Dræber "dræbersneglen" snegle?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Sølz — 16. marts 2009, 00:08

Min Anentome Heleneer inkøbt for at gøre "kål" på mange af mine snegle. Jeg har dog aldrig set den tage nogen snegle - selvom den kravler lige ved siden af nogen af de snegle, som den skulle æde. Jeg har endda forsøgt at placere snegle "lige for næsen" dræbersneglen - uden held. Antallet af snegle regulers kun ved, at jeg fjerner dem manuelt.
Har andre lignende erfaringer? eller er "dræber"-rygtet blot massivt overdrevet?

Villads — 16. marts 2009, 00:58

Bare rolig Benny. A.helena er en grum dræber som går i aktion om natten.
Snart vil du finde bunker af tomme sneglehuse i akvariet.

Sølz — 16. marts 2009, 01:13

Hej Villads,

Ja det var også den besked jeg fik/læste om på denne side for et par måneder siden, da jeg anskaffede mig sneglen - og jeg har fortsat mange snegle. Måske min "dræbersnegl" ikke ved, at den er en grum "dræbersnegl"😉?
Måske den skal på opskoling?🙂🙂😉

stonny — 16. marts 2009, 01:20

Problemet er nok, at du har for få A.h. i forhold til antallet af andre snegle. Hvis de andre formerer sig hurtigere, end A.h. kan æde dem, vil der ikke ske en reduktion. Jeg havde samme problem i starten, men da A.h. i løbet af et par måneder havde formeret sig i tilstrækkeligt antal, var det godnat med de andre snegle.

For en god orden skyld og for at undgå begrebsforvirring, synes jeg vil skal kalde A.h. for rovsnegle - det er nemlig, det de er. Dræbersnegl er det almindelige navn for den Iberiske Skovsnegl, som drager hærgende gennem haverne.

brib — 16. marts 2009, 09:07

#1: Dræberrygtet er bestemt ikke overdrevet .

For knap 2 mdr siden lukkede vi 20-25 A-H ned i et minimalaj befængt akvarium . Uden at lyve kan jeg fortælle at der var tusinder af de små Sat"" , der var så mange mini malajer at man dårligt kunne skelne farver på planter og bundlag.

I dag arbejder AH erne stadig aktivt på at fjerne uønskede snegle , og man kan se at deres arbejde virker. Bestanden af minimajajer er stærkt faldet , og der ligger tusindevis af tomme snegleskaller .



Billedet er fra før AH erne blev sluppet løs.

Villads — 16. marts 2009, 09:08

Det er ikke uden grund vi kalder dem AH81

Knerd — 16. marts 2009, 09:27

Jeg har set en Helena gøre kål på en snegl der var dobbelt så stor som den selv. Jeg vil senere lave eksperimentet om en eller flere helenaer kan nakke en mysteriesnegl der er 3-4 gang størrere end helenaen...

Sølz — 16. marts 2009, 16:29

O.K. - jeg må væbne mig med tålmod og håbe på, at min AH lamgsomt, men sikkert får gjort "kål" på mine mange snegle. Overvejer selvfølgelig at købe nogle flere, men de koster jo 40 kr. pr. stk. i Neonfisken.......🙁

rozzzna — 16. marts 2009, 16:54

#8 du kan tit finde den til salg i køb-salg-bytte til 10-20 kr stk 😉

stonny — 16. marts 2009, 17:48

#7 Det kan de ikke. Jeg har masser af A.h. gående samme med mysteriesnegle. Når mysteriesneglene bliver ca. 1 cm, bliver de ikke rørt.

Formel A — 16. marts 2009, 18:20

Synes det er super at der findes en sådan rovsnegl, der oven i købet er flot at se på i akvariet - men hvad sker der hvis der ikke er flere snegle i akvariet den kan leve af, er der nogen der ved om den er god at have sammen med dværgchiclider der f.eks.lægger æg i huler, eller æder den alt hvad den kommer i nærheden af?

stonny — 17. marts 2009, 23:10

Når der ikke er flere fodersnegle, daler deres formering drastisk, ligesom de vokser langsommere. De kan leve videre i akvariet og begynder så at æde foderrester o.lign. ligesom alle andre snegle. De kan godt finde på at snuppe fiskeæg - mine A.h. har f.eks. guffet nogle Corydoras æg.

Bruger #936237 — 18. marts 2009, 19:01

Er sneglefoder ellers grønt eller alm. foderpiller til fisk eller hür?

Mariann — 18. marts 2009, 20:00

#7 Stonny...

Dejligt at høre, at mysteriesneglene ikke bliver taget af rovsneglene....Så kan jeg vist roligt anskaffe mig nogle A.H., da jeg efterhånden er træt af, at fjerne alle de uønskede snegle manuelt....

stonny — 19. marts 2009, 09:20

#13 De æder alt - flagefoder, mallepiller, cichlidesticks m.m. Du behøver ikke købe specialfoder.

#14 Det kan du roligt gøre. 😀

caso — 19. marts 2009, 12:47

Sølz:
Som andre skriver, så er AH ganske effektiv til at udrydde andre snegle, men som jeg kan forstå på dig, så har du kun en enkelt. Det er simpelthen for lidt. Dine "pest" snegle formerer sig for hurtigt til at AH kan følge med. Den spiser jo andre snegle for at leve, og er ikke nogen lystmorder, der slagter til højre og venstre.

Mange køber 20+ stk., for hurtigt at komme plagerne til livs, men som du skriver, så kan det jo være en bekostelig affære, da de ofte koster omkring de 40 kr. i en forretning. Du kan dog nok finde dem billigere hos private.

Selv har jeg haft et problem med tårnsnegle i mit 200 l. Jeg valgte at købe 4 stk. AH, også til 40 kr. pr. stk. De første par måneder kunne jeg ikke se nogen særlig indvirkning på bestanden af tårnsnegle, men efterhånden som de 4 er blevet til flere, er det svundet kraftigt i bestanden. Her, efter ca. et halv års tid, er der ikke flere tårnsnegle at se, og jeg vil anslå AH bestanden til at være 10-20, men det er ret svært at være precis der. Jeg ser aldrig mere end højest 4-5 stk. ad gangen.

brib — 19. marts 2009, 13:45

Vi købte ca 25 AH i forskellige størrelser via annoncemarkedet her på siden . og gav 200 kr . Siden har jeg dog set dem helt ned til kr 5 stk .

Jeg kan ikke se om vores har formeret sig , men der går efterhånden en del fuldvoksne ( De vokser godt nok hurtigt )

Mariann — 20. marts 2009, 19:45

Har lige bestilt 20 stks AH i går her på siden, som jeg kan hente i morgen for 100 kr.....😛
Så det er klart billigst at købe dem privat...

Glæder mig til at se bestanden af snegle i alle akvarierne gå drastisk nedad......For de er godt nok trælse at se på...*doh*

Sølz — 20. marts 2009, 19:50

Jeg tror, jeg vil følge jeres råd og anskaffe mig nogle flere AH-snegle;)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.