nye fisk og nye planter = massedød

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #868561 — 12. marts 2009, 09:22

Jeg har lige puttet nye planter og lidt nye fisk i mine to akvarier (1x 54l og 1x 112l) Det var ført til mange døde fisk. I det store akvarie kom der 5 små scalaer ned til mine rød neon og kobbertetraer og i det lille som er guppy akvarie blev det tilført lidt nye fisk, derudover kom der 4 nye planter i hver. Efter 4-5 dage opdagede jeg 3 døde neon en morgen og i løbet af den dag blev de alle syge. I det lille akvarie er de fleste af mine gamle guppyer døde men de nye ser ud til at have det fint. Neon og kobbertetraer har mistet farve og svømmet dårligt og nogle af guppyerne har haft klisterhale (det lignede det ihvertfald, uden at jeg har set det før). De nye fisk blev købt to forskellige steder og jeg tror ikke det er deres skyld, jeg er mere tilbøjelig til at give min bund skylden. Akvarierne har kørt i cirka halvandet år, og bunden bliver "støvsuget" når jeg skifter vand hver 14. dag, men der har ikke rigtig været rodet så meget i bunden som da jeg plantede de nye planter. Bundlaget består af sten mellem ca 5mm til 8mm og der er vel ret meget mellemrum mellem dem. Jeg ved ikke om der har ligget en masse usunde sager mellem dem som er kommet frem ved plantningen.

Så jeg spørger vel om hvad I tror dødsfaldne kan skyldes og evt hvad jeg kan gøre, jeg har skiftet vand en ekstra gang men ved ikke hvor tit man kan gøre det?

Vh Anders Kjems

Andreas-Skjæmt — 12. marts 2009, 09:27

I princippt kan du skifte vand alt det du lyster.
Om det så er hver dag spiller det ingen rolle ifb. med udviklingen af sygdom, forudsat du gør det rigtigt.

Jeg må være ærlig og sige jeg hælder mere til et eller begge salgssteder som mulige syndere.

Må man spørge hvor de er købt?
Ikke så meget fordi jeg vil hænge forhandlerne ud, men mere fordi jeg selv arbejder i butik og gerne vil vide om det er hos mig, idet jeg har alle de fisk du beskriver.
En PB vil være udemærket.

Bruger #868561 — 12. marts 2009, 18:24

Hvis man skifter vand hver dag, vil det vel nærmest svare til at putte fiskene i rent vand, (sådan sat lidt på spidsen) hvilket vel ikke er så godt? Jeg har skiftet vand hver anden uge i det halvandet år jeg har haft akvarier, så jeg går ud fra at jeg gør det rigtigt, da der ikke plejer at være noget. Hvad er en PB? Fiskene er købt i Ålborg.

Mr.Frog — 12. marts 2009, 19:15

#3
Sådan kan man godt se på det, men det er lidt forkert.
Der skal dannes gode bakterier i alle overfladerne i akvariet. På glasset, i gruset, på trærødderne og pyntesten og inde i filteret. Og ikke i vandet, men det får vandet til at blive fiskevenligt.
Når akvariet er nyt, dannes disse bakterier langsomt på alle overfladerne. Når du så sætter fisk i vandet. Så skider de og forurener vandet, det samme sker når du fodrer, det forurener også.
Når du skifter vand, fjerner du mange af de skadelige ting der er i vandet.
Senere når bakterierne i akvariet (på overfladerne og i filteret) er begyndt at arbejde i den rigtige retning, så lever de af de affaldsstoffer der er i vandet og omdanner affaldet til Nitrat, som også er et affaldsstof, men ikke er helt så farligt som fiskelort.
Det er derfor at der er mange giftige ting i vandet (Nitrit og Amonium), som skal fjernes med vandskift, ellers tager fiskene skade og dør på stripe i nystartede akvarier.

Jo flere fisk der er i vandet, jo flere nyttige bakterier skal der dannes. Bakteriernes antal følger belastningen af akvariet og disse bygges langsomt op. Derfor skal man kun tilsætte få nye fisk ad gangen, specielt i nystartede akvarier, hvor der slet ikke er grundlagt den nyttige bakterieflora.

Andreas-Skjæmt — 12. marts 2009, 19:17

Nej, det gør det ikke for dine bakterier er stadig intakte.

Hver anden uge er fint ved begrænset antal.
Normalvis anbefaler jeg dog en til to gange ugentligt.

Hvis det er i Ålbirg er en Personlig Besked uoverflødigt 😉

Bruger #868561 — 13. marts 2009, 17:43

Nu har jeg prøvet at teste vandet med tetra 6-i-1 test og nitraten var oppe mellem 50 og 100 så et udløste et vandskift mere, men ellers var de andre tal fine, så der har nok været tale om sygdom, men måske er det ved at gå i sig selv. Der var dog 1 enkelt død kobbertetra og en nyindkøbt ancistrus på ca. 12cm her til morgen 🙁.

#2 Jeg snakkede med min lokale fiskepusher i dag da jeg købte tests, han var inde på at de nye fisk måske var kommet med noget, og at mine "gamle" fisk måske ikke var så robuste, så de derfor er blevet mere syge end de nye??? I dont know?

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.