Hvilke lysstofrør til flotte farver på fisk???

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

301286 — 29. september 2009, 21:17

hej nu har jeg købt en rigtig flot fisk (Aulonocara stuartgranti ) rigtig flot blå og gul men i mit 325ltr ligner den bare hunnerne BRUN. hvilke rør skal der til for den farve kommer frem???? håber i kan hjælpe

Proplayer — 29. september 2009, 21:23

andre rør kan hjælpe en smule men det er ikke noget jeg vil anbefale.

301286 — 29. september 2009, 21:38

andre rør jamen hvilke???

Mr.Frog — 29. september 2009, 23:03

#1
Måske skulle du fortælle om hvilke rør du har i nu ?

Det kommer også lidt an på hvilket foder de får og meget an på fiskens humør.

Anti-Pjerrot — 30. september 2009, 07:37

Gule og røde farver fremhæves med et rør på 3000kelvin, Blå farver fremhæves med et rør på 10.000Kelvin, grønne farver fremhæves af et rør på 6500 kelvin.

301286 — 30. september 2009, 10:03

de rør der er i nu er dem der sad i da jeg købte det. men tak for svarene

Mr.Frog — 30. september 2009, 10:06

#6
Den oplysning kan vi ikke rigtigt bruge til noget.

301286 — 30. september 2009, 10:25

skal du vide hvor mange af de der kelvin eller hvad mærke??

Mr.Frog — 30. september 2009, 12:27

#8
Kelvin, eller et navn på røret.

Bruger #936237 — 4. oktober 2009, 14:42

Der står som regel nogle data på dit rør, så du skal bare vende armaturet om og evt dreje rørene lidt.

301286 — 5. oktober 2009, 10:19

har lige købt et på 10000kelvin det er det de bruger i butikken oppe ved styr på dyr. det er godt nu skal jeg bare skifte de blanke stykker over lysstofrørene så tror jeg det bliver godt,

jery — 5. oktober 2009, 10:41

#11: jeg kører også med 10.000 K på alle akvarier (Philips Aquarelle). Det er de rør, der for mine øjne giver den bedste belysning på fisk og planter.

301286 — 5. oktober 2009, 10:53

#12 jeg har et 10000K i og så sådan et til planter. ved ikke hvor meget det betyder for planterne at det er i.

jery — 5. oktober 2009, 10:56

#13: mine planter har det ganske glimrende med Aquarelle-rørene.

301286 — 5. oktober 2009, 11:18

har du sådan 2 stk, i. mit hedder aquastar 10000K kunne da godt finde på at sætte et til i hvis der ikke sker noget med planterne.

zlatko — 5. oktober 2009, 11:38

hjalp det så på fiskens farve ?

Evt et billede !

jery — 5. oktober 2009, 11:48

#15: jeg har 1 armatur med 1 stk., 1 armatur med 2 stk., og 1 armatur med 4 stk.

301286 — 5. oktober 2009, 14:44

#16 ja det synes jeg det gjorde nu skal jeg lige skifte de paraboler der er i amaturet så det rigtig spejler igen.

Ullits — 5. oktober 2009, 20:25

Hold dig fra 10.000 kelvin rør generelt er de kun egnet til saltvand og er ikke gode til planter overhovedet..
den eneste undtagelse er Philips aquarelle der også indeholder tilstrækkeligt rødt lys til planterne, men som sagt generelt dur disse rør ikke til planter overhovedet...
du kan læse lidt mere om lys på min hjemmeside,, der er link herunder...

DamPedersen — 5. oktober 2009, 21:01

Altså, den faktor du skal gå efter er Ra-værdien og ikke kelvin-grader.. Ra-værdien er en faktor for hvor godt en given lyskilde gengiver farver.. eks har solen en Ra-værdi på 100, og en glødepærer på 99. mens lysstofrør kan være langt dårligere.

Kelvin grader er en faktor for hvor varmt eller koldt lyset ser ud. en glødepærer er som et eks. på 2700 kelvin grader.

et lysstofrør har ofte et tre-cifret nr. XXX. det første tal er Ra-værdien. eks 8XX har den en Ra-værdi i 80'erne. eks. 9XX i 90'erne. de to sidste tal er kelvin grader.. eks X27 er på 2700 kelvin grader.

ikke en så grundig forklaring men kan godt uddybe det lidt hvis der er behov.

håber det hjalp.

Ullits — 5. oktober 2009, 21:09

Ra værdien er nu mere en værdi for hvor naturtro det lys der bliver afgivet fra røret gengives af den genstand der bliver belyst, og hvis man holder sig omkring Ra-8 er det fint...
det er sådan at de fleste rør med en Ra- værdi på 9 også ofte har helt ned til halvdelen i værdi af lumen, hvilket er et mål for den afgivne lysmængde fra røret, så jeg vil da foreslå at man ser mere på den side af sagen fremfor Ra-værdien, umiddelbart vil jeg tro at diverse planter eksempelvis er totalt ligeglade med hvilken Ra-værdi røret har men er langt mere interesseret i at få tilført et godt og kraftigt lys...
lige for at ændre lidt på prioriteten af det man bør se efter i forbindelse med lysets kvalitet kontra planter...

Ullits — 5. oktober 2009, 21:09

Iøvrigt er der også ofte lidt flere lumen at hente hvis man vælger Osram frem for Philips i denne sammenhæng...

DamPedersen — 5. oktober 2009, 21:21

jeg er elektriker og er 99,9% sikker på at Ra-værdien er en faktor for gengivelsen af farver.. har du nogensinde stået på et offentlig toilet med gult lys og absolut ingen farvegengivelse.. der vælges en lyskilde med en meget lav Ra-værdi således narkomaner ikke kan se deres blodårer.

da trådstarter siger hans fisk er brune, går jeg ud fra han vil ha dem givet noget farve igen. ergo, Ra-værdi.

jeg er ret sikker.. 🙂

Ullits — 5. oktober 2009, 21:51

Ra-værdier er som du selv beskriver gengivelsen opfattet af vore øjn og ikke som planterne ser lyset, der er en vis forskel...
planterne lever hovedsagelig af den energi der tilføres dem og der har vi målet for lumen, jo flere lumen jo mer energi er røret istand til at tilføre...
de forskellige kelvin tal er egentlig ikke så interessante, men der er en sammenhæng mellem dem og hvilket spekter som røret opererer i, altså hvorvidt røret er istand til at afgive de forskellige farver der er indeholdt i dette... og i plantemæssig sammenhæng er det der er interessant det rødlige spekter, derfor er 827 rør knaldgode til planter og tilfældigvis er det så også det rør der sælges standard rundt omkring, så det burde være muligt uden de store anstrengelser at anskaffe disse...
Det forholder sig som jeg skriver, hvis du går ind og tjekker flere rør ihvertfald forholdet mellem philips og osram så vil et philips rør t5 54 watt 9xx afgive noget i retning af det halve antal lumen i forhold til Osram 8xx rørene.
det med at du kan se blodårene er så også i form af det lys der reflekteres på den pgl. genstand og ikke et mål for hvad lysrøret som sådan afgiver og hvordan det opfattes af planterne...
jeg kan sige dig at jeg har anvendt philips t5 54 watt 965 og 927 og de er helt klart røget ud igen da mine planter nærmest totalt mistede deres røde farve og blev igen erstattet af osram 8xx rør og derved er den røde farve igen vendt tilbage til planterne, så der er ikke nogen umiddelbar fordel i at skaffe 965... den dag de får de forskellige pulvere til at virke lige så optimalt i disse rør som de gør i 865 og er istand til at kunne afgive de samme lumen, så er jeg også købere til disse rør, men som det ser ud nu ... vil jeg nærmest sammenligne dem med den kritik der har været over for sparepærer, hvor man er blevet stukket i næsen at en given pære der afgiver et værre "fislys" svarer til en 60 watt normal pære.... denne kritik er så også efterhånden kommet op i medierne da det viser sig at disse pærer nærmest ligger langt uden for gengivelses området også Ra-indexet der heller ikke udviser de korrekte farver... det er så ikke tilfældet ved lysstofrørene men de mister en masse lumen og det er for mig at se interessant i plantemæssig sammenhæng at kunne tilføre denne mer' energi, hvorved planterne opnår både bedre vækst og farvevisning....
der er sgu ikke meget ved at have et rør der er istand til at gengive farverne nærmest 100% korrekt, hvis de ikke er istand til at tilføre det der skal til for at planterne får farve overhovedet...
så jeg tror som sådan ikke at vi er uenige, men at vi har en lidt forskellig indgangsvinkel til emnet.... men også prioritering af hvad der er nødvendigt og godt for planterne og hvad der er godt for en helt naturtro gengivelse af lyset set med vore øjn, og det er nødvendigvis ikke det samme...

DamPedersen — 5. oktober 2009, 22:04

jamen, det er jo ganske rigtigt det du siger.. vi er fuldstændig enige.. og det er også ganske rigtig at hvis man vil op i et rør med de 90 Ra mister man en del på lumen. (havde jeg glemt.. 😛 ) så et 8XX rør vil være mest optimalt. men, jeg ved ikke om vi skal se ud fra planternes behov, (hvor du helt sikkert er mester) da han ikke nævner dem.. eller har jeg overset noget i tråden..? *blink*

Ullits — 5. oktober 2009, 22:17

Du har ret, jeg udtaler mig kun i plantemæssig henseende, men mange brugere er ofte ikke bevidst om at hvis man udelukkende vælger rør ud fra det at der er en flot farvegengivelse på fiskene, så kan det have nogle konsekvenser hvis man helt entydigt ser på den side af sagen hvis man også har planter, men nu er der så orienteret...

Derudover er det fint beskrevet af Kristoffer i indlæg #5, hvilke kelvin grader der fremhæver bestemte farver, som også er værd at tage med i betragtning især med farvereflektionerne på fiskene....
mit indtryk er også at de fleste har et, skal vi sige unaturligt forhold til farvegengivelse, idet man i forretningerne netop gør hvad man kan for at fremhæve fiskenes farver med diverse rørtyper, det er jo klart de lever af at sælge dem, men det er ikke naturligt for fiskene heller at være i den form for belysning...
men det er vel ikke meget anderledes end i slagterforretningen der vælger rør der fremhæver de fine røde farver på kød og pølser udstillet i montren fremfor at have noget generelt lys der ville fremstille kødet som kedeligt gråt...

Villads — 5. oktober 2009, 22:20

Sagen i denne tråd er om lyset er godt til Malawi'er og ikke til planter,og der tror jeg at de 10000 K kommer til at se helt fint ud.
Til mine guppyer foretrækker jeg dog 6500 K som gengiver både de røde og blå farver i fisken på en flot måde.Bl.a. fordi jeg kan få billige rør på 6500 K men også fordi det er meget tæt på dagslys i farven.

DamPedersen din opfattelse af RA værdien som ledetråd er ikke særlig god. Med et 827 rør står guppyer og malawier ret flot i de røde farver men elendigt i de blå og grønne farver.Med et 865 rør kommer fiskene pænt tæt på at se ud som de gør i sollys,dog uden den særlig flotte glød som kun sollys kan give.Det er samme RA tal men to vidt forskellige synsoplevelser.

Efter at ha' fulgt Ullits i mange tråde lagt sammen med egne erfaringer,er det mit indtryk at vi kan se sådan på det at hvis vi vil prioritere vores planter højt bruger vi farve 827/2700K og hvis fiskens farver er vigtigst bruger vi farve 865/6500K.I et akvarium hvor både fisk og planter skal tilgodeses må en blanding af de to farver være godt.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.