Paradisfisk/Macropodus opercularis

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

lhagoat — 17. februar 2009, 19:57

God aften.

Har gået et stykke tid og tænkt på om jeg skulle forsøge mig med Paradisfisk/Macropodus opercularis.

Der er helt klart forskellige meninger om denne fisk i selskabsakvariet.

Så derfor tænkte jeg, at jeg lige ville spørge jer om I har nogen erfaringer med sådanne fisk i et selskabsakvarie?

I kan evt. se under min profil hvad der lever i mit akvarie, håber i kan hjælpe mig vidre.

Mange hilsner med håb om hjælp Lars.😛

Platy22 — 17. februar 2009, 20:16

jeg har ingen erfaringer med fisken... men hold kæft hvor er dit akvarie godt nok smukt!

lhagoat — 17. februar 2009, 20:28

#2
10.000 tak*rødmer*
Har lige lagt 2 nye ind af akvariet som det ser ud i dag.
De ligger nederst på siden.😮

flyvefisk — 17. februar 2009, 21:30

Jeg vil først lige henvise til en tråd, jeg har oprettet tidligere et andet sted: http://www.akvarieviden.dk/forum/threads.php?tid=2469

I det link kan du læse om mine personlige erfaringer med Makropoderne. De to første hentede fiskene, da de var 4 mdr. gamle. Det der senere skete overraskede mig både positivt og negativt. De to fyre kørte sammen og fik fiskene samtidig, den ene en større gruppe på måske omkring 10 fisk, den anden en han og to hunner. Hos ham med den lille gruppe spiste hannen først al rejeyngel og derefter fire guppyunger. Det er højest normalt for en madglad fisk i voksealderen, som er vant til at blive fodret med levende myggelarver og dafnier. Da det var overstået jegede han hunnerne i to dage, hvorefter de døde. Da han havde slået dem ihjel, begyndte han at bygge skumrede. Den store flok gik først i et mindre akvarium med nogle andre fisk, og alt var ok, bortset fra altså at der gik noget yngel til som foder ....hmmmm, de er madglade. Derfeter kom de over i et stort akvarium sammen med nogle større Bettaer bl.a. Pludselig vogtede han en plante, under hvis blad han havde lavet sin skumrede. Det viste sig endda at der også var æg i reden.

Imens de nævnte fisk fik en brat opvågning som voksne, går deres søskende stadigvæk i en børneflok, og hverken jager hinanden eller bygger skumreder. Jeg betragter den førstnævnte unge hans opførsel som højest som højest unormalt. Måske ville det have vist sig, hvis de to ihjeljagede "hunner" var et par hanner, som blot ikke var tilstrækkeligt udviklede til at man kunne kønsbestemme dem sikkert.

mhnh — 17. februar 2009, 21:51

#4 Jeg kan tilføje til Johns fortælling at den nu ensomme han (som er min) faktisk er faldet meget til ro og jeg har opdaget at der faktisk stadig går nogle små Dario dario i akvariet. Jeg havde egentlig afskrevet dem men de begynder så småt at komme mere frem. Han jagter dem kun hvis de kommer for tæt på når der er mad. Så jeg tror måske det kan have været 2 hanner som john skriver. Men en rigtig flot og spændende fisk. og jeg glæder mig meget til at få et par hunner til min han.

flyvefisk — 17. februar 2009, 22:02

Dejligt Michael at han er faldet til ro. Jeg tror stadigvæk på at der foruden muligheden med de tre hanner, kan være sket et eller andet hormonelt i forbindelse med flytningen. Det undrer mig stadigvæk at mine ikke har lavet spor tilløb til redebygning endnu, og jeg mener heller ikke at det skulle være så normalt i den unge alder. Du husker sikkert at jeg endda beholdt den største han til mig selv;)

Vi må sørge for at du på den ene eller anden måde får et par hunner til ham. Om et par dage bliver ungerne flyttet til et 120 liters akvarium, og så snart isen smelter vil de atter få levende foder, så skal der snart vise sig nogle sikre hunner.

Amin — 18. februar 2009, 13:31

Jeg er så den anden gut, der fik den store flok makropodeunger. De går stadigt i det store akvarium med de "store" fisk, og de fungerer utrolig godt sammen. Æggene har vist sig at være befrugtede, og en del af dem klækkede endda.Det kom dog lidt bag på mig, fordi jeg ikke havde regnet med, at de skulle være befrugtede, da forældrene var så unge, så ungerne gik til. Farmanden ser nu ud til at have planer om at bygge en ny skumrede, så ham vil jeg gerne flytte over til et andet akvarium på et tidspunkt sammen med et par hunner, så må vi se på, hvad de kan præstere 🙂

Men alt i alt vil jeg sige, at de er nogle ret skønne fisk, som oven i købet er utrolig flotte, når de falder til i deres akvarium. Jeg kan kun anbefale dem, men man skal til gengæld ikke forvente meget yngel fra de andre fisk, da de vil med stor sikkerhed blive snuppet af de grådige makropoder 😀


#5
Jeg har stadigt lidt svært ved at se, hvad er hunner eller sent udviklede hanner, men lige så snart jeg kan se det med rimelig sikkerhed, så får du da et par hunner fra flokken 😉

Med venlig hilsen,
Othman Amin

flyvefisk — 18. februar 2009, 15:25

#7: Det lyder både spændende og imponerende Othman. Dejligt, at du vil betænke "rovdyret" hos Michael, når det bliver muligt at kønsbestemme dem sikkert. Hvis du så til den tid står tilbage med for få hunner til at du kan lave en eller flere grupper til andre, må vi se, hvad der er tilbage af flokken. De blev forøvrigt flyttet i går aftes, da jeg alligevel skulle fange labiosaer i det samme akvarium, som gerne skal i leg. Jeg kan så lige fortælle at det par også opfører sig utraditionelt, idet det er labiosafar, som fra tid til anden har behov for skjul for den meget lidenskabelige hun.

flyvefisk — 18. februar 2009, 15:29

....glemte lige at fortælle om makropodeungernes flytning. De blev sat i et 120 liters akvarium med lidt labiosayngel fra sidste år, samt noget laliayngel. Ofte reagerer fisk på flytning, og det at komme sammen med en anden slags fisk, de aldrig har set. Sådan foregår det ikke, når man er makropode, så viser man fuld farvepragt, og begynder straks at støve hele akvariet igennem for at søge føde, uanset om man er lille eller stor.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.