Haj-havmalle i et 54L akvarie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

btb — 9. april 2009, 07:31

Dyrehandleren har lige solgt mig et par Haj-havmaller (Hexanematichthys seemanni). Fortalte mig at det var nogle livlige selskabs fisk der sagtens kan gå i et 54L akvarie. Nu har jeg så lige været inde her på siden og læse om dem og det virker ikke umiddelbart, som nogle fisk der passer til min størrelse/type akvarie med ferskvand. Er der nogle der har erfaring med disse fisk og bør jeg evt. se om jeg kan få dyrehandleren til at tage dem retur eller kan jeg sagtens have dem gående?

chris2500dk — 9. april 2009, 08:29

De bliver op til 35cm så de er ikke specielt velegnede til at gå i et 54 liters. De bør i hvert fald have et par meter akvarie at svømme rundt i.

plindboe — 9. april 2009, 09:09

De skal retur, og du bør få dine penge tilbage. Du er blevet misinformeret hvis han har sagt at 54 L er fint. Selvfølgeligt kan de gå der når de er unger, men det vil ikke vare længer før de er for store.

Peter 🙂

112´eren — 9. april 2009, 09:14

Mangler der ikke nogle spydige kommentarer fra jery og zyrexx??

Kiba2 — 9. april 2009, 09:46

Jooh, de plejer da altid at kommentere når der sker sådan noget her..

FinnB — 9. april 2009, 09:52

[citat]Mangler der ikke nogle spydige kommentarer fra jery og zyrexx??[/citat]

Er det spydige kommentarer fordi de forsøger at hjælpe????*blink*

112´eren — 9. april 2009, 09:59

FinnB: nej da, jeg mener bare at de burde kommentere det som spørgsmålet om oscar-cichliderne ang. dumhed og impulskøb.

Mr.Frog — 9. april 2009, 10:14

#4
Umiddelbart virker det som om du afventer noget at brokke dig over *skeptisk*

112´eren — 9. april 2009, 10:16

frog... bestemt ikke, synes bare ikke at man skal kalde det dumhed og impulskøb fordi folk får andet af vide i en forretning.

Darkie — 9. april 2009, 10:29

#1

Vi har alle været udsat for, at det vi fik afvide nede i dyre/fiske butikken ikke er helt sand nogle gange er det med ond vilje andre gange god 🙂 jeg synes nu det lyder meget vildt med 35 cm fisk i 54 l jeg får tit og ofte klø og skæld ud herinde pga. fisk der bliver 25 cm 🙂 til mit 250l "så kan du selv regne ud" men self kan dine fisk godt være der mens de er små det er bare synd hvis du skal af med dem når de bliver for store.

et par folk herinde bruger 1 cm fisk per 1 liter vand "reglen den gælder dog ikke fuldt ud men indikere fint"

Håber du får dig en god løsning så du kan få et hyggelig akvarie 🙂 som vi jo gerne ser lidt billeder af også

//Darkie

Proplayer — 9. april 2009, 10:31

sådan en skal da som et minumum have en 530 balje at gå i... den bliver jo kæmpe!

btb — 9. april 2009, 10:32

Nu kan vi ikke alle være eksperter fra dag 1, specielt når man er nybegynder indenfor akvarier 😉

Jeg har det generelt sådan at når jeg spørger fagfolk til råds (dyrehandlere), forventer jeg også et fagligt svar retur. Det kan godt være det er naivt, men så vil jeg hellere være lidt naiv end at leve i evig mistro 😀

Og hvad er der galt med impulskøb, hvis man får en ordentlig rådgivning? Nogle handler impulsivt og andre skal planlægge et indkøb i flere måneder.

Det som denne dyrehandler nu vil opleve er, at jeg ikke mere vil handle hos ham og at han får dårlig reklame blandt venner og bekendte. Så ja, jeg har måske gjort et fejlkøb, men han mister indtægter der langt overstiger de få hundrede kroner jeg gav for fiskene.

Hugo — 9. april 2009, 10:33

Det er et impulskøb, når man bare går ind i en butik og køber, noget som man ikke kender på forhånd!
112 Jeg kan sagtens sætte mig ind i at det er fustrerende og at der kommer lidt spydigheder, da det er er et konstant og gentagende problem........ Endnu være, så vil mange slet ikke lytte, når man skriver at det er noget skidt!

Men 112 tro nu ikke at dine komentare derom gør tingene bedre!🙂

Darkie — 9. april 2009, 10:48

#13

Nogle vil mene jeg også havde gjort impulskøb da jeg skrev mit setup herinde (opdagede siden efter jeg havde købt akvarie og fisk)
Jeg brugte 3 mrd inden jeg fik mit akvarie på, at finde størrelse og fisk.
Jeg læste op til flere forskellige meninger på nettet og herinde er det ligesådan 🙂 tror dog man for meget ud af folk der har været i siturationen forinden "dvs har lavet fejlkøb eller kan vise fisk der er sunde og raske dvs modbevise et eventuel tabo omkring fiske strørrelse etc.

Men som mange har skrevet herinde så er det jo helt hen i vejret, at nogle for gale ting afvide ude i butikker jeg var forleden på forretnings rejse og havde 2 timers pause så jeg gik i et stor center for, at se på fisk ^^
De anbefalede et par scarlere og pragtsmerlinger til et 54l mens jeg var derinde og "pigerne der stod derinde anede ikke en døjt om fisk" 🙂 de blev meget fornærmet da jeg sagde sikke et lille udvalg i har jer "de havde meget få fisk"

Jeg handler personligt i et stor fisk butik hvor der også er mange forskellige og delte meninger dog har jeg ikke været udsat for nogle jeg kender der har købt der eller mig selv i sidste ende har oplevet "døde fisk eller fisk der har det dårligt"

Det der mangler mest ude i butikkerne er sq et skilt med noget information omkring max størrelse hvor hurtig den vokser og det mindste akvarie den er tillladt, at gå i. så vil der ikke være meget mere, at sige

jery — 9. april 2009, 11:10

#4: efter min mening er det ikke spydige kommentarer, og jeg udtaler mig heller ikke om "dumhed", for det er jo uvidenhed!
At jeg ganske konsekvent mener, at forkert vejledning ved et køb af hvad-som-helst ikke friholder køberen for ansvar, står jeg til gengæld ved.

btb — 9. april 2009, 11:22

Mon ikke diskussionen bare skal lukkes her. Fra at være et spørgsmål om fisk og hvad jeg skulle foretage mig desangående har det udviklet sig til en mere filoso"fisk" debat om impulskøb / uvidenhed og køber/sælgers ansvar.

Jeg returnere fiskene lørdag når de åbner og det er det!

Fremover vil jeg dog stadig forebeholde mig retten til at foretage impulskøb når jeg ser en fisk jeg kunne tænke mig og forvente saglig/faglig rådgivning af sælger.
En god sælger er en der kan hjælpe mig med at finde de rette fisk til mit behov/akvarie og ikke bare en der prakker mig hvad som helst på. Så hellere få et ærligt svar om "at det ved jeg ikke noget om, men jeg kan finde ud af det for dig"

Tak for alle jeres svar og indlæg 😀

FinnB — 9. april 2009, 12:20

Synes hellere at du skulle læse noget om de fisk du vil købe,så du ved hvad du går efter;)

Kviller — 9. april 2009, 12:31

#16 Jeg vil give dig ret i at en "god sælger" er af den type, men der er ofte "dygtige sælgere" i dyrehandlerne rundt om i landet og de har som bekendt noget helt andet i tankerne end hvordan dyrene kommer til at have det.
Jeg har personligt haft bali hajer gående i et 128 liters for omkring 17 år siden, de levede da ganske fint og blev faktisk også ret gamle. Det undrede mig dog at efter et stykke tid, så mistede de øjnene og jeg troede så de ville dø, men de levede faktisk videre uden øjne og blev ret gamle. Jeg er klar over nu at det selvfølgelig var dyreplajeri, men den gang var jeg uvidene og vidste ikke bedre. I dag har jeg det da dårligt over jeg har gjort som jeg gjorde, men jeg vidste ikke bedre.

Mit råd vil også være at returnere dem så hurtigt som muligt og eventuelt udskrive en arts beskrivelse og tage med ned til forhandleren, så han en anden gang ikke råder folk til den slags.

Nic :D — 9. april 2009, 12:34

Hey er der en der kan svare mig på et spørgsmål om PanserMaller???😎

Nic :D — 9. april 2009, 12:37

Jeg har 3 maller men jeg ved ik om jeg skal give dem malle-piller eller ik

Jeg bliver meget glad for et svar:D

Nic :D — 9. april 2009, 12:37

ej*

Kviller — 9. april 2009, 12:39

#19-21 - Prøv eventuelt at oprette en tråd med dit spørgsmål 😉 Eventuelt med et navn på dine maller samtidigt.
Velkommen til siderne.

plindboe — 9. april 2009, 13:36

[citat]Jeg har 3 maller men jeg ved ik om jeg skal give dem malle-piller eller ik

Jeg bliver meget glad for et svar:D[/citat]

Ja, giv dem en pille fra tid til anden, det vil de være glade for.

Det sagt, for fremtiden, start din egen tråd når du har et spørgsmål, istedet for at spamme andre folks tråde.

Peter 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.