Hjælp til opbyggelse af 54-liters aqua-utopi
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
jhasselbalch — 30. marts 2009, 01:23
Jeg har for nyligt arvet et 54L akvarie af en ven, og jeg har brugt de sidste par dage på at uddanne mig lidt udi det akvariske... Tror allerede at jeg er bidt!
Men i hvert fald: Akvariet er blevet fyldt med vand, grus, og filter og stået et par dage. Dernæst var jeg nede at købe planter, sten, og rødder som dekoration... derudover noget BioFiltr eller sådan noget... noget vitamin/bakterie hokus pokus. *blink* jeg fik at vide af akvariebutikken at efter at have plantet og dekoreret akvariet og fyldt biogøglet i skal det bare have lov at stå i en uge.
derfor vil jeg bruge det næste stykke tid på at få lidt tips om hvilke fisk og kræ der skal runde mit lille økosystem af.
her er hvad jeg har i tankerne:
- kun en 2-3 arter i starten
- der må gerne være lidt liv i alle lag, bund såvel som mellem, etc..
- må gerne være en balance imellem fisk der er lidt æstetiske og fisk der bare er aktive og sjove at iagttage
har selv tænkt lidt på:
- en lille flok kobber pansermaller (6stk måske?)
- et par dværg guramier
- en lille stime af enten salt og pebber mollyer eller zebrafisk eller neonfisk... et eller andet småt og farverigt 😎
lyder det som en god ide?
hvad har i af forslag?
og vil en blanding som dette kunne lad sig gøre (kan fiskene enes, osv? de skal helst hygge sig jo)
og mht akvariet:
kan pansermaller godt li grusbund? og hjælper de med at holde akvariet rent?
har jeg brug for varmelegeme?
håber i vil hjælpe mig opbygge et lille 54-liters aqua-utopi 😛
stonny — 30. marts 2009, 07:21
Alt det ovenstående lyder meget fint. Biohalløjet sørger for at der hurtigere dannes en bakeriekultur i akvariet. Det er disse bakterier der renser dit vand.
De foreslåede fisk vil fint kunne enes, og de passer fint i størrelse til dit akvaium. Du skal i starten kun komme få fisk (3-4 stk-) i ad gangen, da den omtalte bakterikultur skal have tid til at formere sig i takt med at akvariet belastes. Hvis du kommer for mange i ad gangen, risiskerer du at de forgiftes.
Kobberpansermallerne kan gå på grusbund, hvis kornene er afrundede. Skarpkantede korn sliber de små føletråde, de har omkring munden og som bruges til fødesøgning. De hjælper med til at holde akvariet rent, da de æder de foderrester, der falder til bunds.
Du har brug for et varmelegeme. F.eks. vil Dværggurami gerne have mindst 24 grader. Til de foreslåede fisk vil jeg stille temperaturen på 25 grader.
Held og lykke.
Jan Persson — 30. marts 2009, 07:32
Det lyder meget fint.
Dog ville jeg dog overveje stimefisken. Neonfisk er faktisk ret sarte mht. vandkvalitet. Zebrafisk kan være utrolig stressende, både for dine guramier og dig selv, molly yngler voldsomt.
Ville i stedet overveje en rasboa, f.eks. kileplet eller espei - de er smukke, rolige og meget nemme at have med at gøre 🙂
jhasselbalch — 30. marts 2009, 11:08
lyder fint med rasbora.. har set kileplet, de er virkelig flotte.
nu ved jeg ikke hvorvidt mit grus er afrundet. ligner små stykker kantet, sort sten.. er det vigtigt at grusen er meget rund? jeg kan prøve at tage et billede evt.
hvad med varmelegemet, hvor længe skal det stå i akvariet før fisk kommer i? har alle de foreslåede arter behov for varmelegeme?
mener at temperaturen lige nu ligger på 20-21 grader.
har uploaded en closeup af gruset og også et billede af akvariet. lidt dårlig kvalitet, taget med mobilkamera 😛
er også lidt i tvivl om pumpen er for kraftig. det ser ud som om der blæses ret mange bobler ud. er det i orden?
stonny — 31. marts 2009, 07:15
Du har behov for et varmlegeme, da flere af de arter, du foreslår, gerne vil have det lidt varmere end 20-21 grader. Du kan sætte varmelegeme i akvariet, når det passer dig - også mens der er fisk i akvariet. Du skal i starten holde øje med temperaturen, da nogle varmelegemers temostat kan være en smule ud af justering.
Et varmelegeme kan fåes til en hund:
http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=772
Det er oven i købet et kvalitetsvarmelegeme, hvor termostaten kan justeres.
Cirkulationen ser ikke ud til at være for kraftig. du kan undvære luftboblerne, hvis du sætter pumpen, så der er en smule cirkulation i overfladen. Sidder der på udstrømmeren en lille slange, der stikker op gennem vandoverfladen? Hvis ja, så fjern den, så den ikke suger luft.
jhasselbalch — 31. marts 2009, 15:23
ville det være en god ide at købe varmelegemet et par dage før jeg køber de første fisk så vandet kan nå den rette temperatur?
stonny — 31. marts 2009, 16:49
Ja det vil være en god idé, at sætte varmelegemet i et par dage i forvejen. Så kan du kontrollere, at det viser korrekt, og at vandet har den korrekte temperatur, inden fiskene kommes i.
jhasselbalch — 31. marts 2009, 17:43
da jeg er ny til det her kan du måske forklare mig hvad processen er for at udskifte bundlaget? kan jeg nøjes med bare at tage halvdelen af grusen ud ca og smide det nye grus ovenpå i et par centimeters lag?
plantede et par planter i det grove grus for et par dage siden.. ved ikke om det har indflydelse
jhasselbalch — 31. marts 2009, 17:44
da jeg er ny til det her kan du måske forklare mig hvad processen er for at udskifte bundlaget? kan jeg nøjes med bare at tage halvdelen af grusen ud ca og smide det nye grus ovenpå i et par centimeters lag?
plantede et par planter i det grove grus for et par dage siden.. ved ikke om det har indflydelse
jhasselbalch — 31. marts 2009, 17:45
MieHee — 31. marts 2009, 18:01
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.