Saulosi skuffe

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Rengo — 22. januar 2009, 12:24

Hej.

Har lige haft min første skuffe med en Saulosi.
Jeg flyttede den fra min 325l til et 250l spytte/opvækstsakvarie efter ca. 10 dage.

Men nu kan man ikke længere se skuffen, så hun har jo nok smidt æggene:(.

Hvad skulle jeg have gjort istedet...??

mvh Rengo

stausholm — 22. januar 2009, 12:37

vent og se... hvis hun stadig har skuffen er æggene jo kun lige klækket. ungerne fylder mindre i munden på hende end æggene gjorde, derfor ses skuffen ikke så tydeligt. lad hende gå og hold øje med om hun ikke går og "gumler" lidt. skuffen skulle gerne vokse om en uges tid

Patrick — 22. januar 2009, 12:45

Hvis det skulle vise sig at hun har smidt/spist æggene, så kan der være flere muligheder.

1. Det er hendes første skuffe, så hun har ikke helt styr på det.
2. Hun er blevet for stresset og har slugt dem. De plejer dog at spytte dem fremfor at sluge dem.

En anden gang kunne du lade hende gå i akvariet indtil ca 20 dagen, hvis hun så skulle spytte imens du flytter hende, så plejer det at være så store unger at de godt kan klare sig selv.

SPOON — 22. januar 2009, 13:47

Du kunne jo også smide lidt foder ned til hende. Spiser hun er skuffen sikkert smidt. Ellers det modsatte;)

Morten...

Rengo — 22. januar 2009, 14:43

Hun spiser i vildskab 😛

Hun har gået alene i ca. 1 uge, altså ca. 18 dage siden jeg observerede skuffen første gang så....

#3: Jeg har kun haft dem i ca. 6 uger, men jeg tror det har været hendes første skuffe.

Næste gang vil jeg vente til 20. dagen og håbe det så går bedre...

Hvordan er overlevelsesmulighederne hvis man lader hunnen blive?

I baljen går der 4 Acei og 3 Saulosi, og der er udemærket (tror jeg) med sprækker og gemmesteder.

Patrick — 22. januar 2009, 15:41

Prøv smid et billede op, så er det nemmere at vurdere.

Men hvis der, som du siger, er masser af revner, sprækker og huler som kun er store nok til unger, og hvor de voksne ikke kan komme ind, så skal der nok overleve nogle.

Rengo — 22. januar 2009, 18:04



Her er et par billeder...

Patrick — 22. januar 2009, 20:12

Der burde nok kunne overleve nogle unger, men det er bestemt ikke alle du skal regne med klarer det..

AE — 22. januar 2009, 20:19

Hej Rengo,

Du kan også vælge at fange hunnen op når den har gået med skuffe i 16 dage og så selv tømme hende for yngel som du smider over i et mindre akvarie. Det har jeg gjort i mere end 20 år med succes.

mvh
AE

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.