Hvad spiser kampfisk
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
mig85 — 31. maj 2009, 19:44
bettasplendens — 31. maj 2009, 19:58
Nå, husk en udvoksen kampfisk har nok i 2 - 3 myggelarver pr. dag ellers kan de dø af forstoppelse.
Frostfoder kan med fordel tøes op.
Nogle kampfisk er opdrættet udelukkende med frostfoder og kan være kræsne mht. tilvænning til flager.
Der findes til sidst noget rødt flagefoder kun til Betta splendens fra Tetra og det hedder "TetraBetta". Det spiser de små kampbasser normalt gerne!
mig85 — 31. maj 2009, 20:28
Tobiasmor — 31. maj 2009, 20:49
Hummeræg er også en rigtig god lækkerbisken 😛
Sølz — 31. maj 2009, 21:08
Mine kampfisk får som basisfoder JBL´s GRANA med 10% Krill (et granulat)m TetraBetta samt HOF-retten optøede hummeræg. Hvis de kan komme til det, så spiser de også en enkelt RCS ind i mellem. Og ja, mine spiser også af malle pillerne.
MEN, du skriver, at du har 1 hun og 1 han-kampfisk. Den normale anbefaling er 3-4 hunner til 1 han og det skal være i et 54-liters akvarium, da hannen ellers kan gøre livet ganske surt for den enlige hun - og endda jage hende så meget og så groft, at hun bliver slået i hjel. Det er jo KAMP-fisk.
Du har ikke udfyldt din profil med størrelsen på dit akvarie, så det er selvfølgelig vanskeligt at vurdere om de har plads nok.
Som illustration/evt. inspiration på et 54-liters akvarium med 1 han + 6 hunner, lægger jeg dette billede af det ene af mine akvarier kun med kampfisk, ind i denne tråd. Som du kan se, så er der godt med planter, rod og mange gemmesteder for hunnerne. Jeg har også et 45-liters akvarium med 1 han og 1 hunkampfisk (får 2 hunner mere senere), hvor der også er lavet mange gemmesteder og smutveje for hunnerne.
Håber for dig - og (især hunnen), at de har plads nok.🙂😉
mig85 — 31. maj 2009, 21:37
Jeg har mine kampfisk i et 25L med en klippehule og planter til gemmesteder. Min plan var at jeg ville have en kampfisk han alene i det akvarie. men fik så anbefalet der hvor jeg køber fisk at jeg sku have en hun med da "ingen vil være alene" og 1til1 var godt. Hunnen gemmer sig ofte og jeg ser ofte kun hunnen ved fodringstid. Men hvis der kommer en hun mere eller 2 vil det så ikke være for mange fisk til det lille akvarie? og kan hunner godt enes?
Jeg har også et 54 L men der er guppyer i og 5 tiger barber (jeg fik da de ellers var røget i wc´et) de går fint sammen men, der passer en kampfisk vist ikke lige i. Jeg er på udkik efter et akvarie på 100-130L pga. fiskeforøgelsen.men skal lige finde pengene til det.
Tobiasmor — 31. maj 2009, 21:43
Jeg mener at du er blevet rådet forkert et 25 L dur bestemt ikke til mere end en enkelt kampfisk, og så sætter man ikke kun en enkelt hun ned til en han, det er også derfor du ikke ser hende andet end ved fodringstid.
Dit 54 L ville være perfekt i størrelse til kampfisk en han og flere hunner mindst 3 vil jeg mene. Så jeg håber du får skaffet et større akvarie så du kan få flyttet dine gubbyer og tiger barber. 😉
mig85 — 31. maj 2009, 21:47
Jeg tror også jeg er blevet vejledt forkert så. Ku være jeg sku gå ned og høre om de tager hende retur?
Tobiasmor — 31. maj 2009, 21:52
Han vil sagtens kunne gå alene, jeg mener det vil være det bedste at gå ned og bede dem om at tage hende retur, da du er blevet vejledt forkert, især hvis der er lang tid til at de kan få et større akvarie.
Hvis du er bange for at han keder sig så kan du gøre følgende:
- Holde et spejl foran ham, så vil han true og føle sig stor og stærk når du fjerner spejlet igen, så tror han at han har jaget en konkurrent væk
- Stille en skinnende eller farvet genstand hen ved siden af akvariet, han vil vimse rundt længe for at kigge på hvad det nu er.
- Engang imellem at flytte lidt rundt i hans akvarie så det hele ikke er så ens.
- Evt. få din kampfiske hun byttet til en mysteriesnegl, min kamphan kan bruge lang tid på at lure på hvad det nu er for en.
mig85 — 31. maj 2009, 22:00
Vil kampfisk hunnen kunne være i et akvarie med Guppyer eller vil de slås?
Tobiasmor — 31. maj 2009, 22:05
Det kommer helt an på hunnens temperament, nogle hunner er lige så agressive som hanner og hvis hun er det så vil hun gå efter gubbyernes flotte haler 🙁 men nogle kan godt få dem til at gå sammen, men jeg vil ikke kunne love dig at det vil gå.
Dit 54 L vil være perfekt til kampfisk, en kampfisk behøver ikke et 100 L.
Ellers byt hende for en snegl, det kan de sgu da ikke blive sure over i butikken, du kan jo bare sige at det ikke gik.
mig85 — 31. maj 2009, 22:21
Men nu i dag der så jeg både hunnen og hannen være ude sammen rigtig længe. de svømmede stille og roligt rundt ved siden af hinanden. Han jagtede hende ikke. Med det er lidt forskelligt. Nogle gange kommer hun frem og så svømmer han efter hende.
Tobiasmor — 31. maj 2009, 22:23
Jeg mener stadig det er for småt til 2 kampfisk, og der skal helst være et overtal af hunner så hannen kan lade sine agressioner gå ud over flere.
Jeg håber du får hende afsat eller byttet som nævnt før 😉
mig85 — 31. maj 2009, 22:27
Tobiasmor — 31. maj 2009, 22:32
Sølz — 31. maj 2009, 22:37
Jeg synes, det lyder godt, at du vil returnere din hun-kampfisk. Det er til gengæld meget fint med 25 liter tl 1 hankampfisk. Det er ikke synd for ham - det er nærmere en del af hans naturlige levevis, da hannerne lever alene. Kommer der så en hun forbi, vil han selvfølgelig (for han er en kampfisk-og sådan foregår det) voldtage denne hun, som så svømmer væk igen.
Hvis du har dit 25-liters akvarium stående så han kan følge lidt med i, hvad der foregår, så vil han sikkert vise dig interesse. I mit det ene akvarium på 54- liter (ikke det på billedet) med 1 han + 1 hun (flere kommer snart), da føler begge fisk med, hvad der foregår, idet akvariet står på mit arbejdsbord. Hannen er især nysgerrig. De ved da også begge, at når jeg åbner døren til et skab på arbejdsværelset, så vanker der sikkert mad - og de står ved åbnngen af dæk-glasset på akvariet som "en mis".
Ellers vil jeg sige, at tobiasmor´s forslag lyder som en god ide.🙂
mig85 — 1. juni 2009, 21:00
Så flyttede jeg i går aftes/nat min kamp-hun over i det akvarie på 54L. Det går pt. fint hun svømmer fint rundt og jagter ikke mine guppyer (ikke endnu i hvertfald) dejligt at jeg nu kan se hende hver gang jeg ser i akvariet. Det kunne jeg ikke før der gemte hun sig hele tiden. Hun jagtede de 4 halvstore guppy yngel jeg har. Så dem har jeg taget op og er nu i det lille akvarie sammen med Kamp-hannen. Han jagter dem ikke så der håber jeg de kan få lov at være indtil de er blevet helt store. 🙂
Tobiasmor — 1. juni 2009, 21:06
Dejligt at høre at du har gjort noget og sikke en effekt det har haft på din kampfiske hun 😉
Vi håber så at hun lader de store gubbyer være, og at hannen holder fingerne fra dit gubby yngel, hos nogle har det gået fint når gubbyerne ligesom har fået lov til at vokse på hos ham.
Super at der er nogen som lytter til de råd der kommer 😉
mig85 — 1. juni 2009, 21:18
Ja det er i hvertfald rart at se hende fremme heletiden. og der er ellers også mange gemmesteder i mit 54L men det benytter hun ikke lige nu i hvertfald. Troed det var normalt at kampfisk gemte sig, så dejligt at få lidt råd om at det var det ikke helt;)
Så tak for råd. Og ved nu også helt hvad de skal ha at spise som egentlig var mit udgangspunkt 😛
Tobiasmor — 1. juni 2009, 21:21
Selv tak, du spørger bare en anden gang hvis du er i tvivl om noget, det gør vi andre også hele tiden 😉
mig85 — 1. juni 2009, 21:27
Sølz — 1. juni 2009, 22:38
Det at læse ovenstående:). Og det er altid dejlligt, når nye akvarister tager mod gode råd fra lidt mere rutinerede akvarister.🙂
Din hun-kampfisk må stortrives i fred for din maskuline bisse.
Du kan bestemt risikere, at bissen æder din guppy-yngel, hvis det lige pludselig passer ham, men så må du trøste dig med, at dien Guppy´er laver et utal af unger.
Held & Lykke med "kamperne"
Pernille's fisk — 1. juni 2009, 23:07
Sådan noget som spejlet, omrokering, han-lever-alene, osv hvorfor skrives det ik ind i artsbeskrivelsen??? Vil da være meget nyttigt fo nybegyndere især. Købte selv 1.2 kampfisk efter at have læst beskrivelser osv. Allerede næste dag var den ene hun død af stress og bid. Og der var ellers gemmesteder nok. Nu lever han alene i 100l i køkkenet og elsker når ungerne kommer ud til ham og "snakker"🙂 Man kan se han har en personlighed;) Den sidste hun går med vores gubbyer i 200l og det går helt fint.
Sølz — 2. juni 2009, 00:11
Jeg ved tilfældigvis, at Christian, der har skrevet artsbeskrivelsen har planer om en revidering af den sammen med rozzzna.
Med mindre det er en rigtig aggressiv bisse, du holder dig i køkkenet, så burde han kunne finde ud af at være i samme akvarium med 5-7 hunner, hvis han virkelig går alene i 100 liter vand. Umiddelbart, så lyder anbefalingerne på et langt mindre akvarium til kampfisk; 20 - 40 liter jvf. artsbeskrivelsen på denne side. Hvis du vil forsøge at få en flok hunner, så skal du blot have mange gemmesteder, planter, huler, rod eller lign. Det kan se flot ud, når sådan en han går sammen med en flok hunner - og de i øvrigt bare nogenlunde kan enes.
daccabo — 2. juni 2009, 09:40
antilavar
jery — 2. juni 2009, 10:03
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.