Lysstof rør

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Fdmar — 10. maj 2009, 15:59

Kære eksperter

Jeg har et 530l effektline med heldækkende armatur.

Arkvariet er opbygget som et planteakvarie (selskabsfisk - se evt. under profil).

I armaturet sidder 2 x T5 rør på 80 watt.

Men hvad er optimalt (hvilke rør/ farve) og hvor mange timer bør jeg går ud fra at det skal være tændt i døgnet?

Jeg bruger jo en sunriser - den skruer op for lyset i løbet af ca. 30 minutter og dæmper det igen på omkring 30 minutter.....

Idag tænder lyset kl. ca. 8.00 og kører på laveste "blus"

kl. ca. 8.30 starter sunriseren og lyset er HELT tændt omkring kl. 9.

kl. ca. 18.30 begynder "solnedgangen" og lýset er dæmpet helt omkring kl. 19.00

Tænd/sluk uret slukker helt omkring kl 22....

Ifølge manualen til min sunriser kører den på ca. 5% når den er mest dæmpet - kan det passe, det ville betyde at de 2 x 80 watt "kun" yder 2x4watt????


Glæder mig til at høre Jeres erfaringer og få input til hvad der er rigtigt.

På forhånd tak

Familien Hansen
Næstved

Andress — 10. maj 2009, 16:12

Du kan se på stængel planternes blade når de begynder og lukke sammen igen,har de fået nok lys.Om morgen er de også lukket sammen.Men en ca 10 timer om dagen.Feks en plante som Hygrophila.Den slags jeg snakker om.

Tommy O — 10. maj 2009, 16:22

Mit bedste bud på to gode rør er 827 og 865. Farvegengivelsen er en smule ringere end 900 rørene, men fordelen ved 800 rørene er at de har et større lysudbytte (lumen) hvilket er lige hvad planterne vokser af)

Andreass har allerede besvaret tiden på bedste vis. Cobomba er også god til at fortælle hvornår de har fået tilstrækkelig lys.

Ullits — 10. maj 2009, 19:53

du har 0,3 watt pr. liter... det er lige i underkanten... hvis du vil kunne have de fleste planter skal du op omkring de 0,5 watt og vil du have helt lave planter og noget højrødt, så skal du endnu længere op...
resten er fint besvaret af de to øvrige medlemmer...

Fdmar — 11. maj 2009, 23:35

Hej Jørn

Jeg har idag købt et dobbeltarmatur og smidt i mit akvastabilarmatur - så nu er der monteret 4 x 80 watt T5.

Tror det er godt nok - der sidder 2 GRO-LUX + 2 JBL Solar Ultra Natur Dagslys (9000Kelvin)

Dem har jeg fået anbefalet og synes også lyset giver et flot lys i akvariet.

Som sagt sidder de i 2 x dobbelte grundarmaturer T5 med dæmpning....

Men er det ligegyldigt i hvilken rækkefølge de sidder eller skal man sætte dem sikftevis.
Da begge dobbelt armaturer køre uafhængigt af hinanden, tænker jeg at de kan dæmpes parvis og slukkes helt parvis og så ville det måske være smartest med f.eks. 2 Gro-lux i det bageste armatur og de 2 dagslys i det forrest ????

Så kunne det bagerste dæmpes til aften/natbelysning - mens det forreste var slukket helt.....

Hvad er dine/ Jeres anbefalinger - og skal jeg passe på hvor længe de er tændt når der er 4x80w (her tænker jeg ikke kun på el-regningen *rødmer*)

Takker for Jeres hjælp/ input - den er værdsat.


Mvh.


René
Familien Hansen

Ullits — 12. maj 2009, 01:15

hvis det er af hensyn til dine planter, er det sådan set ikke afgørende om vi synes det er et flot lys men om planterne synes det er godt lys...
her er først kurven som planterne gerne ville have at det hele skulle tage sig ud...


og her er så hvordan dine ultra natur belyser..


efter det er det absolut ikke et rør jeg ville vælge, der er alt alt for meget blåt i efter min smag, og det kan planterne ikke udnytte.. det er meget lidt blåt der skal til for at tilgodese deres behov, da blåt i forvejen har nemmest ved at trænge ned i vandet...
og så er det lidt svært at afgøre om det røde lys ligger højt nok i Nm... for mig ser det ud til at det er mere orange end rødt...
men det kan være svært at afgøre ud fra disse spektralkurver, da firmaerne ofte fortegner dem en smule... de burde bruge en a4 side på det på den lange led, så var det noget nemmere at afgøre hvor i feltet det røde falder...
jeg er stadig tilhænger af standardrørene 827 og 865, ... det er efterhånden mange gange jeg har prøvet noget andet fordi folk hele tiden kommer med ny løsninger og andre mærker rør, og vil man kunne være lidt med på noderne er man jo nødt til at prøve lidt af engang imellem...
men der er en vis tendens til at forherlige disse rør... aquamedic, jbl. giesemann og hvad de ellers hedder der også laver lamper... det er vel ligesom når man køber et par nye cowboybukser... det er lidt federe hvis de hedder wrangler, right...?
men det er ikke ensbetydende med at kvaliteten er bedre, måske snarere tværtom...
sådan har jeg det efterhånden med de lysfarver jeg nævner.. jeg bliver ved med at vende tilbage til den kombination, fordi jeg simpelthen kan se at mine planter fungerer langt bedre under den kombination end de gør med aquamedic osv.. som jeg har afprøvet..
fordelen ved dem jeg nævner her er også at de kan fås til lige omkring små hundrede kroner, hvorimod jeg regner med at du har givet over 200,- for de ny rør...
jeg ved ikke hvem der har givet dig rådet, men man må da håbe det er een der taler af erfaring...
jeg har desværre ikke selv afprøvet dem, men kender een der har kørt med dem, hvor det resulterede i med den kombination han havde, at bladene faldt af de lave planter og først blev rettet op da de rør blev udskiftet til rør i 4000 kelvin.. hvor der var mere rødt.. det hjalp på det...
men ellers ville jeg sætte dem som natur, gro, natur, gro i amaturet...
jeg ville lade dem køre midt i belysningen med 4-5 timer på fuldt knald og ellers dæmpet...

Fdmar — 12. maj 2009, 07:29

Hej Jørn

Tak for dit input. Igen lærerigt omend frustrerende for os nybegynder *rødmer* - Det er åbenbart svært at gøre tingene rigtigt, uden at skulle punge ud med mange - rigtig mange - lærepenge...*skeptisk*

Og du har ret - prisen var over kr. 250,- stykket for de 2 JBL natur....*doh*

Nu nævner du ikke kurven for GRO lux.... Prismæssigt ligger de i den lidt billigere ende og jeg har hørt meget om dem - både godt og skidt.....

Jeg synes jo det er brandærgerligt at skulle kassere rør for godt 1.000,- Derfor er mit spørgsmål nu: Hvor skadeligt er sammensætningen på mine planter...?

Min forventning er at skifte de 2 af rørerne om ca. 6 måneder og dernæst skifte ca. 1 gang årligt. Dermed får jeg et kontinuerligt lys i armaturet og undgår de helt store udsving.....


Mvh.

René

Ullits — 12. maj 2009, 13:20

Hej René
ups... jeg overså helt det med Gro lux i skyndingen,,, ja, det er et meget omdiskuteret rør, det er dog ikke noget jeg anvender, har gjort, men siden jeg fandt frem til kombinationen af 827 og 865, har jeg ikke brugt dem, dog har jeg prøvet aquamedic planta i den kombination istedet for 827 røret og så sker der det at planterne slet ikke bliver røde på samme måde som ved 827 ikke på grund af belysningen men på grund af de farvestoffer planten selv danner, de kan blive helt højrøde under 827 og det sker bare ikke under de andre, hvilket er en af grundene til at jeg sværger til dette rør...
det kan godt tænkes at grolux netop kan tilføre det røde som der mangler i jbl røret... der er næsten ikke andet at gøre end at prøve og så se hvordan det kommer til at gå!
det er t5 rør du har går jeg ud fra, specialrørene, som f.eks. jbl skal man regne med holder lidt kortere end standard rør, hvis man kan drage paralleller til t8... t8 rør holder ca. 4000 timer... t5 holder standard omkring 18.0000 timer alt efter hvordan man bruger rørene... jo kortere anvendelsestid ad gangen jo kortere holder de... de skal også køres ind med fuldt knald på i de første 100 timer, der må de simpelthen ikke dæmpes, da det kan påvirke både levetid og spektret røret udstråler.. så det er et must at køre dem ind...
der findes endog enkelte rør der har levetider helt op til 40.000 timer...
i løbet af den første tid ca. 4000 timer, taber et t5 rør ca. 10 procent af intensiteten.. så det er ikke noget jeg ville skifte rør for typisk ligger rør som de 80 watt du bruger omkring 6-6500 lumen og taber det så 650 lumen på et år og derefter er stabilt... så ville jeg simpelthen slide dem op til det sidste.... det giver også en besparelse på 2-3000 tusinde alt efter hvor mange rør man har men sammenholdt med det bytteri man skal foretage på t8, så i den sidste ende er der faktisk på den måde rigtig god økonomi ved t5 rør..

hvis du har cryptocoryner og sætter ny rør i, så husk at dække halvdelen af røret af med alufolie og fjern det gradvis over fjorten dage, det kan afbøde en eventuel nedsmeltning af cryptocoryner, hvis man lige foretager denne øvelse.. så vender de sig langsomt til det kraftigere lys...

lad os endelig høre hvordan det lykkes med dig med den kombination...😉

Fdmar — 12. maj 2009, 23:29

Hej igen

Endnu engang tak til Jer alle for input. Det er bare super, også selvom det ind imellem medføre lidt frustation. Ikke pga. af de gode råd, men pga. de mange faldgruber m.m.

Nu skal opgraderingerne køres ordenligt ind og prøves af og så skal jeg nok vende tilbage med løbende opdateringer på forløbet 😎

Og sikkert også en masse nye/ flere spørgsmål *blink*

Mvh.

René

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.