Killifisk og tørfoder
Oprettet: 8.9.2008(redigeret 19.12.2009)Af Gunnar Lützen
Da jeg fortalte nogle killioter i SKS at jeg havde fået min Not. palmquistii at gyde uden brug af levende foder, var der mange der betvivlede mine ord. Da jeg så i 1999 viste det par af Not. palmquistii som jeg havde med på SKS udstillingen i Valby og fortale at dette var afkom af forældre der kun havde fået tørfoder at spise, var der nogle der sagde, at det nok skulle passe.
Jeg har et lille problem. Da jeg bor på Færøerne, langt fra alle steder, er det lidt besværligt for mig at skaffe store mængder af levende foder til mine killifisk. Her mener jeg med forskellige former af myggelarver, dafnier osv. som de andre killioter ikke har problemer med at skaffe. Derfor fodrer jeg med mange forskellige typer af tørfoder, nyklækket artemia, ørredfoder og en gang om ugen med frostfoder (røde myggelarver og af og til med sorte myggelarver). At fodre med artemia og frostfoder hver dag, vil jeg tro, at det bliver meget dyrt i længden, så derfor fodrer jeg kun yngel med nyklækket artemia og mikroorm og de voksne fisk med frostfoder en gang om ugen.
Jeg har også haft nogle bananfluekulturer kørende, men de er uddøde rimeligt ofte hos mig. Måske er det manglende viden om at have levende kulturer, hvem ved ?
Nå, tilbage til fiskene. Af sæson fisk, som jeg har haft, er det talen om Cyn. constansia, Cyn. boitonei, Cyn. hellneri, Cyn. magnificus og Not. palmquistii. Desværre døde både Cyn. hellneri’en og magnificus’en rimeligt hurtigt på grund af at jeg ikke havde det rigtige slags foder til dem.
Af de andre ovennævnte slags fisk, fik jeg næsten dem alle som æg. Det var ikke noget problem at fodre ynglen med nyklækket artemia og derefter med mikroorm, men da ynglen blev større og skulle have noget andet foder, ja, nu var gode råd dyre. Jeg havde prøvet med lidt tørfoder, men fisken vidste ikke hvad dette var for noget og spiste derfor ikke fodret. Da de svageste unger begyndte at dø, fik jeg den ide, at sætte nogle små guppyunger sammen med killifiskerne. Dette hjalp. Guppyungerne viste hvad tørfoder var og spiste det. De andre unger så hvad disse gjorde og … hurra, de begyndte også at spise tørfoder. Så prøvede jeg med ørredfoderet og jeg så med stor glæde at alle de forskellige killifisk, spiste det med det samme.
Da de forskellige killifisk var blevet så store at de kunne begynde at lege, var jeg lidt i tvivl: "Du kan ikke få sæson fisk at gyde på tørfoder". Denne sætning hørte jeg ofte inde i mit hoved. Hvad skulle jeg gøre. Det var kun et at gøre, at prøve at se om jeg kunne få dem til at lege. Jeg havde et par at Not. palmquistii der svømmede i hvert sit akvarium. Hunnen så godt ud, da den med stor glæde spiste alt det tørfoder jeg fodrede den med. Jeg fandt et lille 10 L. lege akvarium frem, lagde noget sphagnum i bunden og kom vand i. De to palmqustii fisk blev flyttet over i legeakvariumet og nu var det kun at vente og se om der kom nogle æg. Efter 4 dages leg tog jeg så og flyttede fiskerne tilbage i hvert deres akvarium og spændt kikkede jeg i tøven. Jo der var nogle æg, ikke mange men de var der. Hvordan var det nu : "Du kan ikke få sæson fisk at gyde på tørfoder".
Ha, Ha. Jo, man kan godt få sæsonfisk at gyde på tørfoder alene, men udbyttet af både med æg og unger bliver ikke så stort som hvis man brugte levende foder. Det er også en meget besværlig proces at få sådanne sæsonfisk at spise tørfoder.
Jeg har også prøvet at fodre Cyn. cosnstansiae’en og Cyn. boitonei’en med tørfoder og så sætte dem til at lege, men her er resultatet det samme. De gyder, men det bliver ikke til mange æg. Jeg har også prøvet at fodre de enkelte slags hunner med frosne røde myggelarver før jeg har sat den til at lege, men da de går alene i et akvarium, bliver de meget sky, spiser lidt eller intet så det meste af frostfoderet går til spilde. Der imod går de sammen med andre fisk, kan de spise en enkelt myggelarve eller to i ny og næ, men som regel vil de heller tage ørredfoderet istedenfor, da dette har den rigtige størrelse.
skrevet af: Gunnar Lützen