Artikler / Gør det selv

Når du bygger akvarium i glas

Oprettet: 8.9.2008(redigeret 27.5.2010)Af Ib Vestergaard
Når du bygger akvarium (glas)
Version 1.3

Har du et forslag til, hvad du skal bruge til at bygge et akvarium?

Jeg tænker på, når du samler glasset. Bruger du en ramme eller noget andet det kan stå i, når du limer det???

Sådan lød et spørgsmål til @kva-net og der kom et interessant svar på det fra Johnny Hansen, Køge, der skrev:




Billede af hjemmelavet akvarium - (c) Bjarke Fisker

Det kommer helt an på, hvor stort et akvarium du vil bygge!

Skal det være over 100 liter bør du indsætte nogle "tændstikker" eller lignende for at opnå fugebredde. Fugebredden skal fyldes op efter at limen til selve samlingen er hærdet.

Ellers skal du kun bruge et plant bord med noget afdækning, som kan skæres af bunden når limen er hærdet. Avispapir eller plastic. Noget egnet tape der kan holde glassene på plads efterhånden som du limer dem sammen.

Fremgangsmåden er som følger:

Det vigtigste er affedtning af glasset med acetone eller xylol der hvor der skal limes og ingen fingeraftryk på det rensede glas!

Derefter skal du være sikker på, at det ikke er "coated" glas, d.v.s at det ene lag i mange termoruder er belagt med et lag, der skulle reflektere de infrarøde varmestråler, der kommer indefra huset.
Denne coatning gør, at silikonelimen ikke vil binde. Du opdager det først efter et stykke tid, altså der hvor du har fisk og planter i og det helst ikke skulle gå i stykker.

Naturligvis skal du også vælge en fornuftig glastykkelse jfr. listen:



Version 1.2

Et af problemerne ved at bygge dit eget akvarium er at vælge den rette glastykkelse. Hvis du vælger for tyndt glas kan det gå frygteligt galt.

Denne lille tabel, som er fundet på aqualink (resten af adressen er desværre bortkommet) kan bruges ved beregningerne til dit selvbyggede akvarie.

Sådan beregnes akvariets volumen:

Længde x Dybde x Højde = Volumen cm3
(Længde x Dybde x Højde) / 1000 = Volumen i liter

Den røde talrække angiver akvariets længde i cm.
Den gule række angiver akvariets højde i cm.
De grønne felter angiver glassets tykkelse i mm



Et eksempel på beregning af den rigtige glastykkelse:

Akvariet er 50 cm højt og 100 cm langt.

Gå fra højde "50 cm" (gul) ind i det grønne felt til du når hen under
"100 cm." (rød).

Her lander du i det grønne 10 mm felt og dét er tykkelsen for dit glas, når du har målene 50 x 100 cm. Alle tykkelser er minimum værdier.
Alle tal bringes uden ansvar for @kva-net.

VIGTIGT: Husk at der skal være tværdragere mellem langsidernes øverste kant.
Der skal være en i højre side, en i venstre side og en på midten.
Tykkelse som det øvrige glas.

Når du limer brug akvarie silicone.
Ikke den du kan købe på tankstationer og lignende steder.
Du SKAL hen i en akvarieforretning.

Denne artikel er skrevet af @kva-net's redaktør
Alle oplysninger UDEN ANSVAR



Akvariebunden lægges på bordet og side- og enderuder udenom med påmonteret tape, før du begynder limningen.

Eksperter på området anbefaler at sideruder og enderuder sidder udenpå bunden for at kunne hjælpe med til at støtte. Derfor er sideruderne (forrude og bagrude) 2 x glassets tykkelse større end bunden.

Bunden forsynes med 8 stykker tape, 2 på hver side. Sideruderne med 4 stykker, to på hver side, hvor de skal møde for- og bagrude.

Du lægger så en stribe lim på den ene enderude, der hvor den skal møde bunden.

Bagruden forsynes ligeledes med en stribe lim hvor den skal ligge med bunden og mødes med enderuden. Side- og bagrude rejses op og sættes på plads.

Nu kommer fidusen med tapen ind. Vi har jo kun to hænder, så tapen på bundglasset hæftes op på side- og enderude.

Enderudens tape hæftes om bag bagruden.

Nu står de to sider op forsvarligt af sig selv og du kan så lime en stribe på bagrude og den anden enderude og rejse den og tape det sammen.

Til sidst limes på forruden og den sættes på plads.

Du kan nu nå at mingelere ruderne rigtig på plads inden limen tørrer, men det skal foregå hurtigt, da silikonelim meget hurtigt danner hinde og hvis den sprækker, kan det give svagheder senere.

Er det et mindre akvarie, kan du fuge de indvendige hjørner med det samme.

Ellers bør du lige vente et døgn til limen er hærdet.

Det er også her, at du skal fjerne tændstikker eller andre afstandsstykker inden fugningen indvendig, hvor du naturligvis også skal affedte og evt. først bortskære tykke limpølser, der ligger hvor den indvendige fuge skal være.

Du behøver egentlig ikke lime glassene sammen før fugningen, hvis det er små klække-akvarier, men de "knaser" så grimt når du flytter dem, hvis der ikke er lim mellem glassene.

Hvis du ønsker at pynte lidt på resultatet, kan du lime vinkellister af lakeret træ, plast eller aluminium på hjørnerne og almindelige flade lister langs top og bund.

Vælger du trælister kan jeg anbefale en skibslak, der hedder "BluePeter" og som fås både én- og to-komponent. Den er utrolig vandstærk og jeg har selv brugt den til træwoblere til kystfiskeri.

Dæksglasset kan anbringes på forskellig måde:

For ikke at der skal løbe kondensvand ned langs ruderne udvendig kan du lime smalle glasstrimler på sideruderne, hvorpå dæksglasset kan ligge, eller du kan bukke alu-profiler til overkanten. (Lidt mere proff).

@kva-net siger TAK til Johnny Hansen for denne artikel

Denne artikel bringes med tilladelse fra @kva-net det elektroniske akvarieblad
Når du bygger akvarium i glas | Akvariefisk.dk