Forskerne som undersøger de forskellige cichlider har ikke noget specifikt svar på hvordan nye arter overhoved er opstået, og er meget forbløffet over den meget store forskel der er bevist gennem DNA-undersøgelser. Når man ved cichliderne deler dem op i arter, forekommer det ikke som ved mange andre dyrearter. Mange slags dyr bliver delt op efter hvilke der kan finde på at parre sig på tværs (hybrid), men det er ikke tilfældet hos cichliderne. De bliver delt op efter selve deres kropsform.
Men hvad ligger egentlig til grunde for at cichliderne har udviklet den bestemte kropsform de nu engang har. De er jo meget forskelligt opbygget og det er en proces som har taget mange år!
Jeg vil her give lidt eksempler som vil forklare specielle kropsformer hvis vi tager udgangspunkt i hovedet på Malawicichlider:
Tropheops-komplekset er kendt for dens meget specielle næsten ovale ansigtsform. Grunden hertil er at den er specialiseret i at græsse alger fra stenformationer, og derfor bygget mundstrukturen derefter.
Lethrinops er en sandsild som har en aflang snude. Den bruger den til at dykke langt ned i sandet efter søgen for føde. Derudover er dens tænder specialiserede i at knuse snegle mm.
Dimidiochromis er en rovcichlide som har specialiseret sin opbygning til fangst af andre cichlider. Dens hoved er meget smalt så den er svær at se når den kigger på byttet, samt hovedet er meget spids, så den kan komme ind og fange fisk mellem sten. Dens mund kan lave et ordentligt gab, så den kan fortære relativt store cichlider.Det var tre tydelig beviser på hvordan cichliderne har formet sig selv til den mest gavnlige form, nærmest for at øge deres muligheder for at klare sig i naturen (Survival of the fittest).
For ca. 8 millioner år siden kom cichliderne til Tanganyikasøen, men først 6-7 millioner år senere formerede de sig til Malawisøen og Victoriasøen. Dermed finder man de ældste Afrikanske cichlider i Tanganyikasøen. Tanganyikacichliderne stammer fra Tilapia. Overordnet set er den kommet over 3.000 forskellige cichlider på 10 millioner år. Det er naturligvis svært for forskere at se nærmere på den udvikling cichliderne har gennemgået gennem tiden, men alligevel er det stadig muligt, da mange cichlidearter stadig er på udviklingsstadiet. Dermed er mange af de cichlider vi holder i vores akvarier stadig ikke helt udviklede. Pga. dette bruger man ofte cichlider i diverse videnskabelige forsøg.
Det er naturligvis ikke kun cichlidernes munde som har udviklet sig fra hinanden, det er stort set hele kroppen. Man skal jo fx ikke vide meget om cichlider for at kende til både aflange, buttede og smalle cichlider. Det kan have noget med cichlidens fangsteknik og svømmeteknik at gøre.
Det er ikke kun formen, men også farver der ændrer sig på cichliderne. Nedenunder er vist eksempler på hvad farver kan betyde, i dette tilfælde hos Malawicichlider:
Pseudotropheus sp. "polit" har et sort ansigt. Det betyder som oftest at det er en meget aggressiv cichlide, dog med undtagelser.
Pseudotropheus sp. "mpanga" viser i dette tilfælde at den er dominerende. Det gør den ved at sprudle med sine farver. Dermed gør den sig også klar til parring.Det er klart, at disse farvesignaler ikke er kommet ved en tilfældighed, men er udviklet efter hvordan cichliden er adfærdsmæssig. Det er dens måde at kommunikere på.
Alle cichlider har dermed været igennem en langvarig biologisk proces, men selvfølgelig har de også selv lært forskellige ting gennem de mange millioner år. Der er fx mange forskellige fangsttekniker.
Hereunder vises et billede af Mylochromis epichorialis hvor vi ser betegnelserne for de forskellige dele på cichliden.
Håber denne artikel har åbnet forståelsen for, hvor interessante cichliderne egentlig er set i et videnskabeligt perspektiv :)