Underlige gevækster på Guramihun
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
lottemy — 12. oktober 2008, 16:14
Vi er nybegyndere og har startet et 52liters akvarium op for nogle uger siden. Vi har brugt aquasafe og aqualife til hjælp til hurtigere opstart. Vi har ti planter og startede med et dvægguramipar og tre slørhaler. De to af slørhalerne har vi i fredags måtte sende tilbage til butikken, da de havde noget på sig som eksidienten muligvis mente var svamp. Guramihannen er flyttet pga. agressivitet så nu har vi kun en slørhale og Guramihunnnen..
Nu da I har fået noget baggrundshistorie kan I måske hjælpe med at diagnostisere vores guramihun. På billederne kan I se en aflang hvis "ting" der udgår fra hendes finder på siden. Den højre side har set ud som den venstre i en uges tid, men er nu blevet større og hun bruger ikke længere denne finne når hun svømmer. Der er også begyndt at komme samme gevækst på venstre side. Den er dog ikke lige så stor endnu og hun bruger stadig finnen til at svømme med. Vi har ingen anelse om hvad det er. Har vi sygdom i vandet eller hvad pokker kan det være? Det ligner overhovedet ikke det som slørhalerne havde. Vi har både varmelegeme og pumpe/filter i akvariet og vi skifter ca. 1/4 af vandet hver uge og supplere med Aqua life- og safe hver gang.
Billederne er måske ikke så gode, men jeg håber I kan se de.
Sådan ser hun ud forfra hvor man kan se hun bruger venstre finne, men ikke højre. Der stikker bare den der gevækst ud i luften:
Her er to billeder af højre side som er værst:
Håber I har set dette før og ved hvad vi skal gøre.. (Vi har snakket om det kunne være lus, men det er vi kommet frem til at det ikke er..)
Mvh. Lotte
furius — 12. oktober 2008, 17:25
Krebsen Lernaea, kaldes af mange akvarister for ”ankerorm”, da den med sin modhage sidder dybt forankret i fisken og har en lang krop. I enden befinder der sig en sakseformet forgrening, hvori der dannes æg.
Æggene har brug for op til to uger for at modnes. Så falder de af og larverne klækker. Efter afgivelsen af sine æg, dør moderkrebsen og udstødes fra fiskevævet. Også larverne er parasitter, som søger efter gællerne på fiskene, hvor de suger blod. Der vokser de som larver indtil de er kønsmodne. Efter paringen løsner hunkønslarverne sig, for kort tid at svømme rundt som planktonorganismer. Herefter søger de sig en fisk, hvor de borer sig ind i dennes hud. Her udvikler de sig til den stavformede krebs.
Lernaea skader fisken meget, da den konstant suger blod. Man kan tage enkelte krebs,og rive dem ud med en spids pincet.
På grund af den skade der herefter opstår, skal der behandles med sera baktopur, for at der ikke opstår infektion i såret. Krebsen og seres larver, kan bekæmpes med sera cyprinopur.
lottemy — 12. oktober 2008, 18:58
Tusind tak for hjælpen.. Hun bliver behandlet så hurtigt som muligt!
Mvh. Lotte
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.