EHEIM 2222 der stopper fordi der kommer luft i
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
TMMP — 24. september 2009, 14:58
Det er mit første indlæg her på siden, og jeg håber virkelig i kan hjælpe mig. Jeg har 2stk. EHEIM 2222 filtre, og har det samme problem med dem begge to. De er ca. 8-10år gamle. I deres unge dage skete det ofte at der kom en luftboble i filteret som blev kørt igennem og "pruttet" ud igen. Mit problem er at den tendens er blevet kraftigere med årene, og at der nu kommer så meget luft i at det bryder vandsøjlen gennem filteret, så gennenstrømningen går i stå. Efter hvad jeg kan høre på rotoren, gætter jeg på at der sidder en luftboble i "rotorrummet, og forhindrer rotoren i at få "bid" i vandet. Jeg kan løse problemet ved at vippe filteret ca. 2/3 bagover og langsomt vende tilbage til lodret. Operationen tager ca. 30min, og skal udføres hver anden dag. Man bliver kort sagt lidt træt i længden, specielt når det sker kl.3 om natten. Jeg har prøvet at skifte gummipakningen mellem motorhovedet og pumpespanden (der hvor det grå og grønne plastic mødes), men det hjalp ikke. Jeg har også prøvet at pakke filteret løsere, men også uden resultat. Der sidder to andre tætningsringe der hvor delen som slangerne sidder fast på, klikkes fast i motorhovedet. Dem har jeg ikke skiftet. Kan det være problemet eller har i andre bud på hvad jeg kan gøre?
Hilsen Thomas *blink*
AndersGS — 24. september 2009, 15:08
Prøv at skille sugeslangen ad og samle den igen, kan være du falder over noget 🙂
Akvarie West — 24. september 2009, 16:14
brib — 24. september 2009, 17:14
Denne metode har jeg med held brugt når der har været luft i systemet .
TMMP — 29. september 2009, 12:43
Jeg har været ude og købe nye pakninger, slanger og silikone til at smøre pakninger og samlinger. Jeg bor på amager og har meget kalk i vandet. Der er derfor mange aflejringer i filteret. Hvad er den nemmeste måde at rense filteret? Kan det kun gøres manuelt eller kan jeg supplere ved at tage kurvene ud, og så cirkulere noget fortyndet eddike eller minus-kalk igennem? Selvfølgelig efterfulgt af en grundig gennemskyldning.
Hilsen Thomas *blink*
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.