvarier med fredelige fisk - den tager ikke højde
for fiskenes temperamenter, behov osv. . F.eks har kampfisk det bedst ved
ringe eller slet ingen cirkulation, hvorimod andre arter ville gå til uden filter/cirkulation.

Et eksempel på "reglens" uanvendelighed er netop de to Scalarer - i teorien skulle
I have plads til 5-6 af disse, efter antallet af cm/liter, da de er omkring 20cm. Problemet
er så bare, at de samtidig har en "højde" på 20-25cm, når de er udvokset - det vil sige
at de næsten vil blive "låst" mellem bunden og dækglasset - overdrivelse fremmer forståelsen!!

Som Jery er inde på, så er det bl.a. disse I bør skaffe jer af med.

Søren C — 25. august 2008, 14:36

Jeg har aldrig hørt om en Glas Gurami, og tror jeg har været dem alle sammen igennem. Hehe.

Saped90 — 25. august 2008, 14:40

Bobbi - Ja, det kan jeg da godt se.. Vi har før haft kampfisk i en bowle med en luftpumpe - ville det fungere bedre for dem?

Vi må bare komme af med de Scalarer

Søren C - Nej, som jeg skrev til Tetracrusta, så ved jeg ikke lige hvor jeg har fået det fra 😀 Det er en glasmalle..

tetracrusta — 25. august 2008, 14:42

#33 jeg tror kampfisken heller vil være i et akvarie end en bowle,
du kan jo smide nogen store trærødder og købe nogen lette planter så den kan finde et sted der er læ for strømmen 😀

bobbi — 25. august 2008, 14:50

Hej igen - igen!

Der er mange, der har kampfisk i bowler - selv er jeg ikke så begejstret for denne
typer akvarier, men jo, I kan godt have en kampfisk i en bowle. Dog ikke han og hun i samme.

Vi har selv en flok kampfisk gående - 5 hunner og en han - i et 54 liters akvarie, hvor pumpen
er sat til min. ydelse.

Saped90 — 25. august 2008, 14:54

Bobbi - Hvorfor er det ikke smart at have han og hun sammen?
Det eneste jeg ved er at man ikke må have flere hanner sammen..

Men vores han har jo fået bidt over halvdelen af den flotte "hale" af..
Lider han? - hvis ja, så skal vi vel aflive ham?

tetracrusta — 25. august 2008, 14:58

Nej hannen lider ikke af at miste halen han kan bare ikke svømme så godt,
grunden til du ikke kan have en han og hun i samme bowle er pga. nogen hanner jagter hunnerne til døde eller omvendt.

Saped90 — 25. august 2008, 15:01

# 37 - Okay, men vokser den nogensinde ud igen? Hvis ja, hvor lang tid går der så cirka?

bobbi — 25. august 2008, 15:03

Hej Saped90!

Hvis I har en han og hun sammen, vil hannen i det fleste tilfælde
påbegynde bygningen af en skumrede. Når dette står på, er han
temmelig aggressiv overfor hunnen - kan i værste fald jage hende
til døde, hvis der ikke er steder hun kan gemme sig (plante- eller
rodkrat). I en bowle er det umiddelbart svært, at få plads til disse
gemmesteder - så derfor mener jeg at I bør holde dem adskilt.

I vort eget tilfælde undgår vi ovenstående, ved dels at lade pumpen
holde vandoverfladen i bevægelse, så der ikke er rolige hjørner til
redebyggeri og dels ved at have mange rødder og planter i akvariet.

tetracrusta — 25. august 2008, 15:04

der går nok en lille månede før den er hel igen,
min kampfisk har også før mistet hele sin hale,
men han lever i bedste velgå nu ift han er ved at blive gammel nu 😀

bobbi — 25. august 2008, 15:09

Hej igen-igen-igen!

Hvis I vil vide mere om kampfisk - opdræt osv. - bør I besøge
Rozzzna's hjemmeside - hun har styr på disse spændende fisk.

www.bettasplendens.dk

Rozzzna er forøvrigt også admin. her på AS, med speciale i kampfisk.

Saped90 — 25. august 2008, 15:09

# 39 - Tak for svaret.. Vi må prøve at se om vi kan få det til at hænge sammen, så der ikke er nogen der dør unødvendigt..

# 40 - Super.. Det er jeg glad for at høre.. Vi købte nemlig den her kampfisk med crowntail fordi den simpelthen var SÅ flot, men nu er den jo ikke særlig pæn mere 🙂 Så det er dejligt at høre at den bliver flot igen..

Jeg har også lige fået ringe til dyrehandleren og han vil gerne tage Scalarerne retur, så nu skal vi i hvert fald ikke tænke mere på det 🙂

joanna — 25. august 2008, 15:11

åhh nej dog, jeres fiskehandler er et værre fjols for at sige det pænt... kampfisk kan IKKE gå sammen med scalarer og molly og andre meget aktive fisk, de dør højst sandsynligt meget hurtigt af stress..og hvis du gerne vil have din han til at gå sammen med hunnerne skal der helst være mindst tre hunner så han ikke jagter den samme hele tiden, og sørg for mange gemmesteder til dem.. men hans hale skal nok vokse ud igen i løbet af noget tid, det er ikke noget han dør af.. og da hannen ikke er så god til at svømme pga den "forhenværende" store hale, skal det være en meget svag pumpe hvis det er... men du skrev tidligere i #14 at en af dine hunner har fået hvide pletter? dem skal du holde øje med, det kan være svamp eller parasitter, og det smitter!! de vandrette striber kan næsten ikke undgås, men du kan begrænse det ved ikke at have dem til at gå sammen med alle dine andre fisk..

mvh joanna

joanna — 25. august 2008, 15:37

desuden kan kampfiak stort set kun gå sammen med kileplet og maller.. hvis jeg var dig ville jeg have et 54ltr til at have dine kampfisk i, så vil de trives meget bedre 😀
og giv lige din fiskehandler en skideballe for den brøler han har begået...
og vær opmærksom på at crowntailen er mere aggressiv end alm veiltail 😀
mine hunner har et akvarie på 54 ltr for sig selv (10stk) og de trives i allerhøjeste grad. og mine hanner har jeg i gående alene i små baljer på 10ltr og opefter..men det skal lige siges at jeg yngler på mine, så det er derfor de ikke går sammen..
men for eftertiden vil jeg anbefale jer at undersøge hvilke fisk i kan have gående sammen før i køber dem, det kan i gøre under artsbeskrivelser , og jeres fiskehandler skal i nok ikke spørge til råds igen..

joanna — 25. august 2008, 15:37

joanna — 25. august 2008, 15:38

tetracrusta — 25. august 2008, 15:41

Hehe måske skulle du slappe lidt af med klikkerriet 😛

joanna — 25. august 2008, 15:42

hehe hov ja den gik lige helt amok 😀

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.