60 liter vand på gulv

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

TorbenS — 23. april 2009, 11:09

For en god måned siden rendte jeg ind i tredie vandskade på blot seks måneder.

Denne gang var det et af mine 170 liter akvarier der stod med betænkelig lav vandstand. Gulvtæppet svuppede og malingen løsnede sig fra panelet og tapetet lå ikke længere fladt til væggen.

Synderen, en EHEIM tilslutning fra spandpumpen ses her.



Den øverste del kan skues af, på en eller anden måde havde den løsnet sig og vandet piplede ud, selvfølgelig samtidigt med at der var taget en forlænget weekend hos venner. Sværger ellers på at begge skruer var skruet godt på da den tidligere har dryppet lidt.

Akvariet står igen på sin vante plads, gulvtæppet er tørt, panelet er nymalet og tapetet sidder atter på væggen. Heldigvis var der under gulvtæppet linoleum på beton. Det begrænsede skaderne betragteligt.

Er der andre her i dette forum der har oplevet det? Evt. et trick til det ikke sker igen.... ud over interne filtre som jeg vidst er ved at blive stor tilhænger af. Som sagt er det tredie vandskade på et halvt år. De to foregående var med Tetratech ex1200 og samme akvarie. Når der kommer lidt luft i budgettet skal det akvarie vidst skiftes ud med et 450 l med invendigt filter.

Det var ordene - til skræk og advarsel.

steen@wolfsberg.dk — 23. april 2009, 12:39

Hmm, det er da godt nok uheldigt. Jeg har aldrig været ude for noget lignende, men jeg har holder mig konsekvent til de lidt simplere indsugnings og udstrømmer rør der følger med Eheims pumper, netop fordi jeg ikke vil have unødige samlinger på mine rør.

Var det samme sted/fejl med Tetratech pumpen ? For så ville jeg da nok skifte de udstrømmer og indsugning.

Proplayer — 23. april 2009, 12:50

surt! *skeptisk* derfor bruger jeg indvendigt filter.

TorbenS — 23. april 2009, 15:43

#2 Tetra pumperne lækkede fra selve pumper, det er efter hvad jeg efterfølgende hørte en ret udbredt fejl med 1200 pumpen. Det skulle dog være rettet på de nye modeller.

Jeg foretrækker så afgjort også de simple løsninger, i dette tilfælde var der noget der fulgte med et brugt akvarie jeg købte, men nu bliver den skiftet så snart jeg får taget mig sammen til at finde en mere sikker løsning.

2mas — 24. april 2009, 15:19

Jeg bruger de samme samlinger på mit 250liters, og det er gået ok indetil videre. Jeg havde dog i vinters lidt lign problemer som du beskriver, dog fik jeg opdaget det med det samme, og gav begge samlinger en klar silikone og skruet det sammen igen. Siden har der ingen probs været.

TorbenS — 25. april 2009, 00:35

#5 Tak, jeg tror jeg prøver det samme.

Poul E. — 26. april 2009, 06:41

Jeg har prøvet det samme med en Atman pumpe i mit 660L akvarie. Stod op en morgen og opdagede at der kun var 10cm vand i akvariet. Siden da har jeg holdt mig langt væk fra spandpumper!!

Akvarie West — 26. april 2009, 11:19

Jeg kan kun sige som #2 Jeg har aldrig været ude for noget lignende, men jeg holder mig konsekvent til de lidt simplere indsugnings og udstrømmer rør, netop fordi jeg ikke vil have unødige samlinger på mine rør.

Patrick — 26. april 2009, 17:07

Som Tonny er inde på i 8 har jeg de gange jeg har haft udvendigepumper holdt det så simpelt som muligt, dvs ingen samlinger og påførelse at diverse rør.

For mig og se, så øger du risikoen hver gang der er en samling.

TorbenS — 27. maj 2009, 10:52

Problem løst (håber jeg)

Tak for gode råd.



Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.