Flytning af akvarie, gode råd søges

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Rosasenensis — 5. februar 2009, 18:29

I anledning af, at min mor fylder år (fredag) har vi valgt at forære hende, vores gamle akvarie, da hun længe har ønsket sig et.

Det drejer sig om et 54 l med indhold, altså lidt neon, et par guppyer og 2 pansermaller (så kan hun jo selv efterfylde 😉) samt planter og alt andet der nu er i sådan et akvarie 😛 Hun er selvfølgelig med på at hun skal have det. 🙂

Nu er det så bare lige det, at vi skal have flyttet akvarie + indhold ca 100 km, så hvordan gør vi det mest praktisk?
Gode råd til hvad hun evt selv kanefterfylde akvariet med, modtages gerne 😎

Mr.Frog — 5. februar 2009, 19:00

#1
De nyttige bakterier ligger jo i gruset og på alle overflader inde i akvariet.
Jeg gad ikke tage vandet med. Men ville bruge lidt vandbehandlingsmiddel istedet.
Husk at rense filteret inden det sættes til igen.
Et ekstra hyppige vandskift i 2 uger efter genfyldningen.
Pas på fiskene ikke bliver udsat for kulden.

KasperK/Lolland — 5. februar 2009, 21:14

Tøm akvariet for vand, så der kun er ca 5 cm vand tilbage. Tag filtret og læg det i en spand med vand. Varm bilen op og stil akvariet ind på bagsædet og kør så til din mor. Vel fremme, fylder i akvariet op med tempereret vand og læner jer tilbage og nyder synet. Moderen din, bør fodre sparsomt den første uges tid!

Alt efter hvilken type du taler om, er et 54 ltr ikke det bedste akvarie til maller. De helt små typer, som Corydoras pandae, kan dog snildt gå i et akvarie af den størrelse!
"Efterfyld" kan være andre typer levendefødende, såsom Platy eller Spenops. Evt små tetra'er i stil med neonfiskene!

helene — 5. februar 2009, 22:36

Jeg vil så sige at jeg synes I skulle fange fiskene op, putte dem i poser, som I lægger varmt og mørkt (dvs evt. pakket lidt ind i noget.) Jeg tror at det vil være mere stressende for fisk at skvulpe rundt i fem cm vand sammen med planter, evt. dekoration mm. end at ligge i en mørk pose.
Men begge dele kan sikkert lade sig gøre.

Rosasenensis — 6. februar 2009, 22:16

OKay tak for forslagene. Vi satser på at alt går vel 🙂

Mr.Frog — 6. februar 2009, 22:28

#5
Hvis I undlader at fodre fiskene i 2-3 dage inden de flyttes, så sviner de ikke så meget i vandet under flytningen.

MarleneP — 7. februar 2009, 00:03

Der har lige kørt en tråd om pansermaller og gift. Konklusion: Pansermallerne skal i hver deres pose, da de ved stress kan udskille gift.

tri-power — 7. februar 2009, 00:20

Jeg har en køletaske jeg fylder akvarievand i, og så "bor" fiskene i den under transport.

Den går ikke i stykker, fiskene har rimelig med plads og der er mulighed for at lette på låget så der kan komme ilt til vandet når man kommer frem.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.