Artikler / Foder

Malawi rejemix

Oprettet: 8.9.2008(redigeret 20.12.2009)Af Jan Andresen

Jan Andresen, malawijan.dk


Rejemix (hjemmelavet cichlidefoder)





1 kg frosne rejer med skal
1 kg frosne ærter
10 ml. spirulina (tørret algepulver, kan købes hos akv. handleren)
Gelatine 100 g. (jeg bruger pulver, det er absolut det nemmeste at arbejde med, det kan købes i en butik der forhandler ingredienser til bolsje fremstilling, røres med ca. 0,5 dl vand) husk gelatinen skal virkelig arbejdes ind i hele massen, ellers klumper det.(gelatinen skal IKKE opvarmes først, da det kan fordærve rejerne.)
Vitaminer 10 dråber multivitamin.

Blend det hele mens det stadigvæk er havlfrossent til en grød, sørg for at vitaminer og spirulina er godt fordelt, til sidst tilsættes gelatinen (følg opskriften på pakken).
Put det i en frysepose (200-300 gram) og mas det helt flat, så er det lige til at lægge i fryseren og nemt at knække et stykke af når du skal fodre.
Jeg lægger poserne mellem bakker og presser se foto, du skal undgå luftlommer da det giver frostskader.

Du kan selvfølgelig også sætte massen i køleskabet og når gelatinen virker, tager du det ud og skærer det i passende stykker, og fryser det, men det er for besværligt.

Du kan tilsætte alt muligt som dine fisk har brug for evt. spinat, karoten, fed hvid fisk o.s.v men det skal være frossent eller frisk, ikke kogt. Jeg har set opskrifter med hvidløg, paprika og kød, om det er godt ved jeg ikke, men vil dog ikke umiddelbart anbefale det.





God fornøjelse og velbekomme

Jan Andresen
Malawijan.dk
Malawi rejemix | Akvariefisk.dk