Rød Juvel Cichlide, æglægning
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
jullikidd — 23. februar 2009, 14:08
Hunnen lagde æg på den samme sten for ca. 3 uger siden og hannen befrugtede dem kunne jeg se. Efter 1 dag så begyndte nogle af æggene at skimle (bliver hvid, ikke godt). Hvis jeg forkorter historien lidt, så efter 3 dage var de alle spist op af forældrene (de skimlede alle sammen). Så tænkte jeg, okay, vandværdierne er ikke gode til æg. Men ca. 3 dage senere så jeg en lille bitte larveunge hos sin mor. D.v.s. , kun en overlevede.
Så mit spørgsmål er: Hvad skal vandværdierne være for den type cichlide? Mine vandværdier er ganske almindeligt temperet vand fra hanen. Skal jeg måske skifte ca. 1/3 del vand hver dag efter æglægning og også mens ungerne er så små?
Kan forældrene passe på sine små om natten, jeg slukker lyset helt om aftenen så der er helt mørkt hos dem. Den ene unge overlevede ikke på grund af det, tror jeg.
Og hvad giver man sådan små unger, er flagefoder knust i pulver godt nok?
Jeg har en ancistrus, ca. 6-7 cm. nede i baljen hos dem. Kan jeg risikere at mallen spiser æggene, eller er forældrene aggressive nok til at skræmme den væk?
Håber nogen kan give mig råd før hunnen lægger æggene. Bange for at hun lægger dem i dag.
nc — 23. februar 2009, 14:14
Jeg ville forstyrre akvariet så lidt som muligt når de har lagt æg. Ancistrus kan godt tage æggene men jeg tvivler på de får lov. Du kunne tilsætte et middel imod svamp men det burde ikke være nødvendigt. Jeg kan huske fra min kuld af rød juveler at der snildt kom en 50-100 unger ud af det uden at man behøvede at gøre det vilde. Knust flagefoder er fint.
Med Venlig Hilsen
NC
jf — 23. februar 2009, 15:00
Postevand er fint. Hvis du ellers skifter vand 3-4 gange om måneden, behøver du ikke tænke på vandskift i forbindelse med legen. Forældrene kan sagtens holde andre fisk på afstand, også en ancistrus.
[citat]Og hvad giver man sådan små unger, er flagefoder knust i pulver godt nok?[/citat]
Hvis du vil give ungerne den bedste start, skal du fodre nyklækkede artemia eller afskallede artemia. Knust tørfoder er kun en nødløsning og kan gives som supplement for at vænne dem til varieret foder.
jullikidd — 23. februar 2009, 15:20
Men kan jeg roligt slukke lyset om aftenen/natten? Jeg tænker på om forældrene kan beskytte sine æg/unger når de ikke kan se noget hehe. Skal jeg måske holde lyset i mit køkken (et svagt el sparepære lys) tændt? Så kan de i hvert fald se en lille smule.
pakua — 23. februar 2009, 15:52
Jeg må indrømme jeg er plaget af mine Hemichromis, de er rasende flotte, men de lægger æg alt for tit så jeg ikke har plads til dem mere. De er nu fordelt i 2 akvarier 575 liter og 325 liter, men i det mindste er der kamp om territorier. desværre er det ikke lykkedes mig at komme af med ret mange.
Æg kan også skimle, hvis de ikke er befrugtede ordentligt af hannen, måske er han ikke så "erfaren" endnu, men du skal nok få mange unger.
jeg lader mine blive i akvariet, på den måde minimeres bestanden efterhånden, men forældrene er skrappe til at passe på dem i ret lang tid.
Held og lykke, det er altid spændende med fisk der yngler
j.wahl — 23. februar 2009, 16:30
mvh j.wahl
jullikidd — 24. februar 2009, 00:45
jf — 24. februar 2009, 05:59
Jeg har lige haft et kuld unger af Hemichromis sp. "Bangui", der gik i et 400 l sammen med en ancistrus. Mine Hemichromis var 5 og 7 cm, ancistrus 8 cm. Det viser bare at det er svært at sige noget med sikkerhed, når det drejer sig om levende dyr 😉
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.